Microsoft IT-konsulent
Vil du arbejde med level 2 support til de nyeste cloud-teknologier som Microsoft Office 365 og Azure? Og falder det dig naturligt at yde en super service til dem, der har brug for hjælp? Så er det dig, vi søger til vores hold af erfarne it-konsulenter på Vesterbro.
Vores mission er at fungere som it-afdeling for vores kunder, og vi sætter en ære i at løse deres små og store udfordringer.
Du vil med udgangspunkt i vores konsulentafdeling hjælpe både vores servicedesk og slutkunder med løbende projekter og mere komplicerede support sager. Projekterne spænder fra support til konkrete akutte sager, til onboarding og opsætning af nye kunder med opsætning og konfigurering af det fulde Microsoft 365 miljø, opsætning af Intune, Microsoft Defender samt øvrige Microsoft deployment og sikkerhedsprodukter. Vi fungerer som it-afdeling for de fleste af vores kunder. Så typer af opgaver der ender hos os, er meget forskellige. En uge kunne fx se således ud:
Hvem er Vivant?
Vivant er en konsulentvirksomhed, der siden 2006 har hjulpet små og mellemstore virksomheder med it-support og -drift samt implementeringsprojekter. Vi løser de fleste opgaver inden for Microsofts kerneprodukter med særligt fokus på Microsoft Office 365, Windows Azure og Dynamics 365/CRM.
Hvem vi håber, du er
Du er proaktiv, kundeorienteret, serviceminded og kan lide at arbejde tålmodigt med de kunder, vi arbejder med. Du vil fungere som level 2-supporter og have et hold af andre erfarne konsulenter i ryggen. Du trives med at skulle sætte dig ind i nye ting, og løse problemer du ikke er stødt på før. Din erfaring kan være som it medarbejder i en intern afdeling eller konsulent. I begge tilfælde med en bred erfaring hvad angår typer af opgaver og produkter.
Hvad du bliver en del af
Vi sætter stor pris på humor, god kemi og en uformel tone, men vægter selvfølgelig også høj faglighed, professionalisme og service. Som en del af Vivant får du stor indflydelse på din arbejdsdag, og hvordan de endelige løsninger skal udformes. På baggrund af fælles erfaringer udvikler vi løbende, hvordan vi leverer vores ydelser, og du vil være med til at vurdere, hvilke nye produkter og teknikker der skal være en del af vores forretning.
Med kontor på Vesterbro tilbyder vi en hverdag midt i Københavns kreative hovedpulsåre. Vi har kantineordning, pension og sundhedsforsikring samt løn der matcher kvalifikationer og erfaring.
Her kan du se, hvilke kunder vi bl.a. arbejder med: https://vivant.dk/referencer/
Sådan søger du
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Mondrup på 23980200. Send en kort ansøgning, C.V, referencer, og et vellignende billede til [email protected].
Det er vigtigt, at du skriver din ansøgning på dansk. For at komme i betragtning til stillingen er det en forudsætning, at du kan arbejde ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og tale, have kørekort til almindelig bil og være ikke-ryger. Vi er løbende i dialog med ansøgere og ansætter, når vi synes, vi har fundet den rigtige.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir