Mekaniker til Support Flight Jordudstyrsværksted Karup ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Kan du reparere og få køretøjer til at køre?
Er du uddannet lastvognsmekaniker, entreprenørmaskinemekaniker eller landbrugsmekaniker, er det måske dig vi søger ved Support Flight jordudstyrsværkstedet Karup.
Om os Support Flight, Jordudstyrsværkstedet er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, som er beliggende på Flyvestation Karup.
Vores opgaveportefølje spænder bredt, lige fra vedligeholdelse og reparationer af køretøjer og materiel på Bornholm i øst og til Færøerne i nordvest.
Værkstedet består af værkstedsledere, smede, elektrikere og mekanikere, der forestår vedligeholdelse, reparationer og modifikationer, samt til tider nye fremstillinger til enhederne på Flyvestation Karup.
Der arbejdes ofte på tværs af faggrupper, således ressourcerne udnyttes optimalt i den samlede opgaveløsning.
Vi lægger vægt på godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, blandt andet gennem en uformel og åben omgangstone og så vi har fokus på et højt fagligt niveau og kvalitet i opgaveløsningen.
Om Stillingen I stillingen som mekaniker bliver du en vigtig del af teamet og bidragsyder for vedligeholdelsen af den rullende flåde udført ved Support Flight, Jordudstyrsværkstedet.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af planlagt vedligeholdelse, eftersyn, diagnosticering, reparationer og modifikationer af pålagte opgaver i samarbejde med andre kollegaer, samt bestille reservedele, dokumentere og afslutte arbejdsordre.
Om dig Vi forventer at du har et svendebrev som lastvognsmekaniker, entreprenørmaskinemekaniker eller landbrugsmekaniker.
Du har gode samarbejdsevner og er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde.
Du har stor interesse og du engagerer dig i opgaveløsningen, og udviser forudseenhed så du kan bidrage til værkstedets samlede opgaveløsning.
Herudover vægter vi at du er fleksibel og indstillet på at have en varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver, samt udviser respekt for kollegaers forskelligheder.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested vil være Karup.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Næstkommanderende Anna Olivia Bengtson på telefon 2618 8064. eller værkstedsleder SSG Lars Gyldenløve på telefon 4032 0651 eller på mail
[email protected].
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Abildgaard Friis på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfrist er 17. marts 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Tiltrædelsesdato efter aftale.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses- og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en forretningsafdeling og en driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.