Har du hænderne skruet rigtig på, kan du arbejde både selvstændig og sammen med andre, og er du ikke bange for at tage fat på forskellige tidspunkter af døgnet?Park og Vej søger en alsidig mekaniker til vores værksteder på Farvervej og Katmosevej i Viborg. Det er en fuldtidsstilling på 37 timer, og stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Pga. mulig omorganisering tilbydes stillingen i første omgang for 1 år med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.
Hvad kan vi tilbyde dig? - En arbejdsplads som ligger vægt på god trivsel og gode ordnede forhold for alle medarbejdere
- En arbejdsplads hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk
- En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på nogle sociale arrangementer hen over året
- Gode muligheder for efteruddannelse og kurser så du kan udvikle dig i stillingen
Hvad forestiller vi os om dig? - Du er uddannet automekaniker.
- Du skal have kørekort
- Truckcertifikat vil være en fordel (ellers tilbydes det)
- Du har flere års erfaring fra branchen og har hænderne skruet godt på
- At du kan møde kl. 7.00 om morgenen – og selvfølgelig hver morgen
- Du er vant til at bestille varer og reservedele, og har det godt med at ringe rundt til kolleger og samarbejdspartnere
- At du er servicemindet både eksternt og internt – du kommer både til at servicere egne kolleger og eksterne vognmænd/entreprenører
- At du har lyst til at samarbejde med andre, og også har evnen til at arbejde selvstændigt
- Du skal have it-færdigheder på brugerniveau, og kan bruge en smartphone eller tablet, da alle arbejdsbeskrivelser og registreringer er digitale
- Du er en positiv og ærlig person, som naturligt vil indgå i den nuværende arbejdsstyrke og arbejdsjargon
Sådan vil jobbet være: - Vedligeholdelse og reparation af biler, traktorer, redskaber, håndværktøjer mm.
- Du vil indgå i et team på 6 personer + 1 værkfører, som er fordelt på værkstederne på Farvervej og Katmosevej i Viborg. Dit mødested vil fortrinsvis være på Katmosevej
- Du skal kunne deltage i vintertjeneste fra november til marts på skæve tidspunkter af døgnet. Som udgangspunkt med vagt hver 3.- 4. uge. Der vil være en vagtbil til rådighed i dine vagtuger.
Se også denne lille reklamefilm om vores spændende alsidige arbejdspladsLidt om os:Park og Vej foretager bl.a. vedligeholdelse og pleje af kommunens veje og grønne områder, så borgerne og virksomhederne får en positiv oplevelse. Det stiller krav til os, og ansøgeren skal være med til at få dagligdagen til at fungere optimalt. I Viborg Kommune arbejder vi med værdierne Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod.
Viborg Kommune har ”røgfri arbejdstid” og Park og Vej har desuden en alkoholpolitik. Det betyder at du hverken må ryge eller indtage alkohol i det tidsrum, du er på arbejde.
Ansættelsesforhold:Ansættelsesforhold og løn fastsættes efter gældende overenskomst.
Lyder dette som dig, så smid en ansøgning hurtigst muligt.