Madkulturen søger en videnskonsulent til analyse- og evalueringsopgaver, der er med til at styrke madkulturen i Danmark. Du vil bidrage til at indsamle og analysere kvalitative og kvantitative data samt designe og gennemføre evalueringer af forandringsprojekter.
I Madkulturen er analyser og evalueringer en afgørende del af vores arbejde med at skabe en sundere og mere bæredygtig madkultur i Danmark. Det gælder både når vi laver større, brede befolkningsundersøgelser, hvor vi følger den overordnede udvikling i madkulturen i Danmark, det gælder, når vi laver mindre, og mere målrettede analyser af specifikke målgrupper med specifikke udfordringer, og det gælder, når vi følger udviklingen og implementeringen af projekter, der skal bidrage til at skabe forandringer for disse målgrupper. Det er det arbejde vores nye barselsvikar vil løfte sammen med Madkulturens erfarne vidensteam.
Ansvarsområder:
• Bidrage til udvikling af kvantitative spørgeskemaundersøgelser
• Statistiske analyser af kvantitative spørgeskemadata
• Bidrage til udvikling af kvalitative dataindsamlinger
• Analyser af kvalitative data
• Designe og gennemføre procesevaluering af forandringsprojekter
• Bidrage til design og gennemførsel af virkningsevaluering
Kvalifikationer:
• Relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, som fx statskundskab og sociologi, og minimum 3 års relevant erfaring
• Stærke metodiske og analytiske færdigheder, herunder
o Erfaring med at designe og gennemføre kvalitative og kvantitative undersøgelser
o Erfaring med mixed methods design og analyser
• Erfaring med at designe og gennemføre evalueringsarbejde
• Erfaring med at omsætte viden til formidling
Vi tilbyder:
• En spændende mulighed for at bidrage til Madkulturens vidensarbejde og være med til at styrke madkulturen i Danmark
• Et dynamisk, tværfagligt og inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og et stærkt fokus på udvikling, evaluering og læring
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i Fødevareministeriets rekrutteringssystem
senest 21. februar 2025. Der afholdes samtaler i uge 9. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Videnschef Hannibal Hoff,
[email protected] Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst i staten. Ansættelse pr. 1. april 2025.
Ansættelsessted: Madkulturen, Holbergsgade 6, 1057 København.
Om Madkulturen Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Du kan læse mere om Madkulturen på madkulturen.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!