1. Alle Job
  2. Industri
  3. Slagelse
Udløber snart

Antvorskov Kaserne

Mekaniker til V Uddannelsesbataljon ved Gardehusarregimentet

Fuldtid

Permanent

Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2750588
|
Indrykket for 23 dage siden
Brænder du for vedligeholdelsestjeneste og uddannelse. Er du fleksibel, arbejdsom, servicemindet, en rollemodel for andre mennesker og trives du i et dynamisk og afvekslende arbejdsmiljø?

Om os

Vi er en uddannelsesbataljon, der uddanner fagligt dygtige infanterister, og som skaber og udvikler handlekraftige førere, som kan begå sig operativt.

Bataljonens kerneopgave er gennemførelse af uddannelse af værnepligtige, for herigennem at uddanne Hærens Fundament. Helt grundlæggende stræber vi efter at uddanne de bedst mulige soldater – på alle niveauer. Vi tror på, at Værnepligtsuddannelsen skaber rammen om uddannelsen af såvel enkeltkæmpere, som gruppe- og delingsførere, og at denne uddannelse er fundamentet for en effektiv indsættelse på kamppladsen.

Som bataljon besidder vi en robust uddannelsesmæssig kompetence i kraft af den faste kadre, og vi ser det som en prioriteret opgave at fastholde og udvikle den enkelte. Dette gør vi ikke kun for at styrke egen opgaveløsning, men også for at vi kan byde os til, hvor der måtte være behov til gavn for hele bataljonen.

Bataljonen løser som udgangspunkt sine opgaver på tværs af alle niveauer ud fra principperne om Mission Command, fordi vi tror på, at det er med til at udvikle den enkelte soldat og fører. Det følger af denne tilgang, at opgaver internt i bataljonen tildeles med en klar hensigt og en tydelig angivelse af en højre- og venstrebegrænsning, men at der medfølger en høj grad af metodefrihed for den enkelte i relation til opgaveløsningen.

Om stillingen

Mekanikeren (MEK) er placeret i vedligeholdelsessektionen i kommandodelingen, hvor din nærmeste foresatte bliver sektionsfører vedligeholdelse (SF/VEDL). Vedligeholdelsessektionen består af en SF/VEDL og en mekaniker (MEK).

Som MEK ved bataljonen bistår du SF/VEDL i gennemførelsen af enhedens vedligeholdelsestjeneste. Du bidrager til de daglige opgaver med at vedligeholde alle enhedens køretøjer, maskiner, enhedens øvrige materiel og forventeligt våben.

Der er i sektionen en høj grad af frihed under ansvar. Du vil være en aktiv medspiller i opretholdelsen af den daglige drift og vejlede i forbyggende vedligeholdelse på bruger niveau. Det forventes, at du aktivt bidrager til at opretholde den faglige stolthed i sektionen, ved at sørge for at kørertøj og materiel til stadighed er operativt. Det forventes ligeledes, at du bidrager til bataljonens korpsånd og traditioner.

Om dig

Du er som minimum under uddannelse til konstabel og besidder et svendebrev som mekaniker. Du har forrettet tilfredsstillende tjeneste og har igennem tjenesten oparbejdet gode faglige og uddannelsesmæssige kompetencer.

Du er helhedsorienteret, ressourcebevidst og pligtopfyldende i din tilgang til tjenesten samt de opgaver du bliver tildelt. Du forstår at bruge din førers og kollegaers kvalifikationer og erfaringer til at holde et højt fagligt niveau i opgaveløsningen.

Det er et krav, at du har kørekort kategori B. Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori C og CE.

Det er ønskeligt, at du har uddannelse i, eller kendskab til DeMars og PM Rekvirent.

Det er ønskeligt, at du er uddannet på de våben der indgår ved enheden.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte bataljonsbefalingsmand Morten Christensen på tlf. 25 23 92 37 eller mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 73 eller mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 22. november 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. januar 2025 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Mekaniker
Slagelse
Mekaniker
Sjælland
Industri
Slagelse
Industri
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Sørby Autocenter ApS

    Sørby Autocenter ApS søger en mekaniker på fuldtid

    Fuldtid

    Sørby Hovedgade 1, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Tjørne Alle 12B, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Langes Gård 12, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

Søg efter andre job