1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Forsvarskommandoen

Militæranalytiker og underviser til Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2840217
|
Indrykket for 6 dage siden
Brænder du for at undervise og vil du være med til at klæde fremtidens officerer og Forsvarets enheder på til at kunne håndtere nye militærstrategiske problemstillinger? Så kom og bliv vores kollega. Vi søger lige nu en militæranalytiker til Sektion for Strategi og Stormagtskonkurrence under Institut for Strategi og Krigsstudier (ISK) ved Forsvarsakademiet (FAK).

OM OS
Forsvarsakademiet uddanner Forsvarets officerer og befalingsmænd støttet af forskning og udvikling. Uddannelserne omfatter såvel grunduddannelser som videreuddannelser op til masterniveau. Vi gennemfører tillige en række efteruddannelser, der skal sikre, at officerer og befalingsmænd løbende kan udvikle deres kompetencer.

Institut for Strategi og Krigsstudier er Forsvarets undervisnings- og forskningsenhed inden for militærstrategi, sikkerhedspolitik, krigs- og konfliktteori, krigshistorie og kulturforståelse. Instituttet bidrager til FAK mission med opgaveløsning inden for undervisning, uddannelsesudvikling, forskning og udvikling (FoU), samt, i mindre omfang, rådgivning og formidling. Uddannelse omfatter alt fra almindelig kursusaktivitet, undervisning ved Forsvarets sprogskole, til de militære professionsbachelor-, diplom- og masteruddannelser. Instituttets medarbejdere besidder en dyb militærfaglig baggrund fra alle værn – eller en civil uddannelses- og forskningsbaggrund inden for samfundsvidenskabelige og humanistiske retninger.

Sektion for Strategi og Stormagtskonkurrence beskæftiger sig specifikt med at undervise i og formidle viden om den forsvars- og sikkerhedspolitiske betydning af rivaliseringen mellem Rusland, Kina og USA og dens militærstrategiske implikationer for Kongeriget Danmark og Forsvaret. Sektionen har en omfattende vidensproduktion til støtte for undervisningen. Sektionen vil i de kommende år have et særligt fokus på læring fra Ukrainekrigen, udviklingen i NATO’s tænkning om militær afskrækkelse af Rusland, herunder nye militære koncepter, samt deres betydning for Danmark og Forsvaret. Hertil kommer anvendelse af nye undervisningsmetoder som fx brugen af wargaming samt kunstig intelligens. Den opslåede stilling skal bl.a. understøtte denne indsats.

ISK er et af fire institutter under Fakultetet på FAK og har for tiden 32 faste medarbejdere. Medarbejdergruppen er sammensat af både militære og civile undervisere og forskere samt praktikanter m.fl. Ud over institutchefen består ledelsen af en souschef, en forskningsleder og tre sektionschefer.

OM STILINGEN
Som militæranalytiker ved ISK underviser du og skaber ny militærfaglig viden i tæt samarbejde med instituttets civile forskere indenfor fagområderne international sikkerhed, militær strategi, krigsteori og krigshistorie. I stillingen skal du særligt omsætte læring fra Ukrainekrigen, Danmarks rolle i NATO og Norden samt NATO Warfighting Capstone Concept og Multi-Domain Operations til undervisning og formidling til gavn for FAK´s studerende og Forsvarets enheder. Du vil b.la. have ansvaret for kurset Strategisk Overbygningskursus i regi af MMS samt skulle indgå i lærerteams på diplom- og masteruddannelserne. Du vil ydermere skulle vejlede kadetter og elever i opgaveskrivning, herunder fungere som eksaminator. I samråd med institutchefen vil der kunne være mulighed for personlig kompetenceudvikling inden for et af instituttets fagområder. Du vil skulle deltage i udviklingsarbejde såvel på tværs af FAK´s institutter, nationalt og i regi af NATO ACT. Det vil forventes, at du kan producere mindre skriftlige udgivelser til publikation inden for dit eget fagområde. Der vil anslået være 15-25 dages tjenesterejser årligt.

OM DIG
Du har bestået MMS eller en lignende militær masteruddannelse. Du er, eller har været, officer i Forsvaret på M331-niveau eller højere. Du har gerne indgående kendskab til NATO fx opnået gennem tjeneste i en NATO stab i kommando- eller styrkestrukturen.

Du nyder at stå foran et publikum i en undervisningssituation, og du trives med at udvikle nye kurser og tænke kreativt omkring brug af forskellige undervisningsmetoder. Du gør en dyd ud af at kunne formidle komplekse problemstillinger til militære og civile publikummer.

En forudgående forståelse for koncepter såsom NATO Warfighting Capstone Concept (NWCC) og Multi-Domain Operations (MDO) kan være nyttig, men ikke et krav. Forsvars- og sikkerhedspolitik samt militær strategi er nøgleord for din faglige interesse og professionelle fokus fremadrettet. Som person skal du være samarbejdsorienteret og have forståelse for at samarbejde med akademiske kolleger i komplekse sammenhænge. Det ses positivt, hvis du har baggrund fra Flyvevåbnet.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos sektionschef Jon Rahbek-Clemmensen på tlf. 5090 9607. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 7281 9143.

Ansøgningsfristen er 3. marts 2025 med ønsket tiltrædelse 1. maj 2025 eller snarest derefter. Der afholdes samtaler i uge 12 og 13.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket.

Ansøgningen skal indeholde:

- Cover letter
- Detaljeret CV
- Angivelse af sprogkundskaber
- Referencer

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
København
Underviser
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Forsvarskommandoen

    Lærer og næstkommanderende ved taktiksektionen på Hærens Sergentskole i Varde

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Deltid

    Per Knutzons Vej 5, 1437 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Vigerslevvej 141, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    På Harrestrup Å Skole & Fritid er vi fælles om at være forskellige. Kom og vær med Vi har en stilling ledig på afdeling blå. Du skal undervise i matematik på 2. og 5. årgang samt svømning og tysk. Vi ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job