MELITEK er i vækst og søger en faglig stærk plastmager til en nyoprettet stilling som ’Teknisk Proces Support’. Du vil blive en del af vores udviklingsafdeling, som med stort engagement designer nye bæredygtige og kundetilpassede polymer og elastomer compounds, der primært leveres til medicinalindustrien verden over.
Jobbet
Som Teknisk Proces Support deltager du, sammen med vores udviklingsteam, i udviklingen og tilpasningen af plastpolymerer til forskellige medicinske engangsartikler og farmaceutisk emballage. Du vil deltage i planlægning og understøtte produktion af nye produkter på vores udviklingslinje i tæt samarbejde med vores dygtige maskinoperatører. Du vil ligeledes være med til at sikre, at produkterne testes og dokumenteres i overensstemmelse med kundekrav og gældende standarder.
Udover udviklingsarbejdet med nye kundespecifikke plastcompounds, vil du få en central rolle i MELITEK’s produktionstekniske team i forbindelse med produkttransfer fra laboratorie produktion til fuldskala-produktion. Du vil indgå i et tværfagligt team, som arbejder med produktkvalificering, risikoanalyser samt løbende procesoptimeringer.
Jobbet stiller krav til godt plastkendskab, teknisk indsigt og evnen til at kunne strukturere information. Ud fra et analytisk og empirisk arbejde vil du skulle fortage dataanalyse, samt indsamle og dele teknisk viden med kollegaer tværfagligt.
Arbejdsopgaver
▪Deltage med at designe kundetilpassede polymer og elastomer compounds
▪Sikre fremstilling af test compounds i samarbejde med vores laboratorie- og produktionsteams
▪Indsamle procesdata for produkter, til support af produkttransfer til produktion samt løbende procesoptimering.
▪Løbende intern produktionssupport og videndeling
▪Bistå med teknisk produktsupport til vores kunder
Forventninger
▪Godt kendskab til plastbearbejdning
▪Teoretisk og/eller praktisk viden om polymerer
▪Gode kommunikationsevner med andre faggrupper i tale og skrift
▪Serviceorienteret, vedholdende og selvmotiverende
▪Analytisk, kvalitetsbevidst og systematisk
▪Struktureret og god til at dokumentere, planlægge og prioritere
▪Ambitiøs og dynamisk med et ønske om at gøre en forskel
MELITEK tilbyder:
▪Et selvstændigt, ansvarsfuldt og udfordrende job i en virksomhed i vækst
▪Et arbejde hvor der er fokus på bæredygtig plast til medicinalindustrien
▪Spændende og varierende arbejdsopgaver med tværfaglige kontaktflader
▪Faglig indflydelse og udviklingsmuligheder
▪Gode personaleforhold inklusiv pensionsordning og sundhedsforsikring
Du kommer til at indgå i en central rolle mellem udvikling og produktion og vil rapportere direkte til direktør og medejer Jesper Laursen. Lønpakken vil blive individuelt aftalt med fokus på din erfaring, kompetencer og uddannelsesbaggrund.
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv i denne stilling og ønsker at være en del af team MELITEK, opfordrer vi dig til at sende os din ansøgning og CV til
[email protected] med emnet ”Plastmager”.
Ansøgningsfrist er den 15. december 2024 Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke med at sende din hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jesper Laursen via tlf. 70 250 255.