1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Justitsministeriet

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab søger dygtige medarbejdere til arbejdet med samfunds- og cybersikkerhed, beredskab, krisestyring, jura, økonomi og ressourcer

Fuldtid

Permanent

Slotsholmsgade 12, 1216 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2737590
|
Indrykket for 6 dage siden
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab søger dygtige medarbejdere til arbejdet med samfunds- og cybersikkerhed, beredskab, krisestyring, jura, økonomi og ressourcer
Vil du være med til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Danmark? Brænder du for at arbejde med ministerbetjening og for at understøtte beslutningsprocesserne i en politisk styret organisation på et højaktuelt område i rivende udvikling? Så læs med her:

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er et nyoprettet ministerium med opgaver fra en række ministerområder relateret til samfundets sikkerhed og robusthed.

Vi søger medarbejdere fordelt på følgende kontorer i departementet:

Sikkerhed og Cyber
Kontoret har et bredt ansvar for sikkerheds- og cyberområdet. Vi beskæftiger os bl.a. med sikkerhedsrelaterede spørgsmål og opgaver vedr. rådgivning om trusler og risici, forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur. Kontoret har endvidere ansvaret for en lang række opgaver vedrørende cyber- og informationssikkerhed.

Beredskab og Krisestyring
Kontoret har et bredt ansvar for beredskabsområdet og den nationale krisestyring. Vi beskæftiger os bl.a. med beredskabsplanlægning og krisestyring, det nationale trussels- og risikobillede, tværgående sårbarhedsanalyser, det operative beredskab samt opgaver vedrørende havmiljø og sikkerhed på havet.

Enhed for tværgående Jura
Enheden yder generel juridisk rådgivning til ministeren og ministeriets øvrige kontorer. Vi beskæftiger os med en bred vifte af juridiske spørgsmål. Det kan omfatte bistand til sagsbehandling i de øvrige kontorer, udarbejdelse af notater, besvarelse af aktindsigtsanmodninger, spørgsmål vedrørende forvaltningsret, databeskyttelse og EU-ret og lovteknisk gennemgang af ministeriets lovforslag og bekendtgørelser.

Økonomi og Ressourcer
Kontoret har et bredt ansvar for ministeriets økonomi- og styringsopgaver. Vi beskæftiger os bl.a. med budget- og finanslovsarbejdet, herunder koordinering, styring og analyser af ministeriets samlede bevillinger og budgetter og udarbejdelsen af beslutningsoplæg i sager med økonomiske konsekvenser. Dertil har kontoret ansvar for en række koncernstyringsopgaver, driftsøkonomi og HR-området.

Om stillingerne
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du skal være med til at omsætte politiske målsætninger til holdbare løsninger. På tværs af stillinger og kontorer gælder det, at du kommer til at arbejde med et område, der har stor politisk bevågenhed. Din opgaveløsning kommer til at understøtte opbygningen af et mere robust samfund.

Du kan forvente et afvekslende og udfordrende job. Det er derfor nødvendigt, at du er er fleksibel i forhold til arbejdsbyrden og parat til at gøre en ekstra indsats. Samtidig prioriterer vi en god balance mellem arbejds- og privatlivet – og vi lover, du får et indgående kendskab til arbejdet i det politiske maskinrum og politiske beslutningsprocesser.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.jur. eller cand.oecon., og gerne erfaring eller kendskab til området fra en tidligere stilling.

Vi lægger vægt på, at du:
• Har generel interesse for enten sikkerhedspolitik, krisestyring og beredskab, havmiljø og sejladssikkerhed, jura eller økonomi- og finanslovsarbejde.
• Er grundig og har analytisk sans
• Kan arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger og kan formidle dem skriftligt og mundtligt
• Kan levere hurtigt og præcist, når fristen er kort
• Har stærke samarbejdsevner
• Er målrettet og initiativrig samt trives med en travl og afvekslende hverdag
• Har lyst til at bidrage til opbygningen af et nyt ministerium

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive fast ansat på fuld tid. Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departement, Slotsholmsgade 12, 1218 København K.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde en sådan sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om opgaverne i de enkelte kontorer hos:
• Kontorchef Kristoffer Aagren, telefonnr. 50 76 11 41 om Sikkerhed og Cyber
• Kontorchef Louise Mariegaard, telefonnr. 21 74 92 58 om Beredskab og Krisestyring
• Enhedschef Katrine Busch, telefonnr. 40 42 32 97 om tværgående jura
• Fg. kontorchef Jonas Sørensen, telefonnr. 40 43 48 37 om Økonomi og Ressourcer

Din ansøgning
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 25. oktober 2024. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Bygningsfornyelse

    Jurist til byfornyelsesindsatsen i Københavns Kommune

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Københavns Kommune har et mål om at sikre sunde og gode boliger til alle københavnere. Udover kommunens puljer til fornyelse af private boliger, så er vi også sekretariat for Københavns Boligkommissio... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Christiansborg Slot 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 27F, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Havneholmen 33, 1561 København V, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job