1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Hillerød

Region Hovedstaden

Miljøsagsbehandler til Jord- og Grundvandsområdet i Region Hovedstaden

Fuldtid

Permanent

Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2853153
|
Indrykket for 4 dage siden
Er du passioneret omkring jord- og grundvandsbeskyttelse og ønsker at bruge dine kompetencer i en naturvidenskabelig organisation? Drømmer du om at beskytte natur og miljø? Vil du arbejde ud fra en vision om at skabe bæredygtig livskvalitet for borgerne i regionen?

Så er du måske vores nye jord- og grundvandskollega! I Enheden for Miljø, Center for Regional Udvikling, har vi en ledig stilling som miljøsagsbehandler. Vi glæder os til at møde dig.

Om os
Vi er kendt for vores engagerede, tekniske og fagligt dygtige medarbejdere, der sætter faglighed og myndighedsbehandling i højsædet. Hos os er der et stærkt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter balancen mellem arbejde og familieliv. Vi arbejder ud fra værdierne åbenhed, tillid, helhedssyn og professionalisme.

Om stillingen

Vi søger en engageret kollega til myndighedsbehandling inden for:

  • Vurdering af oplæg til undersøgelser, undersøgelsesresultater og risikovurderinger overfor bl.a. grundvand og indeluft og/eller afværge fx i forbindelse med tilladelser til byggeri på forurenede grunde
  • Vurdering af forureningsoplysninger og oprensninger i forhold til kortlægnings-spørgsmål
  • Undersøgelse af forurening i jord, vand og luft, herunder risikovurdering ift. boliganvendelse – i særdeleshed undersøgelse af indeluft
Du vil få ansvaret for dine egne sager og projekter, sikre fremdrift, holde styr på projektøkonomien og træffe nødvendige myndighedsafgørelser. Stillingen er administrativ og indebærer tæt samarbejde med kollegaer, rådgivere, kommuner, borgere, virksomheder og vandforsyninger.

Om dig
Vi søger en kandidat, der:

  • Er uddannet ingeniør, geolog, biolog, miljøplanlægger, geograf eller har en anden relevant uddannelse
  • Har erfaring fra offentlig forvaltning eller rådgivende ingeniørfirma med lignende op-gaver
  • Hurtigt kan sætte sig ind i nye sager eller problemstillinger
Som person har du evnen og lysten til at samarbejde og kommunikere både internt og eksternt. Du bidrager til et godt kollegialt fællesskab og et højt fagligt miljø. Du arbejder struktureret og vedholdende, da du vil håndtere mange sager, der kan strække sig over længere tid.

Om Enheden for Miljø
Vi er en del af Center for Regional Udvikling med 100 medarbejdere i Miljøenheden. Vi arbejder med at skabe overblik, undersøge, risikovurdere og oprense forurenede grunde i regionen. Vores primære mål er at beskytte boliger, grundvand og overfladevand, så borgerne kan leve trygt trods jordforurening, og kommende generationer kan drikke rent vand.

De miljøfremmede stoffer som klorerede opløsningsmidler, pesticider og PFAS fylder meget i vores hverdag. Alle vores opgaver løses i teams, og du bliver tilknyttet to af enhedens teams. Vi har fokus på mest miljø for pengene og inddrager gerne nye metoder i vores opgaveløsning.

Vi værdsætter tillid, fleksibilitet, trivsel og en uformel kultur. Der er gode muligheder for faglig udvikling inden for alle enhedens områder.

Løn- og Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for relevante faglige områder. Stillingen er på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid og til besættelse snarest muligt eller senest pr. 1. juni 2025. Arbejdssted er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen.

Yderligere oplysninger
For mere information om stillingen, kontakt enhedschef Ole Frimodt på tlf. 23 43 41 13 eller enhedschef Gitte Ellehave Schultz på tlf. 29 99 79 09.

Ansøgningsprocedure
Sidste ansøgningsfrist er mandag den 27. marts 2025 kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler i uge 14 og eventuelt uge 15.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via vores online rekrutteringssystem via linket her på siden.

Læs mere om enheden her: Enhed for Miljø

Læs mere om Center for Regional Udvikling her: Center for Regional Udvikling

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Miljøsagsbehandler
Hillerød
Miljøsagsbehandler
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
Hillerød
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    HiTalento ApS

    Drømmer du om at blive projektleder i en teknisk, innovativ og hastigt voksende virksomhed? Bliv projektleder hos Fire Eater

    Fuldtid

    3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job