1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

JUSTITSMINISTERIET DEPARTEMENTET

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab søger departementschef

Fuldtid

Permanent

Slotsholmsgade 12, 1216 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2737585
|
Indrykket for 8 dage siden

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab søger en departementschef, der skal være med til at etablere et nyt ministerium samt sætte retning for og drive ministerområdet.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab blev oprettet den 29. august 2024 og har det overordnede ansvar for at forebygge, modstå og håndtere hændelser, som udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.

Ministeriet har således ansvaret for en række områder relateret til den samlede samfundssikkerhed, herunder arbejdet med at analysere fremtidens risici og trusler, udarbejde sårbarhedsanalyser, rådgive og fastsætte tværgående niveauer for beskyttelse med henblik på at reducere sårbarheder, sikre en generel robustgørelse i samarbejde med sektorerne, lave tværgående beredskabsplanlægning, bidrage til at skabe procedurer mv. for håndtering af hændelser samt sikre klar kommunikation til borgere og virksomheder både mellem og under kriser.

Ministeriet har bl.a. ansvaret for Beredskabsstyrelsen og Styrelsen for Forsyningssikkerhed og har fået overdraget dele af bl.a. Center for Cybersikkerhed, Politiets Efterretningstjeneste, Digitaliseringsministeriet samt dele af Rigspolitiet, herunder alarmcentralerne og den Nationale Operative Stab.

Departementschefens opgaver og ansvar
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departementschef står som den øverste embedsmand i ministeriet i spidsen for hele ministeriets område og skal sikre en vellykket etablering af ministeriet, samt at ministeriet varetager sine mangeartede opgaver på bedste vis.

Departementschefen skal levere faglig og politisk rådgivning til ministeren og sætte retning, så ministeriet er en aktiv medspiller i forhold til Folketingets beslutninger og den siddende regerings politik samt i forhold til ministeriets samarbejdspartnere. Departementschefen skal samtidig sikre en stabil drift og udvikling af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Som departementschef forventes det, at du:

  • Har solid erfaring med politiske processer og har samfundsmæssig helhedsforståelse
  • Har erfaring med politisk betjening og rådgivning
  • Kan skabe resultater på tværs af den private og offentlige sektor
  • Har god relationel forståelse og kan samarbejde med ministeriets centrale interessenter
  • Udviser handlekraft, synligt lederskab og kan udvikle en effektiv, innovativ og driftssikker organisation
  • Har stor personlig og professionel integritet
  • Har stærke kommunikative evner, samarbejdsevner og gennemslagskraft

 Herudover lægger vi vægt på, at du har:

  • Ledelseserfaring på højt niveau fra centraladministrationen eller anden politisk ledet organisation
  • Dokumenterede resultater som leder, herunder erfaring med organisationsudvikling
  • Viden om ministeriets faglige områder og centrale interessenter
  • Erfaring med at lede og styre en organisation med fagligt tunge enheder
  • Erfaring fra andre sektorer, f.eks. et andet ministerområde, kommune, privat sektor eller international organisation
  • Erfaring fra flere discipliner i styringskæden f.eks. policy, tilsyn, drift og økonomi

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er klassificeret i lønramme 41, og ansættelse sker som tjenestemand. Den årlige løn udgør ca. 1,46 mio. kr. inkl. stillingsmæssige tillæg. Herudover vil der være mulighed for forhandling af et personligt tillæg.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner og samtlige andre ministeriers departementer. Arbejdsstedet er aktuelt Slotsholmsgade 12, 1216 København K.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT og opretholde en sådan under hele ansættelsen.

Stillingen som departementschef ønskes besat hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til HR-chef i Justitsministeriet Trine Dahl, tlf. 3044 7881.

Din ansøgning
Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen. Ansøgningen skal stiles til Kongen.

Ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 1. november 2024.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Departementschef
København
Departementschef
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Miljøministeriets Departementet

    Ministeriet for Grøn Trepart søger departementschef

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Holbergsgade 6, 1057 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Humletorvet 3, 1799 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job