1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Odense
UDLØBET

MILJØSTYRELSEN

Miljøstyrelsen søger generalister til understøttelsen af arbejdet med udbygning af vedvarende energi

Fuldtid

Permanent

Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2667070
|
Indrykket for 59 dage siden
Vil du være med til at understøtte udbygningen af vedvarende energi? Bliver du motiveret af og trives med en hverdag med forskellige opgaver, og er du god til at holde overblik og følge op på både bestillinger, projekter og andre tværgående opgaver? Vil du være en del af et hold, som ved rigtig meget om natur, biodiversitet, lovgivning og god forvaltning, og som arbejder sammen om at løse opgaverne? Så skal du søge en af de ledige stillinger som medarbejder i miljøvurderingsteamet i Arter og Naturbeskyttelse.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er, at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er, at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1.200 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Opgaver i enheden og organisering
I enheden Arter og Naturbeskyttelse er vi ca. 70 medarbejdere, herunder tre kontorchefer og fire funktionsledere. Omdrejningsaksen for vores aktiviteter er biodiversitet. Konkret arbejder vi bl.a. med internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) både på land og på havet og med nationalt beskyttede naturområder jf. naturbeskyttelseslovens § 3. Herudover arbejder vi med forvaltning af beskyttede arter, bekæmpelse og forebyggelse af invasive arter i den danske natur, administration af jagt- og vildtforvaltningslovgivningen og udstedelse af jagttegn. Vi drifter arter.dk, og har desuden opgaver i forbindelse med universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening. Enheden bidrager desuden til ministeriets opgaver om biodiversitet, herunder også faglige bidrag til ministeriets internationale arbejde på natur- og biodiversitetsområdet.

Om stillingerne i miljøvurderingsteamet
I miljøvurderingsteamet håndterer medarbejderne konkret sagsbehandling af miljøvurderingssager (eksempelvis ved etablering af vindmølleparker, klimatilpasning og vejanlæg). Vi bidrager til både juridiske og biologiske vurderinger af konsekvenser for beskyttede naturtyper og arter både på land og til havs. Det gør vi i forhold til bl.a. Natura 2000-områder, habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og § 3 i naturbeskyttelsesloven. I forbindelse med udbygningen af vedvarende energi kommer der konkrete bestillinger og tværgående opgaver, som skal håndteres i teamet, hvor vi skal bidrage med svar på vores område. Din rolle vil være at bidrage til styringen af disse processer og sørge for, at der bliver tænkt hele vejen rundt ved håndteringen af opgaverne.

Vi tilbyder dig

  • En spændende og udviklende stilling på et område med stor politisk bevågenhed.
  • Stort ansvar og en hverdag, med spændende og forskelligartede opgaver, som kan udvikle sig i takt med dit kendskab og forståelse for området.
  • Opgaver med mange samarbejdspartnere i enheden og på tværs af styrelsen.
  • Fagligt stærke kolleger i en velfungerende enhed, hvor vi lægger vægt på trivsel i hverdagen, det gode kollegaskab og godt humør.
  • Et onboardingforløb, hvor du bliver introduceret til dine opgaver og nye kollegaer. Som del af onboardingforløbet får du tildelt en faglig og social mentor, som du løbende har kontakt med under din opstart.
Vi forventer, at

  • Du har en relevant samfundsfaglig eller anden relevant kandidatuddannelse fx cand.scient.pol., cand.jur., cand.soc., cand.merc., cand.scient.adm. eller lignende.
  • Er struktureret og kan styre processer og fastholde overblikket, også når det ind imellem går stærkt.
  • Kan analysere et opgaveområde fagligt og følge en sag fra start til slut med administrativ, juridisk og politisk forståelse.
  • Du har kendskab til eller interesse for miljøområdet og har måske en særlig interesse for fx havmiljøet eller konkrete naturtyper.
  • Du har erfaring med eller flair for fagligt og administrativt arbejde.
  • Du har lyst til eller erfaring med offentlig forvaltning, gerne i forhold til miljøvurdering.
  • Du kan håndtere stor faglig kompleksitet og har et godt blik for de forskellige vinkler på en sag.
  • Du er god til at samarbejde og kan i både skrift og tale gøre specialiseret viden let forståelig, relevant og anvendeligt for modtageren.
  • Du er struktureret, målrettet og løsningsorienteret, og tager ansvar for egne opgaver i samarbejde med kollegerne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og CO10 samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.

Tjenestestedet vil være på Tolderlundsvej 3-5, 5000 Odense C.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Miljøstyrelsen har gode fleksible arbejdsvilkår med flekstid og gode muligheder for hjemmearbejde.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Amanda Husted Simonsen Damsted på tlf. 26 51 22 45 eller funktionsleder Hans Christian Karsten på tlf. 20 52 59 08.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest den 11. august 2024.

Vi planlægger at holde samtaler den 20. august 2024 med henblik på ansættelse snarest muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademiker
Syddanmark
Akademiker
Odense
Offentlig administration
Syddanmark
Offentlig administration
Odense

Andre job der minder om dette

    DANSKE INKASSO ApS

    Sabbatårs medarbejder søges til vores inkassoafdeling

    Fuldtid

    Munkehatten 9, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Englandsgade 25, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Lumbyvej 11, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Deltid

    Risingsvej 57 a, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Smilende og ansvarsfuld assistance søges til Danmarks største lavprisbyggemarked Bliver du motiveret af at være en del af et team hvor samarbejde og fælles succes vægtes højt? Søger du et sted hvor du... Læs mere
    Jem & Fix A/S
    Jem & Fix A/S

    Deltid

    Magnoliavej 7, 5250 Odense SV, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Smilende og ansvarsfuld assistance søges til Danmarks største lavprisbyggemarked Bliver du motiveret af at være en del af et team hvor samarbejde og fælles succes vægtes højt? Søger du et sted hvor du... Læs mere
    Jem & Fix A/S
Søg efter andre job