En sund virksomhed i vækst og udvikling
Har du det godt i et selvstændigt job – i teamdynamik og interaktion med kollegaer? Er du fagligt velfunderet - skarp på miljøregler og godkendelser - og med naturlig nysgerrighed på det nye der kommer til? Ønsker du indflydelse – og at være med på en spændende vækst- og udviklingsrejse? Så er denne stilling i AKD måske den helt rigtige for dig.
Et godt overblik – et skarpt øje for mulige udfordringer og risikoområder
Med reference til PTU-chefen bliver du en del af et lille men stærkt team, der arbejder med projekter for udvidelse af kapacitet og optimering af processer på fabrikkerne i Toftlund og Brande. Du arbejder tæt sammen med projektledere og driftsorganisationen. Som miljø specialist får du ansvar for planlægning, miljøgodkendelser og kontakt til miljømyndigheder og eksterne rådgivere på miljøsiden.
Qua din erfaring har du opnået en veludviklet evne til at skabe overblik og pege på mulige udfordringer eller risikoområder i projekter allerede fra idéstadie – og med sikker hånd udfører du kvalitetskontrol på igangværende projekter. Dermed har du væsentlig indflydelse på succesfuld gennemførslen af såvel større som mindre projekter – funktionelt og økonomisk.
Af mere konkrete opgaver – kan næves:
Solid erfaring med gældende regler – samarbejdsorienteret – videnssøgende
En naturfaglig baggrund som Ingeniør, bachelor inden for miljø, miljøteknolog eller lignende er en klar fordel. Din solide erfaring er hentet fra en lignende stilling i en større virksomhed med miljøsagsbehandling og/eller miljøsagsbehandler ved enten miljøstyrelsen eller kommune. Du har solid erfaring med gældende regler – og søger naturligt den viden du har brug for – både internt og eksternt. I dit arbejde er du proaktiv, samarbejdsorienteret og du trives i en god teamdynamik – samtidigt arbejder du selvstændigt og målrettet. Overblik, struktur og en fokus på væsentlige detaljer gør dig stærk og sikker i det du leverer – du vinder naturligt respekt både internt og eksternt.
Du tilbydes
Et spændende job i en sund virksomhed i udvikling. Stillingen er nyoprettet. Der er god mulighed for at være med til at forme stillingen og egen rolle i virksomheden. Gagepakken består af fast løn og pension. Arbejdsstedet er primært i Toftlund – men der vil der være arbejdsdage i Brande.
Ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning til stillingen. Du sender din ansøgning via linket nederst på siden. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Bjarne Lauridsen, +45 2095 8411.
www.talentforpeople.com
Om AKD
Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD) er et nyt fællesskab med gode, gamle rødder i andelsbevægelsen. Virksomheden blev dannet i 2022 som en fusion mellem AKM og AKS, som tilsammen har drevet andelsvirksomhed i mere end 195 år. De to stivelsesfabrikker i Brande og Toftlund er ejet af ca. 600 andelshavere, og virksomheden beskæftiger mere end 80 medarbejdere og omsætter for ca. kr. 1,4 mia.
AKD producerer kartoffelbaserede ingredienser, der eksporteres til det globale fødevaremarked, ligesom stivelseskartoflen er råvare for produktion af foder, gødning og biogas – vi anvender og recirkulerer alle dele af kartoflen.
Vision
Vi skaber ’jordens’ bedste værdikæde fra landmand til forbruger.
Mission
Forædling af landbrugsprodukter der skaber værdi til fordel for andelshavere, kunder og samfund.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir