Vil du skabe gode madoplevelser for vores kunder med fokus på kvalitet og godt håndværk? Og vil du være den nærværende leder, som spiller dine medarbejdere gode og skaber en arbejdsplads, man glæder sig til at møde ind til?
Så er du måske den slagtermester, vi søger!
Velkommen til slagterafdelingen i MENY Bagsværd
I slagterafdelingen i MENY Bagsværd er vi rigtige slagtere. Vi går op i god mad, og for os er fersk kød mere end blot et håndværk. Det er vores passion. Vi er det lokale kulinariske fyrtårn, som kunderne besøger, når de skal have professionelle udskæringer fra faglærte slagtere. Det er også ved slagterdisken, at de henter inspiration til hverdagens retter, får nye opskrifter eller hører om de nyeste madtrends.
Bliv en af vores MADarbejdere
I MENY kalder vi vores medarbejdere for MADarbejdere, og i slagterafdelingen vil du møde dygtige fagfolk, som går op i deres håndværk. MADarbejdere som hver dag går på arbejde for at inspirere og give vores kunder en god indkøbsoplevelse
Selvom du allerede er udlært slagtermester, er vi sikre på, at vi kan gøre dig endnu bedre. Fx med det grundige introduktionsforløb eller på lederseminarer og kurser rettet mod talentudvikling. En tilgang, som du naturligvis også selv vil have til dine egne medarbejdere.
Solidt håndværk og god ledelse
Du får ansvaret for vores slagterafdeling, og du er den, der får alle enderne til at gå op. Fra personaleplanlægning og -udvikling til bestilling af varer og kundebetjening. Du er også ude i køkkenet, hvor du udfører det traditionelle slagterihåndværk, og hvor du kan sætte det gode eksempel for dine medarbejdere.
Samtidig bliver du et forbillede for afdelingens medarbejdere. Og igennem din ledelse er du med til at give dine erfaringer og faglige stolthed videre og inspirere den næste generation af slagtere.
Du får ansvaret for:
Hvilken slagterafdeling, vil du skabe?
I MENY Bagsværd er der plads til at være kreativ og tænke nyt. Vi er til for vores kunder – og vi udvikler og tilpasser vores sortiment sammen efter det behov, kunderne har. Naturligvis har vi et varekoncept, vi følger. Men det du skal gøre dig klart, er, at der også følger en stor grad af frihed i MENY. En frihed der gør, at du som slagtermester har mulighed for at sammensætte og bygge den disk, som passer til dine kunders behov.
Fokus på kvalitet og nærværende ledelse
Hvis du kan se dig selv som vores nye slagtermester, er vi meget interesserede i at høre mere om hvem du er, hvorfor du er den rette til jobbet og hvilken afdeling, du ønsker at skabe.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir