Har du et godt overblik, sans for god service og et smil på læben, selv når det går stærkt? Har du lyst til at være en del af et miljø, hvor hverdagen ikke er givet på forhånd, og hvor to arbejdsdage sjældent er ens? Så er du måske vores nye kollega. Om stillingen Som sekretær for ministeren og departementschefen vil du, i tæt samarbejde med dine kollegaer, få den daglige sekretariatsbetjening og servicering af ministeren og departementschefen til at gå op i en højere enhed. Du vil indgå som den ene af to sekretærer, der i fællesskab står for betjeningen. Stillingen indeholder en variation af opgaver bl.a. kalenderstyring, planlægning og koordinering af ministerens og departementschefens aktiviteter og hverdag. Du vil få en bred kontaktflade til de øvrige kontorer i departementet samt til eksterne parter. Gode samarbejdsrelationer vil derfor være en forudsætning for at kunne levere gode resultater i rollen som sekretær for ministeren og departementschefen.
Du skal trives med, at der er aktivitet omkring dig samtidig med, at du skal være i stand til at fordybe dig.
Du vil komme til at løse dine arbejdsopgaver i et tæt samarbejde med de kolleger, der også arbejder med betjening af ministeren og departementschefen.
Som sekretær i ministerbetjening vil du blandet andet få ansvar for:
- De praktiske opgaver, der er forbundet med ministerens og departementschefens møder og besøg, herunder koordinering med gæster/besøgsstedet, bestilling af mødeforplejning samt indsamling og klargøring af mødemateriale mv.
- Være bindeled mellem ministeriet og Folketinget ifm. ministerens deltagelse i besvarelser af samrådsspørgsmål, behandlinger af lovforslag, besvarelse af § 20-spørgsmål etc.
- Forberedelse af ministerens deltagelse i Statsråd.
- Rejsebestillinger, udgifts- og rejseafregning samt forberedelse af ministeriets bidrag til åbenhedsordningen.
- Kontorets postkasser, herunder at håndtere henvendelser og invitationer.
- Og andre ad hoc opgaver rundt om ministeren og departementschefen.
Om dig Du har en administrativ kontoruddannelse og erfaring fra en lignende stilling eller fra en stilling som chef-/direktionssekretær.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Kan bevare overblikket og det gode humør, når tempoet er højt, og der er et stort arbejdspres.
- Har sans for detaljen og er meget kvalitetsorienteret.
- Tager ejerskab for dine opgaver og sørger for at følge dem helt til dørs.
- Er god til at planlægge og koordinere, herunder holde styr på frister.
- Er serviceminded og imødekommende.
- Kan formulere dig klart og præcist i skrift og tale.
- Er indstillet på at være fleksibel i forhold til arbejdstid.
Om kontoret Ministerbetjening er placeret i afdelingen Center for Implementering. Du bliver en del af et kontor med ti medarbejdere, der i fællesskab understøtter direktionen, departementschefen og ministeren i Ministeriet for Grøn Trepart. Vi er et sekretariat, som prioriterer de fælles løsninger, samarbejdet på tværs og det sociale fællesskab højt, fordi vi tror på, at vi derigennem skaber de bedste rammer for ministerens arbejde.
Om departementet Ministeriet for Grøn Trepart har én opgave; nemlig at gøre Aftale om et Grønt Danmark til virkelighed. Det nye ministerium skal udføre det store implementeringsarbejde, som følger af den endelige politiske aftale. Aftalen udstikker retning for løsningerne på landbrugets klima-, miljø- og naturudfordringer og baner samtidig vejen for en historisk omlægning af det danske areal.
Løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat i henhold til organisationsaftale for HK, OAO-fællesoverenskomst og cirkulære om forkontortillæg til kontorfunktionærer. Stillingen stiller krav om fleksibilitet og til dels skiftende arbejdstider.
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Ministeriet for Grøn Trepart, departementet, Vester Voldgade 123, 1552 København V.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at ansøger kan opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse og vil kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Vil du vide mere Har du lyst til at vide mere om stillingen kan du kontakte ledende ministersekretær Frederik Skov på tlf.
21 99 84 47. For spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Karina Christensen på tlf. 50 83 69 93.
Sådan søger du Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis via stillingsopslaget. Vi skal modtage din ansøgning senest
søndag den 16. marts 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 12.
Ministeriet for Grøn Trepart opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.