Vil du gerne arbejde med at sikre et sundt miljø, rent drikkevand og sikre produkter? Så har du her muligheden for at arbejde i et spændende barselsvikariat med jura og politik i centrum.
Hvad kommer du især til at arbejde med?
Du bliver en del af vores team, der har fokus på regulering af kemikalier i forbrugerprodukter, klassificering og mærkning af kemikalier og plast. Opgaverne kræver juridisk indsigt, strategisk tænkning, initiativrighed, engagement og lyst til at præge dagsordenerne i Danmark og i EU og sikre opbakning til danske prioriteter. Dine primære arbejdsopgaver vil i første omgang være at bidrage til arbejdet med bl.a. online handel og kemikaliesikkerhed, produktsikkerhed, EU forhandlinger om vaske- og rengøringsmidler og regelsættet om rent drikkevand.
Du vil både skulle bidrage til den brede politikudvikling og arbejde med konkret regulering. Du skal indgå i tværfaglige samarbejder, hvor både jura, teknisk faglighed og flair for politisk kontekst er afgørende for at opnå gode resultater. Du skal bl.a. udarbejde forelæggelser til minister og folketing, faglige notater og forberede og deltage i møder i Danmark og udlandet og samarbejde med interne og eksterne interessenter.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø især med sigte på EU arbejde. Vi har et engageret, velfungerende og uformelt arbejdsmiljø med fagligt dygtige kolleger, der vægter godt samarbejde, engagement og holdånd.
Vores forventninger til dig
Du har en juridisk eller anden relevant videregående uddannelse.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
Hvem er vi?
I Rent drikkevand og Sikker kemi arbejder vi for at beskytte miljø og sundhed mod kemikalier og har ansvaret for politikudvikling og ministerbetjening på kemikalieområdet nationalt, i EU og globalt. Dette omfatter bl.a. lovgivningerne om kosmetik, legetøj, industrikemikalier, pesticider og biocider, drikkevand og indesluttet anvendelse af GMO. Derudover er vi ansvarlig for FN’s konventioner og aftaler om de mest miljøfarlige kemikalier og den globale kemikaliestrategi, Global Framework on Chemicals.
Fælles for disse områder er, at de både er meget borgernære og har stor interesse fra erhvervslivet. Området har stor politisk bevågenhed med brede politiske aftaler om bl.a. Sprøjtemiddelstrategien 2022-26 og Kemiindsatsen 2022-25, der skal støtte op om arbejdet i de kommende år med at modernisere og revidere EU's kemikaliepolitik gennem implementering af EU’s Kemikaliestrategi for bæredygtighed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig på fuld tid efter overenskomst for akademikere i staten. Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle individuelt kvalifikationstillæg.
Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Du kommer til at arbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.
Der er tale om et barselsvikariat frem til den 31. december 2025. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. april 2025.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Søren Larsen på telefon 2331 4037.
Du kan læse mere om karriere i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement her: https://mim.dk/ministeriet/.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse inkl. karakterer senest onsdag den 19. februar 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 24. februar 2025. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir