Vil du bidrage til etableringen og den efterfølgende drift af Ministeriet for Grøn Trepart i Kontoret for koncernstyring og koncernøkonomi? Så kan det være dig. vi søger
Om os I Ministeriet for Grøn Trepart er vi i fuld gang med at få oprettet et helt nyt ministerium. Ministeriet for Grøn Trepart har ansvaret for den omfattende omlægning af landbrugsjord til natur og skov, forbedringen af det danske vandmiljø samt at understøtte en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi arbejder altså helt grundlæggende med en fundamental omlægning af vores landbrug og natur, så vi kan sikre et grønnere Danmark – ikke mindst til de fremtidige generationer. Vi er pt. omkring 150 medarbejdere i departementet, som ligger centralt placeret i København tæt på Christiansborg.
Vi søger lige nu 3 nye medarbejdere i Koncernstyring og Koncernøkonomi.
Koncernstyring og Koncernøkonomi består af 6 teams. Service, Regnskab, Budget, Styring og Tilsyn, Indkøb og Sikkerhed samt Sagsstyring. Vi vil, når vi er fuldtallige, være omkring 25 medarbejdere og 2 kontorchefer.
Den ene stilling er i vores team
Indkøb og Sikkerhed, mens de to andre stillinger er i vores team
Styring og Tilsyn.
Indkøb og Sikkerhed består af 3 medarbejdere, der tager sig af udbuds- og indkøbsrådgivning på tværs af departementet, har ansvaret for departementets informationssikkerhed, fysiske sikkerhed og beredskabsplaner mv. og derudover bidrager til tilsynet med styrelserne på ministerområdet inden for indkøb, beredskab og It-sikkerhed.
Til Indkøb og Sikkerhed søger vi en bred (og gerne erfaren) sikkerhedsprofil, som bl.a. vil få ansvar for:
- Understøtte ledelsen i arbejdet med informationssikkerhed, herunder ifm. NIS2 og CER.
- Udvikle og vedligeholde ledelsessystemet for informationssikkerhed og beredskab i bred forstand.
- Gennemføre risikovurderinger inden for informationssikkerhed og beredskab.
- Opfølgning på og vedligehold af handlingsplaner for cyber- og informationssikkerhed.
- Føre tilsyn med ministeriets to styrelser inden for informationssikkerhed og beredskab.
Styring og Tilsyn består af 4 medarbejdere, der har ansvar for ministeriets mål- og resultatstyring, risikostyring, revisionskoordinering mv. samt udførelsen af det departementale tilsyn rettet mod styrelserne. Teamet arbejder med forvaltningsmæssige opgaver og problemstillinger, der går på tværs af ministeriets opgaveområder samt direktions-, minister- og folketingsbetjening i forbindelse med departementets tilsyn.
Til Styring og Tilsyn søger vi én medarbejder til rollen som revisionskoordinator, som, ud over at være styrelsesansvarlig og kontaktperson for en af styrelserne på ministerområdet, skal sikre den tværgående koordinering og opfølgning på ministerområdets revisioner fra primært Rigsrevisionen og EU. Konkret vil du bl.a. få ansvar for:
- Revisionskoordinering på tværs af ministeriet, herunder kontaktperson for Rigsrevisionen.
- Opfølgning på handlingsplaner for revisionskritik.
- Ministerbetjening i forbindelse med revisionssager.
- Styrelsesansvarlig for koordinering af tilsynet med én af ministeriets styrelser.
- Bidrag til udvikling og implementering af departementets koncepter for koncernstyring og tilsyn.
Herudover søges én medarbejder til analyser i forbindelse med EU-akkreditering af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som udbetalingsmyndighed af midler fra EU’s landbrugsstøttefonde.
Derudover vil du få ansvar for:
- Styrelsesansvarlig for koordinering af tilsynet med én af ministeriets styrelser.
- Bidrage til udvikling og implementering af departementets koncepter for koncernstyring og tilsyn.
- Ansvarlig for ministeriets risikostyringskoncept.
- Revisioner fra EU-Kommissionen.
Om dig: Du har en relevant samfundsfaglig eller juridisk uddannelse eller tilsvarende. Du har gerne nogle års erfaring og relevante kompetencer inden for informationssikkerhed og beredskab eller offentlig forvaltning, styring og tilsyn, og gerne fra centraladministrationen. Du kan også være nyuddannet med den rigtige profil og faglige interesser.
Vi forventer, at du kan se dig selv i følgende udsagn:
- Har faglig interesse og stærke kompetencer: Du har interesse for og evne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og har politisk forståelse for at kunne omsætte relevante problemstillinger til politiske løsninger. Du har gerne relevant erfaring, f.eks. fra centraladministrationen eller interesseorganisationer.
- Er god til at styre processer: Du er velstruktureret, kan tænke i helheder, processer og fastholde overblikket, også når tingene går stærkt.
- Har stærke samarbejdsevner: Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer, styrelser, ministerier og organisationer. Du synes, det er spændende at samarbejde med andre fagligheder og finde løsninger på politiske problemstillinger.
- God formidler: Du er god til at formidle komplekse problemstillinger klart og præcist, og du har gode sprogkundskaber, såvel skriftligt som mundtligt.
- God kollega: Du bidrager som holdspiller og er en god kollega, men er også klar til at påtage dig et selvstændigt ansvar.
Du motiveres af at bidrage til kontorets opgaveløsning samt giver og modtager gerne feedback i samarbejdet.
Vi tilbyder dig - Et spændende job, hvor du er med fra starten i et nyoprettet ministerium på et politisk prioriteret område.
- Gode muligheder for at udvikle dit faglige potentiale og dine personlige kompetencer.
- Dygtige kollegaer med mange forskellige fagligheder og et udbredt samarbejde om opgaveløsningen.
- Gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen.
- Medvirken til at opbygge et nyt kontor, hvor vi er sammen om at levere, tør udfordre hinanden og har det godt sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen er på fuld tid, og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er departementet, Vester Voldgade 123, 1552 København V.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt medio januar.
Stillingerne er til besættelse snarest muligt.
Vil du vide mere Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Pia Løvengren Ravn på tlf.: 20 43 56 68.
Sådan søger du Du søger stillingerne online ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter.
Ansøgningsfristen er
onsdag den 8. januar 2025. Du må meget gerne angive i din ansøgning, hvis du har interesse for én stilling.
Der vil være en opgave som en del af rekrutteringsprocessen. Dette vil blive præciseret ved indkaldelsen.
Det er et krav for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes under hele din ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.