Mekaniker til aftenhold på lastvognsværkstedet i Vamdrup
Vi udvider vognparken og har lynende travlt. Derfor søger vi hurtigst muligt en mekaniker til vores aftenhold.
Om stillingen
Sammen med dine kolleger vedligeholder og servicerer du vores lastbiler. Vognparken består af ca. 160 lastbiler af mærkerne Mercedes, Volvo og Scania - alle opbygget som autotransportere.
Om dig:
Du er kvalitetsbevidst, stabil og effektiv og du sætter en ære i at yde en god service. Du synes, det kunne være spændende og udfordrende at arbejde med lastbiler, der er opbygget som autotransportere. Det er en fordel, hvis du har C/E-kørekort.
Du er selvkørende og god til at selv at holde dig selv i gang. Du er ikke nødvendigvis uddannet lastvognsmekaniker. Måske har du erfaring med vedligehold af større køretøjer/maskiner eller busser. Eller måske er du uddannet personvognsmekaniker. Vigtigst af alt er, at du har hænderne skruet rigtigt på, og at du praktisk anlagt.
Stillingen er på fuldtid og der arbejdes 5 dage om ugen fra fra søndag til og med torsdag. Mødetid er mellem kl. 16:00 og 20:00 alt efter, hvad der passer bedst ind i din hverdag.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Værkfører Michael Gudsø på 66 44 31 81.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, velordnede forhold, sundhedsforsikring, grundig oplæring og ikke mindst en flok dygtige og hjælpsomme kolleger. Vi følger Metal-Transport overenskomsten.
Interesseret? Så send dit CV via linket ”Ansøg”. Du er naturligvis også velkommen til at vedhæfte en ansøgning, hvis du ønsker det. Alternativt kan du også give Michael Gudsø et kald på 66 44 31 81.
Ansættelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir