1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Aarhus

Midttrafik

Mobilitetsrådgiver

Fuldtid

Permanent

Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2763308
|
Indrykket for 9 dage siden

Mobilitetsrådgiver til udvikling af fremtidens kollektive trafik
I 2030 skal 60% af aarhusianernes ture ske med cykel, kollektiv trafik eller gang. Antallet af ture med kollektiv trafik i kommunen skal stige med 50 %.

Sådan lyder nogle af målsætningerne i Aarhus Kommunes nye ambitiøse Aftale om Grøn Mobilitetsplan, som skal bidrage til, at kommunen bliver CO2-neutral i 2030. Skal målet nås, kræver det store forbedringer af den kollektiv trafik. Bus- og letbanedriften skal styrkes bl.a. med flere afgange og bedre ruteforløb, så tilbuddet bliver mere attraktivt for borgerne. 

Trafikknudepunkter skal udvikles, så det bliver let at skifte mellem transportformerne, og fremkommeligheden for bustrafikken skal forbedres, så busserne kommer hurtigt frem – også når bilerne holder i kø. Som trafikselskab er vi hos Midttrafik klar til at yde en stor indsats for at hjælpe Aarhus Kommune med alt dette, men vi har brug for flere kræfter. 

Vi søger derfor en mobilitetsrådgiver med sans for både planlægning af mobilitetstilbud og rådgivning om -og idéudvikling af infrastrukturprojekter. Planlægningserfaring og relevant teknisk viden er en styrke, men det vigtigste er, at du har evner til at forstå, hvordan by og mobilitet spiller sammen, kan sætte dig ind i tværfaglige projekter og er god til at samarbejde bredt med både kolleger, kommuner og eksterne rådgivere.

Du vil blive ansat som mobilitetsrådgiver i vores afdeling for Rådgivning og Mobilitet. Her indgår du i det daglige samarbejde med vores øvrige dygtige rådgivere. Du kommer til at arbejde i et engageret team med 11 kolleger, der brænder for at udvikle den kollektive trafik. Holdet består af en datagruppe, der udvikler vores faktabaserede vidensgrundlag, og et rådgiverteam, som samarbejder med kommuner og region om letbane- og busplanlægning, busprioritering, BRT-løsninger, fleksible transporttilbud, kombinationsrejser og bredere mobilitetsløsninger. 

Vi arbejder altid teambaseret med rige muligheder for at sparre og udnytte hinandens viden og kompetencer. Det er derfor vigtigt, at du er en udadvendt og god holdspiller, der både kan bidrage til samarbejdet i større projekter og samtidig kan arbejde selvstændigt for at nå egne delmål.

Konkret vil du komme til at indgå i et nyoprettet planlægningsteam, som samler Midttrafiks input til de mange planlægnings- og udviklingsprojekter Aarhus Kommune sætter i søen for at implementere den grønne mobilitetsplan. Du vil når der er tid også blive trukket ind i arbejdet med at udvikle den kollektiv trafik i resten af Midttrafiks område, hvor vi sammen med kommuner og regionen skal skabe bedst mulige rammer for fremtidens kollektive trafik.

Din profil:

Du har en relevant uddannelse, f.eks. som ingeniør – gerne inden for mobilitet, byplanlægning eller lignende.
Det er en fordel, at du har erhvervserfaring og har arbejdet med fagområdet, f.eks. mobilitet eller fysisk planlægning.
Du kan arbejde tværgående med interne og eksterne parter om komplekse problemstillinger og kan begå dig på mange forskellige niveauer i planlægningsforløbet.
Du er udadvendt, initiativrig og går positivt ind i opgaver og samarbejde.
Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, herunder gode skriftlige kommunikationsevner.
Du er løsnings- og resultatorienteret, så mål opfyldes, og aftaler og deadlines overholdes.

Vi tilbyder
En fast stilling i et uhøjtideligt arbejdsmiljø på vores hovedkontor i Højbjerg, Aarhus. Her vil du få tætte relationer til dygtige kolleger samt udfordrende og spændende opgaver. Du vil hos Midttrafik få gode og fleksible arbejdsforhold med mulighed for bl.a. flextid og hjemmearbejde, så vi bedst muligt sikrer et godt hverdagsliv og balance mellem jobbet og privatlivet.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst med KL.

Ansøgning
Stillingen søges Midttrafiks hjemmeside.
Ansøgningsfrist er den 4. december 2024 kl. 12.00. 
Samtaler forventes afholdt d. 9. december og igen d. 16. december hos Midttrafik. 
Ansættelsestidspunktet er snarest muligt, men som udgangspunkt 1. februar 2025. 
I rekrutteringsprocessen samarbejder Midttrafik med en ekstern konsulent, bl.a. til udarbejdelse af profiltest.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Plan, Rådgivning og Flextrafik Henrik Vestergaard på telefon 51 64 82 13.
Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på https://Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik

Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik og flextrafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. 
Vi er 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører, om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Hverdagen er præget af opgaver og krav, men også et fagligt inspirerende miljø.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Rådgiver
Aarhus
Rådgiver
Midtjylland
Offentlig administration
Aarhus
Offentlig administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    ATP

    Fagcoaches, der kan styrke og udvikle vores team af kunderådgivere gennem faglig sparring og driftsunderstøttelse

    Fuldtid

    8330 Beder, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Lægårdsvej 24, 8520 Lystrup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job