1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Aalborg

Aalborg Universitet, KST1

MissionGreenFuels på Aalborg Universitet søger en kommunikationsmedarbejder, der vil drive fortællingen om den grønne omstilling og den missionsorienteret tilgang.

Fuldtid

Tidsbegrænset

Kroghstræde 1, 9220 Aalborg Øst, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2807821
|
Indrykket for 4 dage siden

Er du skarp til kommunikation, kan du udvikle indhold, der engagerer og skaber følgeskab, har du en strategisk tilgang og kan arbejde selvstændigt? Så er det dig, vi leder efter i MissionGreenFuels. 

Jobbeskrivelse

Som kommunikationsmedarbejder vil du være med til at kommunikere MissionGreenFuels' visioner, banebrydende resultater, aktiviteter og særlige måde at arbejde på til vores samarbejdspartnere, offentligheden og andre interessenter. Du vil få frihed til at præge og udvikle MissionGreenFuels’ kommunikation og digitale platforme. Det er derfor vigtigt, at du trives med ansvar og kan arbejde selvstændig, både når det gælder strategi og konkret handling.

Primære arbejdsopgaver

Som vores kollega, vil du varetage en bred vifte af opgave, herunder:

  • Udforme en ny, målrettet kommunikationsstrategi, der styrker vores position som en nøglespiller i den grønne omstilling.
  • Skrive fængende og stærke budskaber til ledelsen til oplæg, interviews og debatter.
  • Skabe engagerende indhold, der formidler vores mission på vores hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve.
  • Kommunikere partnerskabets resultater via relevante platforme.
  • Udvikle visuelt tiltalende materiale, der understøtter vores kommunikationsindsats.
  • Støtte samarbejdet mellem partnere og interessenter gennem tydelig og strategisk kommunikation.
  • Monitorere og evaluere effekten af vores kommunikationsaktiviteter og justere strategien efter behov.

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en kommunikationsstilling, har en relevant uddannelse inden for kommunikation, gerne på kandidatniveau, og at du kan genkende sig selv i det følgende:

  • Du er proaktiv, arbejder struktureret, og du kan skabe resultater uden tæt styring.
  • Du er strategisk tænkende og har politisk forståelse, der kan bidrage til at spille MissionGreenFuels endnu bedre.
  • Du har demonstreret erfaring med at udvikle kommunikationsstrategier og drive større kommunikationsprojekter med mange aktører, og du kan vise, hvordan din indsats har skabt resultater.
  • Du kan skrive og kommunikere flydende og overbevisende på både dansk og engelsk
  • Du tænker og arbejder strategisk, men handler konkret og forbinder de langsigtede strategier med den daglige drift.
Ansættelsesforhold
Du vil blive forankret i MissionGreenFuels, som organisatorisk er placeret i AAU’s Missionssekretariat i Forskningsservice, Aalborg Universitet.
Stillingen er en projektstilling på 3 år (med mulighed for forlængelse) med en arbejdstid på 37 timer ugentlig, men med mulighed for lavere timeantal. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter. Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 4, 2025. Dit arbejdssted bliver primært AAU’s innovationshus INNOVATE på Thomas Manns Vej 25 på AAU’s hovedcampus i Aalborg Øst. Vi tilbyder fleksibilitet med mulighed for delvist distancearbejde og adgang til arbejdsstationer flere steder på AAU. Der kan være rejseaktivitet ifm. stillingen.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partnership Director for MissionGreenFuels Carina Jensen på telefon 9940 7344 eller [email protected]

Om MissionGreenFuels Partnerskabet
MissionGreenFuels er et partnerskab bestående af mere end 100 aktører indenfor udvikling af grønne brændstoffer til luft- og skibsfart, tung transport og industrien. Partnerskabet er støttet af Innovationsfonden(pt. frem til juni 2028) og er én af statens fire grønne missioner, der med sine mange partnere på tværs af forskning og virksomheder fremmer teknologier mv. indenfor grønne brændstoffer så vi kan nå Danmarks klimamål.

Om MissionGreenFuels sekretariatet
MissionGreenFuels Sekretariatet er et virtuelt sekretariat, der pt. består af fem medarbejdere fra tre organisationer fysisk placeret i Aalborg, Esbjerg og København. Sekretariatet ledes af partnerskabslederen, der er ansat på AAU. Sekretariatet varetager en lang række opgaver i partnerskabet, herunder porteføljestyring af projekter, uddeling af midler til projekter, økonomistyring, kommunikation, mødeplanlægning og afholdes mv. Du kan læse mere om partnerskabet på MissionGreenFuels.dk

Om AAU Forskningsservice/ Missionssekretariatet
AAU’s Missionssekretariat er en nyoprettet afdeling under AAU Forskningsservice, der pt består af ti medarbejdere, der skal understøtte udviklingen af den missionsdrevne og-orienterede forskning og innovation på AAU. MissionGreenFuels sekretariatet er forankret i AAU’s Missionssekretariat, hvor du vil have din faste arbejdsplads. Personaleledelsen varetages af lederen for missionssekretariatet, Niels Bech Lukassen.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning i h. t. overenskomst for akademikere i Staten med indplacering som AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent. Indplacering sker på baggrund af kompetencer, erfaring og anciennitet med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Såfremt indplacering sker som AC-fuldmægtig ydes rådighedstillæg i stillingen.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Ref. nummer

1219377

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationsmedarbejder
Nordjylland
Kommunikationsmedarbejder
Aalborg
Marketing
Nordjylland
Marketing
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Kirkeministeriet

    Projektleder og digital redaktør til Folkekirkens IntraNet

    Fuldtid

    Thulebakken 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Kong Christians Alle 43, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Klostermarken 10, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job