1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus
Udløber snart

Aarhus Kommune

MINDRE SELVEJENDE BØRNEHAVE I HØJBJERG SØGER UDDANNET PÆDAGOG, SOM OGSÅ KAN VÆRE STEDFORTRÆDER FOR VORES DAGTILBUDSLEDER, SENEST PR. 1/12-24

Fuldtid

Permanent

Rosenvangs Allé 212, 8270 Højbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2694564
|
Indrykket for 30 dage siden

Om Jobbet

Da en af vores mangeårige pædagoger, der samtidig har været souschef, desværre stopper for at nyde pensionisttilværelsen, så søger vi en ny, der kan være med til at fastholde og videreføre institutionen Mosegårdens positive udvikling.

Vi søger en fuldtidsansat uddannet pædagog, der samtidig vil blive stedfortræder for vores dagtilbudsleder. Det betyder, at du bliver inddraget i den daglige ledelse af Børnehaven Mosegården i et samarbejde med dagtilbudslederen.

Kort fortalt, så tilbyder vi:

  • En lille institution med meget dygtigt, engageret personale med en god blanding af erfarne folk og nye i faget
  • Et hus med en hjemlig atmosfære, og hvor det gode børneliv er i centrum
  • Et hus, som er præget af mange gode traditioner, men hvor vi ikke er bange for at spørge os selv og hinanden, om vi gør det rigtige
  • Et børnesyn, som rummer en forståelse for, at børn skal behandles forskelligt for at trives bedst muligt i en gruppe
  • En selvejende institution der har en høj grad af selvbestemmelse og mulighed for at sætte præg på huset, arbejdet og dagligdagen

Vores mål er, at børnene forlader børnehaven robuste og med en grundlæggende tillid til sig selv, til andre mennesker og til tilværelsen. Vi tilskynder børnene til at tro på sig selv – med lyst til leg og læring. Det arbejder vi på gennem vores nære kontakt og omsorg for børnene, vores viden og værdier, vores forståelse for både det enkelte barn og gruppen, hverdagens rutiner og sociale regler og relationer.

 

Om børnehaven

Børnehaven Mosegården er et selvejende dagtilbud med driftsaftale med Aarhus Kommune. Bestyrelsen, som er arbejdsgiver, består af 5 forældrevalgte medlemmer, 2 suppleanter og 2 ansatte pædagoger. Som et selvejende dagtilbud, har vi en meget stor grad af selvbestemmelse og en meget kort vej fra medarbejder til ledelse. Det gælder både den pædagogiske ledelse, men også til bestyrelsen. Det betyder, at der er en høj grad af medindflydelse for alle medarbejdere, hvor alle kan komme til orde og hvor forældresamarbejdet vægter tungt. Det hele sker i en afslappet og god atmosfære. 

Børnehaven Mosegården var den første børnehave, der åbnede i Højbjerg, hvilket skete for 75 år siden. Vi har mange gode traditioner, men vil også – med en ny kollega – glæde os til at få nye input til vores dagligdag.

Vi lægger vægt på at skabe trygge rammer for børn og forældre – og sætter en ære i vores stærke pædagogiske faglighed, hvor vi har fokus på kerneopgaven i dagligdagen og prioriterer fortsat faglig udvikling.

Børnehaven er beliggende i dejlige rammer i Højbjerg syd for Aarhus, og den lægger tæt på både skov, strand, bibliotek mv.

Vi har op til 28 børn i alderen 3 – 6 år, og vi har et godt renommé og en stabil økonomi.

Vi er en del af et netværk med 7 institutioner i Selveje syd, hvilket skaber et fagligt miljø med plads til sparring og fællesskab.

 

Din profil

Vi søger en fagligt velfunderet uddannet pædagog med en eller flere kompetencer inden for kreativitet, udeliv eller musik. Vi ser også meget gerne, at du har kompetencer inden for sprog, og ser dette som et spændende område.

Du skal brænde for at arbejde med børn i aldersgruppen 3 – 6 år og også have et ønske om at være med til at udvikle og påvirke det pædagogiske arbejde i Mosegården.

Du skal gerne være udadvendt, energisk og initiativrig, så vi sammen kan skabe gode forhold i hverdagen med spændende aktiviteter både i og uden for huset.

Du skal have lyst til at arbejde i en mindre organisation, hvor du ud over det pædagogiske arbejde og læringsmiljøerne med børnene, bliver inddraget i det ledelsesmæssige arbejde og vores tætte samarbejde med forældrene.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst samt lønaftale for selvejende dagtilbud. 

Kommer du fra en stilling i Børn og Unge i Aarhus Kommune, så følger din jubilæumsanciennitet med, på det vilkår, at der efter 3 års ansættelse ved os, så kan der udbetales jubilæumsgratiale til dig når det er aktuelt. 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og en børneattest.

 

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.mosegaarden.aula.

Du er også velkommen til at kontakte vores dagtilbudsleder, Ditte Fahl Brøchner Bonnet på telefonnummer 24 78 33 39 eller vores bestyrelsesformand Jesper Hedegaard på telefonnummer 22 16 50 23, hvis du vil høre mere om stillingen.

 

Ansøgning og tiltrædelse

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

 

Ansøgningsfristen er 20.09.2024.

 

Vi forventer at samtalerne afholdes løbende, og vi ønsker senest tiltrædelse den 01.12.2024.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Aarhus
Pædagog
Midtjylland
Ledelse
Aarhus
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Madsens Hus

    Fonden Bakkegården søger en pædagog til en fast stilling på fuld tid

    Fuldtid

    Gammel Viborgvej 132a, 8471 Sabro, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Strandvejen 96, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du uddannet pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, SOSU assistent eller psykomotorisk terapeut, og har du lyst til at samarbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder i en stor tværfaglig sammens... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Gammel Viborgvej 66, 8471 Sabro, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Hejredalsvej 142, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job