1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Ishøj
UDLØBET

Connie Nissen

Moden kvindelig handicaphjælper søges til fast deltidsstilling.

Deltid

Permanent

Ørnekærs Vænge 126, 2635 Ishøj, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2710076
|
Indrykket for 11 dage siden

Om jobbet.

Hvem er jeg?

Jeg er en kvinde på 60 år. Jeg arbejder som selvstændig sagsbehandler indenfor det sociale område og er bisidder i diverse sager for medlemmer af Ældresagen.

Jeg bor i mit eget dejlige hus med en stor have til og har en to år gammel dværgpudel. Han er veltrænet og meget lydig.

Jeg har en stor omgangskreds og en god familie med bl.a. fire børnebørn.

Jeg er den snaksagelige type men hjemme har jeg brug for fred og ro.

Jeg er ekstremt ordentlig, og halvgjort arbejde er lig med ikke-gjort arbejde.

Åbenhed, ærlighed og kommunikation er roden til et godt samarbejde for mig.

Jeg lever et aktivt og udadvendt liv med masser af gøremål.

Desværre vil min krop ikke alt det, jeg vil, og her kommer du ind i billedet.

Jeg har MS (Dissemineret Sclerose) samt mén efter et par blodpropper og en alvorlig lægefejl.

Jeg kan en del selv. Jeg skal ikke hverken passes eller have styret mit liv. Det klarer jeg så fint selv….men jeg har brug for et par ekstra arme og ben.

Jeg skal have lettere personlig hjælp samt praktisk hjælp i og uden for hjemmet, såsom rengøring, madlavning, indkøb samt ledsagelse til alle mine aktiviteter og en masse småting i hjemmet og haven. Ikke vinduespudsning, hækklipning og græsslåning.

Da du skal føre min bil, en Ford Transit, er det vigtigt, du har et godt brugt kørekort.

Du vil blive ansat samt lønnet af mig. Jeg har haft hjælpere i 26 år.

Mine nuværende ansatte har været ansat mellem 5 og 18 år.

Jeg søger en kvindelig hjælper med god ordenssans, forståelse for mit privatliv og behov for fred og ro, et åbent sind for forskelligheder samt gerne humor.

Du skal være ikke-ryger.

Du skal have dit eget liv…forstået på den måde at du ikke vil blive en decideret del af mit. Jeg er ikke et ”vi-menneske” med mine ansatte hjælpere.

Det er vigtigt, du holder af hunde, da min hund er meget social og ikke en, der blot er i huset. Han er et familiemedlem. Han er en meget kærlig, fjollet hyggetrold.

Du skal kunne beskæftige dig selv, når jeg ikke har brug for hjælp. Der vil være eget hyggeligt værelse til rådighed.


Du bliver ansat efter fast rullende 4-ugers arbejdsplan, en dag om ugen á 11-timers varighed fordelt på både hverdage samt weekend. Arbejdsdagene er mandag, mandag, lørdag, torsdag. Dette fortsætter i rul. 

Jeg har 4 ansatte inklusive dig. Du skal være mødestabil og fleksibel over for mig som din arbejdsgiver, men også over for dine kollegaer, som de og jeg vil være det for dig. Sker det, tante Oda tillader sig at holde sin fødselsdag på en af dine arbejdsdage, bytter man med en kollega. Det plejer ikke være et problem. Ved sygdom og ferier supplerer man hinanden. Sygefravær er nærmest ikke eksisterende hos mig.

Jeg ønsker ikke en ”gennemgangslejr” og gør derfor meget for at finde den rette til jobbet. Så kan du ikke se dig selv med en fremtid i et deltidsjob med to arbejdsdage á 11 timers varighed om ugen, så er du ikke den rette kandidat til jobbet.

Man kommer tæt ind på hinanden i et sådant job. Det tager tid at lære hinanden, arbejdet, samt de daglige rutiner at kende.

Ingen kan spå om fremtiden….men jeg forventer, du ønsker at være i jobbet i hvert tilfælde nogle år frem.

Alle kan søge, specielt det ”grå guld”. Dog har jeg et krav... du kunne tale, forstå og skrive dansk. 

Du har kollegaer, men det er ikke nogen du har et egentligt samarbejde med, da I jo ikke er på arbejde samtidig.

Din primære funktion som min hjælper er at være mine arme og ben. Erfaring er ikke nødvendig, da jeg vil lære dig og instruere dig i arbejdsopgaverne. Det vigtigste for mig er, at du kan tilpasse dig mit hjem og de rammer jeg befinder mig i, at du kan opføre dig diskret (lidt som når du er gæst i nogens hjem), og have en åben tilgang til hjælperjobbet. Jeg er en privat person, og diskretion er vigtigt for mig. Jeg er meget selvstændig, og kan styre mit liv selv, så derfor er dette ikke en stilling, hvor du tager del i mit liv eller måden jeg lever det på. 

Du skal hvile i dig selv, være tålmodig og være tilpas med inaktivitet, da der nogle dage kan være længere perioder, hvor jeg ikke har brug for din hjælp. Du skal være god til at underholde dig selv når jeg ikke har brug for din hjælp - det gælder både når jeg er ude og hjemme. Når jeg er ude har du også en tilbagetrukket funktion, og deltager ikke i min aktivitet som andet end hjælper for mig.

Startløn kr. 150,14. Tillæg for aften og weekendarbejde. Pensionsordning efter 8 måneders ansættelse, med mindre du i forvejen er tilknyttet en erhvervs-pensionsordning. I så fald er der pension fra ansættelsens start. 

Jeg har naturligvis arbejdsgiver-ansvars og ulykkesforsikring. Lønnet oplæring vil finde sted. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Handicaphjælper
Ishøj
Handicaphjælper
Hovedstaden
Sundhed
Ishøj
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    HANDIVAGTEN ApS

    Medarbejder til madlavning i Ishøj - fleksjob er en mulighed

    Deltid

    2635 Ishøj, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    2635 Ishøj, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job