1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Skanderborg

Vejdirektoratet – Skanderborg

Miljøingeniør, biolog eller tilsvarende til større anlægsprojekter i Vejdirektoratet

Fuldtid

Permanent

Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2733772
|
Indrykket for 11 dage siden
Har du erfaring med anlægsprojekter og ønsker at arbejde med komplekse miljø- og naturhensyn i Danmarks største infrastrukturprojekter? Så søger vi lige nu to nye kollegaer, der har praktisk erfaring med miljøarbejde i anlægsprojekter og trives i en tværfaglig rolle.

Vejdirektoratet udvikler Danmarks vejinfrastruktur med omtanke og fokus på bæredygtighed. Det kræver dygtige medarbejdere, der kan balancere mobilitet, økonomi, miljø og trafiksikkerhed.

Infrastrukturplan 2035 betyder, at vi har mange spændende projekter i Vejdirektoratet de næste mange år. Veje skal anlægges, nye forbindelser etableres og der arbejdes med den grønne omstilling, både med bæredygtig jordhåndtering, hvor jorden så vidt muligt holdes i projektet, og nedbringelse af CO2 ved anvendelse af råstoffer indvundet tæt på anlæggene eller anvendelse af affaldsprodukter.

Vi arbejder ligeledes med at minimere påvirkningen af naturen ved etablering af f.eks. faunapassager og erstatningsnatur. Når der planlægges, projekteres og anlægges, skal vi sørge for, at infrastrukturprojekter ikke belaster naturen og miljøet omkring projekterne unødigt.

Om stillingen
Du kommer til at arbejde i ’Miljøteam Større Anlæg’, som er en del af Vejplan- og Miljøafdelingen. Afdelingen står for planlægning af udbygning af statens veje (motorveje og større regionale veje) og andre infrastrukturprojekter.

Det næste år sætter vi seks nye statsvejprojekter i gang. Vi er 11 medarbejdere, som har en blandet baggrund som geologer, biologer og ingeniører. Vi arbejder tæt sammen omkring opgaverne og bruger hinanden som sparring, så man ikke kommer til at sidde alene med opgaverne.

Din kerneopgave vil overordnet set være at tænke miljø- og naturhensyn ind i relation til vores anlægsprojekter, og det handler ikke mindst om at sikre de nødvendige tilladelser og dispensationer på natur- og miljøområdet, som er en vigtig del af at føre anlægsprojekterne i mål.

Vi har masser af spændende opgaver og derfor søger vi lige nu to nye kollegaer.

Myndighedsbehandling, rådgiverstyring, miljøhensyn – en artsrigdom af opgaver

I denne stilling er du med i alle faser af infrastrukturprojekterne fra de tidligste miljøkonsekvensundersøgelser til asfalten lægges. Det resulterer i en hverdag, der aldrig bliver kedelig. Der er i alle opgaver tilknyttet en rådgiver. De første opgaver du skal løse, vil primært være i udbuds- og anlægsfasen.

Dine hovedopgaver som miljø- og naturansvarlig vil bl.a. omfatte:

  • Ansvar for miljø og natur i anlægsprojekter, herunder bl.a. myndighedsbehandling, miljøvurderinger, forureningsundersøgelser, jordhåndtering, naturhensyn, erstatningsnatur, bæredygtighed og input til udbud m.m.
  • At være med i koordinering på tværs af fagdiscipliner, besigtigelser i felten og deltage på borger- og kommunemøder.
  • Myndighedskontakt i relation til store anlægsprojekter, styring af rådgivere, herunder tid og økonomi, kvalitetssikring og kontraktstyring.
  • Indgå i udviklingsprojekter af forskellig art.
Din baggrund

Du er teoretisk velfunderet og har en relevant uddannelse, f.eks. som ingeniør, geograf, geolog eller biolog.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har nogle års erhvervserfaring med miljø- og naturopgaver, f.eks. med bygge- og anlægsprojekter, jordhåndtering, prøvetagning, myndighedsarbejde eller andet.
  • har indblik i miljøvurderingsprocessen.
  • er skarp til kommunikation – både mundtligt og skriftligt.
  • har et stort engagement, og kan lide at veksle mellem store og små opgaver, komplekse og simple problemstillinger.
  • evner at arbejde selvstændigt, såvel som at sikre et godt samarbejde i de mange projekter og opgaver.
  • har et godt humør og vil synes det er spændende at indgå i et miljøteam i rivende udvikling både fagligt og socialt.
  • motiveres af at få ansvar, og er i stand til at prioritere i en alsidig hverdag.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start, og uanset baggrund vil du få en grundig introduktion til organisationen og arbejdsopgaverne.

Velkommen til Vejplan- og Miljøafdelingen

Som arbejdsplads dækker Vejdirektoratet hele landet. Vejplan- og Miljøafdelingen består af ca. 44 medarbejdere. Miljøarbejdet er organiseret i to teams bestående af 20 personer, hvoraf ca. halvdelen arbejder i Skanderborg og den anden halvdel i København.

Arbejdsstedet for denne stilling er i Skanderborg eller København afhængig af, hvor du bor. Du skal regne med noget mødeaktivitet geografisk spredt rundt i landet, ligesom vi gør stor brug af virtuelle møder i vores projektarbejde.

Dine løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for hjemmearbejdsdage

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet har en flekstidsordning og tilsigter generelt en god balance mellem arbejdsliv og fritid, hvor der også er plads til op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet i Vejplan- og Miljøafdelingen.

Tjenestestedet bliver enten Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg eller Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V. afhængigt af din bopæl.

Hvis du vil vide mere om stillingen…

… er du velkommen til at kontakte teamleder Pernille Kjærsgaard på tlf. nr. 51727989 / e-mail: [email protected].

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest den 27. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Miljøingeniør
Skanderborg
Miljøingeniør
Midtjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Skanderborg
Ingeniør og naturvidenskab
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Silhorko-Eurowater A/S

    Salgsingeniør

    Fuldtid

    Århusvej 79, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Parallelvej 2, 8680 Ry, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job