1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Haderslev

Haderslev Kaserne

Mekaniker til XIII Lette Infanteribataljon ved Sllesvigske Fodregiment i Haderslev

Fuldtid

Permanent

Louisevej 2A, 6100 Haderslev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2724143
|
Indrykket for 2 dage siden
Skal du være med til at opbygge og præge udviklingen af XIII Lette Infanteribataljon?

Har du lyst til at arbejde i et operativt miljø, hvor din faglighed og kompetencer som mekaniker sikrer at kompagniet uddanner dygtige soldater og enheder?

Om os

XIII Lette Infanteribataljon (XIII) er opstillet på Haderslev Kaserne. Bataljonen er strukturelt underlagt 2. Brigade, men indgår i det daglige i Slesvigske Fodregiment.

Bataljonen er fortsat under opbygning. Det medfører bl.a. indfasning af nyt materiel, fortsat opbygning af
bataljonens organisation og udvikling af det doktrinære grundlag for indsættelsen af let infanteri. XIII består for tiden af bataljonsstaben, Stabskompagniet, 1. og 2. Lette Infanterikompagni samt 4. Uddannelseskompagni, der gennemfører Hærens Basisuddannelse og Hærens
Reaktionsstyrkeuddannelse.

XIII Bataljon trænes i særligt krævende operationer, hvor den kan indsættes til lands, til vands og
gennem luftmobile indsættelser, og hvor den bl.a. skal kunne samarbejde med specialoperationsstyrker.

Bataljonens opgaver og funktionsvilkår stiller derfor høje krav til de fysiske og de grundlæggende
militære kompetencer og færdigheder.

Om stillingen

Vi søger mekanikere til XIII Lette Infanteribataljon.

Som mekaniker i vedligeholdelsessektionen er du kompagniets faglige specialist på vedligehold og reparation af lette køretøjer og soldaternes funktionsudrustning.

Du vil indgå i et team af uddannede mekanikere, som arbejder ud fra opgaver og retningslinjer givet af et fagligt uddannet ledelsesteam bestående af en sektionsfører og gruppefører.

Dine primære arbejdsopgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparationer af stabskompagniets hjulkøretøjer og materiel.

Du skal forvente at deltage i øvelsesvirksomhed og anden feltmæssig uddannelse, ligesom du skal være klar til at kunne blive udsendt i internationale missioner.

Om dig

Vi ansætter først og fremmest på de personlige egenskaber, så derfor er det vigtigt for os at finde det rette match mellem sektionen og ansøgeren.

Ønskeligt har du stiftet bekendtskab med vedligeholdelsestjenesten i en underafdeling før. Dog vægter viljen til at uddanne dig højt.

Det ses gerne at du er uddannet: elektronik-, våben- eller lastvognsmekaniker.

Du kan arbejde selvstændigt og din faglige viden og færdigheder er den bærende kraft i dine opgaveløsninger. Du sætter ganske enkelt en stor personlig ære i at udføre dit arbejde i høj kvalitet til gavn for soldaterne.

Du skal desuden medvirke til at holde kompagniets køretøjer kørende og skal således kunne levere opgaveløsninger af høj kvalitet og have flair for naturlig forudseenhed og gode samarbejdsevner.

Du skal kunne udvise stor empati for soldaterne, som altid er pressede, for på den måde at bidrage aktivt til en smidig, men stadig professionel opgaveløsning. Samtidig trives du med ansvar og er klar til en hverdag, der er præget af dynamik og fokus på opgaven.

Det er ønskeligt, at du har kørekort til kategori B og C og evt. truck certifikat.

Du har en professionel indstilling, er i god fysisk form, har gode militære færdigheder, og så er du en god kammerat og kollega, der vil være med til skabe de sociale såvel som de uddannelsesmæssige rammer for en stærk vedligeholdelsessektion.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Haderslev.
Slesvigske Fodregiment har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune.
Haderslev Kommune kan tilbyde tilflytterservice via kontakt til boligforeninger i Haderslev og omegn - Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
Jobmatch er et tilbud til medflyttende partner, hvor et CV kan sendes til lokale virksomheder i nærområdet for et muligt job, kontakt FPS Partner Eva Thomsen, [email protected].


Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Bataljon befalingsmanden chefsergent Kristian Dreyer på telefon 41 38 51 37 eller pr. mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 20. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM SLESVIGSKE FODREGIMENT
Ved Slesvigske Fodregiment uddannes soldater, og i løbet af forligsperioden vil det nye regiment blive stadig mere synligt som følge af de uddannelsesmæssige, administrative, operative og ceremonielle opgaver, der bliver løst ved regimentet.
Fra 2019 opstilles XIII Let Infanteribataljon ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Bataljonen er strukturelt underlagt 2. Brigade, men indgår i det daglige i Slesvigske Fodregiment.
Bataljonen skal indledningsvist opstille stab og ét kompagni i 2019, og gradvist opbygges til en professionel kampbataljon, indsættelsesklar i det fulde spektrum af opgaver.
Bataljonen bliver let bevæbnet og udrustet og vil primært operere afsiddet støttet af mindre taktiske køretøjer, der samlet set gør den særligt egnet til opretholdelse af højt beredskab til strategisk indsættelse over større afstande til lands, vands og/eller i luften, herunder i krævende miljøer. Der vil derfor blive stillet højere krav til bl.a. fysik og militære færdigheder.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Mekaniker
Syddanmark
Mekaniker
Haderslev
Håndværk og service
Syddanmark
Håndværk og service
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Haderslev Kaserne

    Vedligeholdelseshjælper til XIII Lette Infanteribataljon ved Slesvigske Fodregiment i Haderslev

    Fuldtid

    Louisevej 2A, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Tingvejen 38, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    Sverigesvej 4, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job