1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Hillerød

Natur, Miljø og Klima

Miljømedarbejder til grundvandsbeskyttelse og vandforsyning

Fuldtid

Permanent

Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2794038
|
Indrykket for 2 dage siden
Har du det rene grundvand og drikkevand, som dit fokus? Har du sans for kvalitet i myndighedsafgørelser og konstruktive dialoger med vandværker og lodsejere? Så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder er højt på dagsordenen hos vores byråd, som fremover har sat ekstra midler af til arbejdet. Derfor slår vi nu dette job op.

Grundvandsbeskyttelse, vandforsyning, udarbejdelse af miljøvurderinger og håndhævelse af de nye regler om boringsnære beskyttelsesområder er centrale i jobbet. Opgaveløsningen sker i samarbejde og dialog med kollegaer på tværs i kommunen, vandværker, borgere, lodsejere og interessenter. Derfor håber vi, at du har evne og lyst til at skabe resultater sammen med andre.

Du kommer til at arbejde i sektionen Natur, Miljø og Klima med snart 22 medarbejdere. Du bliver en del af miljøteamet, som arbejder med opgaver inden for miljøtilsyn, miljøgodkendelser, jordforurening og forsyningsregulativer. Det er et muntert team, som er gode til at dele viden og give sparring. Vi glæder os til en ny kollega.

Dine opgaver
Du indgår i faste tilbagevendende opgaver med f.eks. boringskontrol, indvindingstilladelser, tilsyn på vandværker, jordvarmesager, miljøvurderinger ift. planer og projekter i relation til grundvandet samt besvarelse af henvendelser. Derudover skal du arbejde med håndhævelse vedr. sprøjtning i boringsnære beskyttelsesområder samt indgå i arbejdet med ny vandforsyningsplan.

Dine erfaringer, kompetencer og egenskaber
  • Du kan formidle både mundtlig og skriftligt på dansk, så det kan forstås og omsættes af både fagfolk, lodsejere, frivillige, borgere og interesseorganisationer
  • Du er god til samle viden og opnå overblik. Du bringer din viden i spil på forskellige niveauer både i og uden for kommunen
  • Det vil være fint hvis du har erfaring med sagsbehandling inden for grundvand og drikkevand
  • Du har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er for os ikke det vigtigste, hvis blot dine kompetencer og erfaring kan matcher opgaverne. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse.

Derfor skal du vælge os
  • Du kommer til at arbejde i en kommune, som sætter miljøet i højsædet. Kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse er højt prioriteret af byrådet, som med denne stilling opnormerer grund- og drikkevandsområdet.
  • Du skal arbejde i By og Miljø afdelingen med base i sektionen Natur, Miljø og Klima, hvor vi refererer til sektionsleder Vibeke Meno.
  • Du vil arbejde tæt sammen med vores nuværende medarbejder på grund- og drikkevandsområdet samt med resten af miljøteamet. Du vil desuden have samarbejder på tværs i afdelingen.
  • Sammen med dine kolleger tilrettelægger du selv dit daglige arbejde.
  • Der er en god og uhøjtidelig stemning på kontoret, hvor vi sparrer med hinanden om opgaverne og deler masser af grin. Du får i høj grad indflydelse på tilrettelæggelse af opgaveløsningen, og vi har en tillidsbaseret tilgang til hinanden.
  • Vi arbejder i storrumskontor på et moderne rådhus på Trollesmindeallé i Hillerød. Vi har fokus på trivsel og den gode balance mellem arbejdsliv og fritid; herunder mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage pr uge afhængigt af opgaveløsningen.
  • Vi har gode IT- og mødefaciliteter, fællesområder til afslapning og fordybelse og et motionsrum.
  • Videndeling og samarbejde på tværs er i fokus, og vi øver os løbende på nye samarbejdsformer. I vores pauser drikker vi kaffe og the, dyrker bevægelse/motion eller laver andre aktiviteter, som er med til at styrke det gode sammenhold.

Løn- og ansættelsesvilkår
Jobbet er til fastansættelse på fuld tid.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Løn aftales via den forhandlingsberettigede organisation.

Vi glæder os og satser på tiltrædelse 1. marts 2025.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 7. januar 2025 kl. 08.00.

Indsend din ansøgning med relevante bilag via linket 'Søg stillingen'.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 13. januar 2025. Eventuelle 2. samtaler vil blive holdt den 17. januar

Har du spørgsmål
om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Vibeke Meno på telefon 72 32 21 20.
(I juleferien 20. december 2024 - 5. januar 2025 kan du skrive en SMS, så ringer Vibeke dig op mhp at besvare spørgsmål).

Du kan læse mere om Hillerød Kommune på www.hillerod.dk

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Miljømedarbejder
Hillerød
Miljømedarbejder
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
Hillerød
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Novo Nordisk

    Senior Process Responsible

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job