1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - BPM Sekretariat

Miljøsagsbehandler til Jord og Grundvand i Teknik- og Miljøforvaltningen

Fuldtid

Permanent

Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2743785
|
Indrykket i dag

Vil du være med til at præge byudviklingen i København og samtidig bruge og udvikle dine faglige kompetencer?

Der er gang i byggeriet, og som medarbejder i Jord og Grundvand arbejder vi mod det fælles mål at gøre København til et bedre sted at bo. Vores redskaber er lovgivningen og kommunens politikker sammen med vores tekniske kompetencer på miljøområdet.

Vi søger en kollega i grundvandsteamet, hvor vi primært arbejder med myndighedsopgaver på drikkevands- og grundvandsområdet. Opgaverne er meget varierede lige fra store komplekse sager i forbindelse med metrobyggeriet og de store skybrudstunneller til tilsyn med vandforsyning. En meget vigtig del af jobbet er også at kunne give og modtage sparring til/fra kollegaer i enheden samt kollegaer fra andre områder. Det er vigtigt for os, at opgaverne løses helhedsorienteret. Fælles for opgaverne er, at du får sat din faglighed i spil. Vi følger sagerne fra planlægning (ansøgning) til afslutning (rapportering af overholdelse af vilkår m.m.).

Vores primære kontakter i forbindelse med sagsbehandlingen er miljørådgivere, entreprenører og vores vandforsyningsselskaber som primært er HOFOR.

Vi har fokus på tværgående og fleksibel opgaveløsning og forventer derfor, at du også kan bidrage til arbejdet med jordhåndterings- og § 8-sager, som ligger i enhedens to andre teams.

Dine arbejdsopgaver
Grundvandsteamet har en række opgaver, og som sagsbehandler i teamet er du med til at løfte opgaverne, så I sammen når i mål. Teamets opgaver er

  • grundvandsrelaterede tilladelser til små og store projekter som metrobyggeriet og skybrudstunnellerne
  • tilladelser til og tilsyn med boringer m.m.
  • VVM-screeninger af dybe boringer og grundvandssænkninger
  • tilladelser til anvendelse af kemikalier og produkter i undergrunden
  • tilsyn med grundvandssænkninger på byggepladser
  • tilsyn med drikkevandsboringer og vandværker
  • faglige grundvandsrelaterede input til eksempelvis miljøvurderinger (VVM), lokalplaner mv.
  • afværgemonitering – vurdering/sparring
  • revision af kommunens vandforsyningsplan
  • udmøntning af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
  • andre grundvandsrelaterede sager i forbindelse med grøn omstilling, f.eks. vedvarende energianlæg, ATES, grundvandskøling, energilagring
  • sparring til kollegaer på andre områder (f.eks. § 8, påbud ift. oliespild)

Vi forventer, at du

  • har en uddannelse inden for miljøområdet, f.eks. ingeniør eller geolog og meget gerne har erfaring fra grundvandsområdet, enten i regi af det private eller offentlige
  • har viden om geologi og hydrogeologi
  • har forståelse for forureningskomponenter samt forureningsudbredelse i jord og grundvand
  • tager medansvar for dine opgaver, både den daglige drift og teamets udvikling
  • trives med mange mindre arbejdsopgaver og kan holde flere bolde i luften
  • har kendskab til den relevante lovgivning på området
  • kommunikerer og formidler på en serviceorienteret måde over for borgere og virksomheder
  • har interesse for myndighedsarbejde i en politisk styret organisation
  • er god til at formulere dig på dansk, både skriftligt og mundtligt. Det er vigtigt, at du har en evne til at formulere tekniske problemstillinger forståeligt og et ønske om at yde god service til dem, vi samarbejder med både internt i forvaltningen, borgere, private bygherrer og forsyningsselskaber

Om os
I Jord og Grundvand møder vi faglige udfordringer dagligt, og der er sjældent to dage, der er ens. Vi er en rummelig enhed med høj faglighed og plads til sparring.

Vi er en enhed, hvor vi holder en uformel omgangstone, hvor humor er vigtigt. Vi kommer hinanden ved og opbygger sociale relationer f.eks. i forbindelse med arrangementer efter arbejdstid. 

Vi er ca. 20 medarbejdere i enheden, som blandt andet arbejder med drikkevand og grundvandsbeskyttelse, håndtering af jord i forbindelse med jordflytninger, genanvendelse af jord og tilladelse til byggeri på forurenede grunde. Vi er organiseret i tre teams; grundvandsteamet, jordhåndteringsteamet og § 8-teamet (tilladelser til byggeri på forurenede grunde).

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med relevante faglige organisationer. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Der er tale om en fast stilling med en arbejdstid på 37 timer om ugen inkl. frokostpause. Du får fleksible arbejdstider (flekstidsordning), mulighed for hjemmearbejde, en centralt beliggende arbejdsplads og en attraktiv pensionsordning.

Jord og Grundvand er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, og er lokaliseret i Njalsgade på Islands Brygge i København.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sagsbehandler Thomas Storskov på 29 33 45 26, sagsbehandler Nina Strøyer Jensen på 24 75 17 26, sagsbehandler Janne Andersen på 30 70 20 98 eller enhedschef Jannie Jesse på 20 29 64 99.

Søg via linket senest mandag den 11. november 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 18. november 2024.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
København
Sagsbehandler
Hovedstaden
Miljøsagsbehandler
København
Miljøsagsbehandler
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Bolig- og Beskæftigelsesenheden - Afdeling 2

    Bolig- og Beskæftigelsesenheden søger sagsbehandler, der har lyst til at gøre en indsats for socialt udsatte og psykisk sårbare voksne i København

    Fuldtid

    Vibevej 9, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Bolig- og Beskæftigelsesenheden mangler en sagsbehandler til fast stilling fra 1. decenber 2024, der har lyst til at gøre en indsats for socialt udsatte og psykisk sårbare voksne i København. Bolig- o... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Frederiksborgvej 125, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Trives du i en omskiftelig hverdag med opgaver, der spænder vidt og kræver omhu og selvstændighed? Så er du måske vores nye kollega i kirkegårdskontorerne på de københavnske kirkegårde. Vi vil være et... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Vejmyndigheden søger specialist med interesse for veje, trafik og byrum, som vil bidrage til vores tværfaglige arbejde med koordinering, tilpasning og tilladelser indenfor vej- og trafikområdet. Så ve... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job