1. Alle Job
  2. Industri
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - Indkøb & Medicoteknik

Medicoteknisk rådgiver med viden inden for almen medicoteknik

Fuldtid

Permanent

Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2658396
|
Indrykket for 66 dage siden

Du har nu mulighed for at komme til at gøre en betydningsfuld indsats for hospitalerne i Region Midtjylland. Hospitalerne skal sikres det rette medicotekniske udstyr til en god pris, og den gode dialog mellem afdelinger og leverandører skal bibeholdes. Det håber vi, at du vil være med til.

Afdelingen Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland søger en kollega, der bliver en del af området almen medicoteknik. Almen medikoteknik arbejder med rådgivning og indkøb af medicoteknisk udstyr indenfor diagnostik, monitorering og behandling. Teamet består i dag af 6 medicotekniske rådgivere, som sammen med områdelederen har ansvaret for at sikre, at regionens hospitaler får det rette udstyr af høj kvalitet til en attraktiv pris til gavn for hospitalernes patienter og personale. Almen medicoteknik omfatter en bred portefølje af udstyr såsom operationsrobotter, sprøjtepumper, endoskopi-, operationsudstyr mv. Dit specifikke ansvarsområde vil afhænge af din erfaring og interesse. 

Arbejdsområder
Du skal kunne skabe en god dialog med afdelingerne på hospitalerne og med leverandørerne, både i anskaffelsen af udstyr, den efterfølgende implementering og drift, samt sikre at udstyret driftes i højest mulige grad.

Du skal kunne træffe velbalancerede, forretningsmæssige beslutninger, så slutbrugerne på afdelingerne er tilfredse med udstyret, og økonomien er tilgodeset.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i følgende:

  • Indkøb af medicoteknisk udstyr indenfor diagnostik, monitorering og behandling 
     
  • Rådgivning og løbende dialog med kliniske afdelinger omkring udstyrets driftsstabilitet, nyanskaffelser og udskiftninger af udstyr 
     
  • Planlægning, tilrettelæggelse, udfærdigelse og gennemførelse af EU-udbud samt ansvar for økonomi og strategiske aspekter af processen i forbindelse med anskaffelsen af større udstyr
     
  • Leverandørsamarbejde og opfølgning på nyt apparatur
     
  • Vurdering af servicebehov i samråd med klinikere og medicoteknikere samt håndtering af servicekontrakter
     
  • Prioritering og projektledelse af sideløbende projekter inden for IT, AI, bæredygtighed mv.

Kompetencer
Du har en relevant ingeniørfaglig uddannelse, så du kan erhverve dig en grundlæggende forståelse for de typer udstyr, som du bliver ansvarlig for. 

Derudover er det en fordel, hvis du har erhvervserfaring med mindst et af følgende områder:

  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsprocesser, herunder brugerinvolvering
     
  • Medicoteknisk udstyr og forbrugsvarer, der anvendes i sundhedsvæsenet 
     
  • Etablering og vedligeholdelse af samarbejde og dialog med samarbejdspartnere
     
  • Samarbejde og kommunikation med forskellige faggrupper i sundhedsvæsnet
     
  • Projektledelse af både mindre og større projekter

I forhold til personlige kvalifikationer lægger vi stor vægt på, at du er udadvendt, nysgerrig og serviceminded, samt at du har sans for at arbejde struktureret. 

Ud over samarbejdet med dine nærmeste kolleger skal du også have lyst til at arbejde sammen med leverandører og det kliniske personale på hospitalerne samt have flair for at begå dig og kommunikere på tværs af afdelingskulturer og med forskellige interessenter f.eks. IT-afdelingen, Teknisk Afdeling mv. 

Du har kørekort til bil, da nogle af arbejdsopgaverne også foregår på hospitalerne i regionen.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en alsidig stilling med mange samarbejdsflader både eksternt på Region Midtjyllands hospitaler og internt i Indkøb & Medicoteknik. Du vil have dine egne arbejdsområder men vil også indgå i et team af kolleger, som supplerer hinanden med overlappende opgaver.

Du vil få rig mulighed for at blive udfordret og udvikle dig både fagligt og personligt i et spændende og uformelt medicoteknisk miljø.

Vi er en blandet flok og har en rigtig god og uformel stemning. Vi har et sundhedsudvalg, der er meget aktivt, og som arrangerer alt fra fælles mandala-maling, de halv-årlige ’skridttæller’ konkurrencer og hyggelige brætspil. Derudover vægtes fleksibilitet højt, så det er lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicoteknik, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. 

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer inkl. betalt frokostpause og med flekstidsordning.

Ansættelsen sker med reference til områdeleder Luxsini Sutharsan.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.

Ansættelsen finder sted snarest muligt eller pr. 1. oktober 2024.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdeleder Luxsini Sutharsan på telefon 2381 5307 eller via mail [email protected] (undtagen i uge 28 og 29).

Første samtalerunde afholdes tirsdag den 20. august 2024. En eventuel anden samtalerunde vil blive afholdt den fredag den 23. august 2024. Der indkaldes med kort varsel til begge samtalerunder.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 14. august 2024.

Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem.

Vælg det anførte link for at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

 

 

 

 

 

Bliv en del af en spændende afdeling 
Indkøb & Medicoteknik er en regionsdækkende enhed med ca. 185 ansatte, som har ansvaret for indkøb, logistik og medicoteknik i hele Region Midtjylland:

  • Vi står for alle regionens udbud, indkøbsaftaler og kontrakter,
  • Vi har ansvaret for varelogistikken, lige fra varen bestilles, til den leveres rette sted i regionen, hvilket også indebærer regionens fælleslager, der drives af en privat partner,
  • Vi anskaffer, drifter og vedligeholder det medicotekniske udstyr på regionens hospitaler og rådgiver hospitalerne på området.

Desuden arbejder vi for en bæredygtig udvikling af regionen. Vi indtænker regionens mål om mindre CO2-aftryk, mindre affald og mere genanvendelse i opgaveløsningen på alle vores ansvarsområder. Sammen med Center for Bæredygtige Hospitaler, der er en del af Indkøb & Medicoteknik, dækker vi næsten hele opgaven med Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.

Eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.

 



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ingeniør
Aarhus
Ingeniør
Midtjylland
Medicoingeniør
Aarhus
Medicoingeniør
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    JOHNSON CONTROLS DENMARK ApS

    Project Lead – Order Engineering

    Fuldtid

    Christian X's Vej 201, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Fuldtid

    og 34C, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Kongsvang Alle 29, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Brendstrupgårdsvej 13, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Voldbjergvej 16, 8240 Risskov, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

Søg efter andre job