Birkebos fantastiske køkkenpersonale søger en medhjælper, der midlertidigt kan hjælpe med at løse de daglige praktiske opgaver i køkkenet.
Birkebo Plejehjem er et selvejende plejehjem i Helsingør, der ligger smukt i naturen, omkranset af skov og med udsigt til Øresund.
Køkkenet producerer mad til husets 72 beboere. Derudover er der også salg af mad til medarbejderne.
Opgaverne der er brug for hjælp til:
• Daglig opvask
• Mindre rengøringsopgaver
• Klargøring og afrydning
• Diverse daglige produktionsopgaver (efter oplæring) f.eks. ordne grøntsager, bage kage mm.
Personen vi søger:
• Du har erfaring med at arbejde i et køkken, og kender til hygiejneregler
• Du er motiveret i forhold til at løse de praktiske opgaver i køkkenet
• Du er i stand til at arbejde selvstændigt
• Du har en positiv tilgang til kollegerne i køkkenet, de øvrige medarbejdere på plejehjemmet og beboerne på
Birkebo
• Du er mødestabil og er i stand til at kommunikere på dansk i både skrift og tale.
Stillingen:
• Stillingen er på 20-25 timer ugentligt (mandag til fredag) og du skal være i stand til at møde fra kl. 7.
• Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og er indtil videre tidsbegrænset frem til 1. april.
• Lønnen fastsættes efter uddannelse/erfaring.
Ansøgning:
Er du interesseret i at søge stillingen, skal du sende din ansøgning og CV til plejehjemsleder Søs Nehring [email protected]
Tilbyder vi dig stillingen, skal du fremvise straffeattest, som vil indgå i vurderingen.
Har du spørgsmål til stillingen er du ligeledes velkommen til at ringe til Søs Nehring 49 25 00 16.
Da stillingen er til besættelse hurtigst muligt, indkalder vi løbende egnede ansøgere til samtale.
Du kan læse mere om Birkebo Plejehjem på vores hjemmeside www.birkebo-dsi.dk eller følge os på Instagram: birkeboplejehjem
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir