1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Varde
Udløber snart

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Oksbøl

Mekaniker (Korporal) til Værksted Oksbøl

Fuldtid

Permanent

Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2754618
|
Indrykket for 14 dage siden
Ønsker du faglig/operativ tjeneste, og er du interesseret i våben, elektronik, hjul og bæltekøretøjer og har en faglig uddannelse som lastvogns-/automekaniker, så er din fremtid måske hos os.

Om os

Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer.

Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af ca. 300 medarbejdere.

Værkstedet i Oksbøl er organiseret under Vedligeholdelsesområde Vest. Værkstedet er certificeret inden for Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001).

Vi består af ca. 80 rutinerede medarbejdere, hvis primære opgave er at vedligeholde, efterse og reparere forsvarets specialkøretøjer, herunder artilleri- og mortersystemer, kampvogne, pansrede mandskabsvogne, last- og personvogne samt øvrigt materiel til vores soldater.

Om stillingen

Du skal arbejde i tæt dialog med den assisterende værkstedsleder og være hans stedfortræder, når han ikke er til stede på værkstedet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

• Planlægning, tilrettelæggelse og koordinering af vedligehold af forsvarets materiel, herunder at føre vedligeholdelsesmeddelelser i DeMars.
• Virke som faglig rådgiver for værkstedets medarbejdere inden for eget område.
• Bidrage til opdateringer og udfærdigelse af eftersynsskemaer.
• Monitering af kvalitetsdokumentation på værkstedets opgaver.

Sammen med den assisterende værkstedsleder skal du desuden have fokus på både kvalitet og arbejdsmiljø, samt være et bindeled til de øvrige mekanikere på værkstedet.

Du skal deltage i uddannelsesaktiviteter og øvelsesvirksomhed med henblik på at indgå i beredskabsenheder i rammen af 3. vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon, som en helt naturlig del af tjenesten.

Om dig

Du skal være udnævnt koporal eller være en erfaren overkonstabel af 1. grad og vurderet egnet til næste niveau, samt være villig til at gennemføre koporaluddannelsen.

Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse som enten lastvognsmekaniker-/automekaniker, eller lign.

Du har en høj faglighed i din opgaveløsning, og du sætter en ære i at udføre reparationer og eftersyn af høj kvalitet.

Som mekaniker ved du, at det er vanskeligt at vide, hvad arbejdsugen bringer. Derfor ved du også, at det er et vilkår, at det ofte haster med at få materiellet tilbage til brugeren hurtigst muligt.
En fleksibel tankegang og en service-minded indstilling er afgørende parametre for at få succes i jobbet.

Det er en fordel hvis du er uddannet i SAP PM Vedligeholdelse samt omskolet til diverse lastvogne og bæltekøretøjer.

Du har kørekort til minimum kategori B/C.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært korporal stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.

Dit faste tjenestested er Oksbøl.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Tommy Schmidt på tlf.: 25 10 06 80.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 93 20 eller mail [email protected]

Ansøgningsfristen er den 21. november 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Automekaniker
Syddanmark
Automekaniker
Varde
Mekaniker
Syddanmark
Mekaniker
Varde

Andre job der minder om dette

    Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Oksbøl

    Mekanikere (konstabel) til Værksted Oksbøl (genopslag)

    Fuldtid

    Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Hjertingvej 127, 6800 Varde, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Hjertingvej 127, 6800 Varde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job