Har du indblik i de faglige og politiske processer på Slotsholmen samt erfaring med ledelsesbetjening? Kan du hurtigt sætte dig ind i og videreformidle sagskomplekser? Er du god til at strukturere, prioritere og skabe overblik, og trives du i en hektisk og uforudsigelig hverdag? Så læs mere om det spændende job som ministersekretær.
Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.
Om stillingen
Som ministersekretær bliver du det centrale bindeled mellem ministeren og ministeriet samt mellem ministeren og eksterne samarbejdspartnere. Din vigtigste opgave bliver at sikre en professionel betjening af uddannelses- og forskningsministeren sammen med det øvrige ministerie. Du skal være til rådighed for ministeren ift. sagsforelæggelser, skabe struktur, fremdrift og overblik i en omskiftelig hverdag, og det er afgørende, at du er proaktiv og med sikker og rolig hånd får løst både store og små opgaver med høj kvalitet. Du skal samarbejde med den nuværende ministersekretær om blandt andet:
Du vil få en stilling med et stort selvstændigt ansvar og gode muligheder for at udvikle dig. Der er tale om en midlertidig stilling på to år, hvorefter du vil få mulighed for at rokere til et andet kontor i departementet eller koncernen.
Er du vores nye kollega?
Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring med både sagsbehandling og ledelsesbetjening i et departement, herunder erfaring med ministerbetjening, sagsstyring, forhandlingsforløb mv. Derudover forestiller vi os, at du:
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder, som du kan målrette dine faglige ambitioner.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er knyttet et funktionstillæg til stillingen som ministersekretær.
Forventet tiltrædelse den 1. maj 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Minister- og Ledelsessekretariatet Karen Agnethe Harild på telefonnummer 7231 8370 eller på e-mail [email protected].
Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen”. Din ansøgning m.v., skal være uploadet senest torsdag den 6. marts 2025.
Vi forventer at holde to samtalerunder i løbet af uge 11-13. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres der personlighedstest.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes samt opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele ansættelsesperioden.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige adgang.
Om Uddannelses- og Forskningsministeriets departement
I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores to styrelser. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for bl.a. kommunikation og HR.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir