Vil du være med til at sikre en bæredygtig håndtering af spildevand og beskytte vores vandmiljø? Har du lyst til at arbejde med myndighedsopgaver i et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger? Så er denne stilling måske noget for dig!
Om osAabenraa Kommune er en erhvervsvenlig kommune optaget af bæredygtighed og med en klar grøn vision.
Stillingen hører til i Team Miljø i afdelingen Byg, Natur & Miljø. I Team Miljø er vi udover spildevandsområdet myndighed for landbrugets og industrivirksomheders miljøforhold, grundvand, støj, jordforurening, varmeplanlægning, badevand og skadedyr.
Vi er 25 højt motiverede og veluddannede medarbejdere med en bred vifte af uddannelser inden for det tekniske og naturvidenskabelige felt. Teamet er præget af en uformel omgangsform, hvor humor og godt samarbejde vægtes højt. Vi er et team, der fungerer rigtig godt både fagligt og socialt. Vi er en erfaren gruppe, så der er mulighed for sidemandsoplæring, hvis der er opgaver, du ikke har erfaring med.
Om jobbetDu bliver del af et hold på fire miljøsagsbehandlere i Spildevandsgruppen, der arbejder aktivt for at sikre en forsvarlig og bæredygtig håndtering af spildevand og medvirker til at sikre vandkvaliteten i recipienterne. Det gør vi bedst igennem løsningsorienteret dialog med såvel borgere som virksomheder samt ved et godt samarbejde med vores forsyningsselskab Arwos.
Vi arbejder i øjeblikket på at separere spildevandet i store dele af kommunen, samtidig med at vi skriver på en ny spildevandsplan, der sætter rammerne for en stor del af vores og Arwos’ arbejde i en årrække fremover.
Dine opgaver Opgaverne er først og fremmest at
- meddele tilladelser i forbindelse med spildevandshåndtering, f.eks. samletanke, nedsivning, tilslutnings- og udledningstilladelser
- implementere projekter i spildevandsplanen
- samarbejde med kommunens forsyningsselskab
- holde dig ajour med lovgivningen på spildevandsområdet
- løse andre opgaver med udgangspunkt i miljølovgivningen
Vi tilbyder- alsidige, meningsfulde opgaver samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- gode muligheder for deltagelse i kurser samt tæt sparring og samarbejde med dygtige, engagerede kollegaer
- en start-pakke af kurser, som giver en god introduktion til kommunen og arbejdet som sagsbehandler
- stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, såvel fagligt som i forhold til arbejdstid, afholdelse af ferie og hjemmearbejdsdage
- gode muligheder for at deltage i sociale arrangementer bl.a. i personaleforeningen
Om digDu har erfaring med/interesserer dig for arbejdet med myndighedsopgaver inden for spildevandsområdet. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har et indgående kendskab til det hele, men du skal have forudsætningerne, enten fra din uddannelse eller via erfaring fra andre ansættelser, og have lyst og evne til at opsøge viden og sætte dig ind i emner, du ikke umiddelbart kender til.
Du skal kunne kombinere din myndighedsrolle med en serviceminded tilgang, hvor såvel hensynet til natur- og miljøinteresser som til borgere og erhverv bliver varetaget. Kommunikation er hos os et nøglebegreb, og det er væsentligt, at du kan indgå i en konstruktiv dialog med borgere og andre relevante parter.
Vi forventer, at du fagligt- er ingeniør, cand.scient, miljøteknolog, professionsbachelor i jordbrugsvidenskab eller har en anden relevant uddannelse
- har interesse for spildevandsrensning, afløbsteknik og recipienter
- har kendskab til diverse IT-værktøjer, eksempelvis GIS, S-plan, GeoEnviron eller er god til at sætte dig ind i nye IT-værktøjer
- kan sætte dig ind i nyt lovstof
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til kommunal sagsbehandling og planlægning.
Derudover lægger vi vægt på, at du- tør tage ansvar og har gode samarbejdsevner
- har flair for brug af IT-værktøjer
- kan planlægge, strukturere og prioritere dine opgaver
- kan holde hovedet koldt og ikke lader dig slå ud af modstand, konflikter eller forhindringer
- har kørekort til personbil
Yderligere oplysningerHar du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte miljøsagsbehandler Signe Skovbach Nielsen på tlf. 7376 7310 eller teamleder Jon Kjær Jensen på tlf. 7376 6286.
Løn- og ansættelsesvilkårDer er tale om en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.
Da der er tale om et barselsvikariat, er sluttidspunktet p.t. ukendt, men vi forventer en periode på ca. 12 måneder. Ansættelsesstart er den 1. maj 2025 eller evt. tidligere efter aftale. Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.
AnsøgningSend din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 16. marts 2025.
Ansættelsessamtaler finder sted på rådhuset fredag den 21. marts 2025.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.