Er du klar på at kickstarte din karriere i en bilbranche i rivende udvikling, og ønsker du at blive del af en arbejdsplads med gode arbejdsforhold og muligheder? - så er du muligvis vores nye mekanikerlærling.
Hos P. Christensen Østerbro søger vi mekanikerlærling, som er klar til at starte sin karriere på vores værksted, hvor vi arbejder med mærkerne Peugeot, Citroën, Jeep, Honda, Fiat, Opel, VOYAH og Honqi. Du vil komme til at arbejde i et moderne og lyst bilhus med glade og samarbejdsvillige kolleger, hvor der bliver taget hånd om tingene. Vi har stort fokus på de rette kompetencer og faglig dygtighed, hvor du under dit uddannelsesforløb vil tilegne dig den nyeste viden om teknik og mekanisk klargøring af biler.
Under din uddannelse vil der være en glidende overgang mellem uddannelsens teoretiske elementer og det praktiske arbejde hos os på værkstedet, hvilket giver dig et solidt fundament i din fremtidig karriere i autobranchen, hvor der efter endt uddannelse er gode jobmuligheder - også hos os.
P. Christensen er en familieejet virksomhed gennem flere generationer. Vi tilbyder gode og attraktive arbejdsforhold i en udviklingsorienteret organisation med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi arbejder alle ud fra vores værdier Modig, Ansvar og Passion i samarbejdet med vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at du kan spejle dig i de samme værdier.
Skal du med på holdet? For at være klar til at blive mekanikerlærling hos os, skal du være i gang med slutningen af eller have bestået grundforløbet som mekaniker og indenfor den nærmeste fremtid være klar til at starte i lære. Derudover er det en fordel, at du er vild med biler eller gerne vil lære mere omkring det, samt er ansvarsbevidst, har gåpåmod og sætter en ære i god service og kvalitet.
Da du fra start vil komme til at køre bilerne mellem vores forskellige etager på værkstedet, er det et krav, at du har kørekort.
Ansøg stillingen hurtigst muligt, eller kontakt Værkstedchef Henrik Tornøe på tlf.: 43662338
Har du spørgsmål til jobbet, er du ligeledes velkommen til at kontakte Værkstedchefen på ovenstående nummer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir