1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Odsherred

Odsherred Kommune

Miljøsagsbehandler

Fuldtid

Permanent

Nyvej 22, 4573 Højby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2861111
|
Indrykket for 2 dage siden

Vores dygtige kollega går på pension. Derfor slår vi en fast stilling op på 37 t i Miljøteamet i Odsherred Kommune.

Miljøteamet arbejder hver dag for at sikre et godt og sundt miljø i Odsherred i tæt dialog med kommunens engagerede borgere og mange virksomheder. Det vil vi gerne fortsætte med, og vi vil også gerne gøre det endnu bedre. Så hvis du brænder for miljøet og samarbejdet med borgere og virksomheder, vil vi meget gerne have dig til at søge job hos os.

Dine opgaver

Du vil som miljøsagsbehandler arbejde med en lang række forskellige typer opgaver, og de kræver et tæt samarbejde med dine kollegaer i teamet. Du vil som udgangspunkt have din arbejdsplads på rådhuset i Højby, men du skal også forvente at komme rundt i kommunen i forbindelse med din sagsbehandling. Du har desuden mulighed for at arbejde hjemme op til 2 dage om ugen, i det omfang det passer ind.

Dine primære opgaver bliver inden for jord- og jordforureningsområdet, samt sagsbehandling af klagesager bredt på virksomhedsområdet. Derudover vil du også skulle bidrage med erfaring inden for miljøgodkendelser, tilsyn, og meget mere.

Hvad forventer vi os af dig?

Vi forventer, at du kommer med en god del erfaring inden for myndighedsvaretagelse i en miljøforvaltning, og at du har arbejdet med et eller flere af følgende områder: jordforurening og- flytning, miljøtilsyn og miljøgodkendelser af virksomheder. Erfaring med klagesagsbehandling vil være en fordel.

Du har indgående kendskab til lovgivningen og erfaring med juridiske vurderinger på jordforureningsområdet, miljøtilsyn og/eller miljøgodkendelser.

I afdelingen skal du sammen med dine kollegaer levere de bedst mulige resultater for borgere og virksomheder, med fokus på at føre de politiske ønsker og beslutninger ud i livet. Det er afgørende, at du har gode kommunikationsevner og er serviceminded, da borger- og virksomhedskontakt er en stor del af vores hverdag. Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt i både skrift og tale.

Der er flere uddannelsesmæssige baggrunde, som kan være relevante for stillingen. Det kunne for eksempel være uddannelser som ingeniør, TekSam eller lignende. Alternativt kommer du med joberfaring, der har givet dig en god juridisk forståelse og indsigt i forvaltningsretlige forhold. Det er samtidig en fordel, hvis du har interesse for miljø og kommunikation.

Derudover forventer vi, at du er:

  • God til at arbejde i teams og indgå i samarbejder med eksterne rådgivere, Region Sjælland mv.
  • Konstruktiv i din tilgang til problemstillinger og arbejder løsningsorienteret
  • God til at researche og komme med input til løsninger
  • Arbejder helhedsorienteret og er bevist om, hvornår andre skal inddrages og kan navigere i en politisk styret organisation

Du skal have kørekort til personbil

Din nye arbejdsplads

I afdelingen for Natur og Miljø er vi 23 medarbejdere fordelt i 4 teams, vand, natur, klima og miljø, som dækker både virksomhed og landbrug.

Afdelingen er en del af Center for Erhverv, Teknik og Kultur med ansvar for myndighedsopgaver og drift inden for miljø, affald, natur, vand, veje og grønne, samt plan, byggesag og kultur og borgerservice. Vi sætter pris på åbenhed, godt humør og saglighed. Centeret består af 5 afdelinger på rådhuset, og 3 eksterne afdelinger (genbrugsstationerne, havnene og team nyttejob). Vi arbejder med fokus på styrket borgerkontakt og den gode kommunikation med borgere og virksomheder.

I Odsherred Kommune har vi fleksibel arbejdstid. Det betyder, at du kan vælge at lægge din arbejdstid på ugens første 4 dage og holde fri fredag, eller alternativt, kan du arbejde hjemme fredag.

Odsherred Kommune er udnævnt til UNESCO Geopark. Vores unikke natur og badestrande er med til at sikre et stort turist- og sommerhusopland. Vores bosætningskonsulent hjælper dig gerne med vejledning om, hvilke muligheder du har i Odsherred – og ellers går Rute 21 næsten direkte til døren til din arbejdsplads på Rådhuset i Højby. Der er derudover rig mulighed for hjemmearbejde.

Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist og procedure

Send din ansøgning samt CV via kommunens hjemmeside, så vi har den senest den 20. marts 2025 kl. 8. Skriv ’Miljøsagsbehandler’ i emnefeltet, når du sender din ansøgning. Øvrige relevante dokumenter som karakterudskrifter eller lignende skal du først medbringe ved en eventuel ansættelsessamtale. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24, marts 2025 og håber, at du kan starte fra den 1. maj 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ingeniør
Odsherred
Ingeniør
Sjælland
Miljøsagsbehandler
Odsherred
Miljøsagsbehandler
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Odsherred Kommune

    Sagsbehandler til pensionsområdet

    Fuldtid

    Nyvej 22, 4573 Højby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nyvej 22, 4573 Højby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nyvej 22, 4573 Højby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nyvej 22, 4573 Højby, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job