Søger du et kompetencegivende studiejob, hvor du bliver første kontaktpunkt mellem nye erhvervskunder og Telenor? I rollen som Mødebooker i Telenor Erhverv bliver det dig der har den indledende dialog med potentielle kunder i Medium og Large Account, hvor du præsenterer de løsninger vi kan tilbyde for at lette hverdagen i deres forretning. Her er en stilling, hvor du får masser af forretningsforståelse, og får mulighed for at tilegne og finpudse dine færdigheder inden for kommunikation og kunderelationer. Interesseret?
"Det er vigtigt at vi giver kunden et godt førstehåndsindtryk. Hvis vi skal være erhvervskundens foretrukne partner, er relationen og tillid vigtig."
/Bo Østergaard, Salgschef
Kundetilfredshed som altafgørende faktor
I Telenor Erhverv er vores vision at være erhvervskundens foretrukne partner på netværksløsninger. Vi har et mål om at vækste blandt store og mellemstore virksomheder og har brug for din indsats.
I rollen som Mødebooker, vil du være den første kontakt mellem Telenor og nye erhvervskunder. Med et altoverskyggende fokus på den gode oplevelse, har du den indledende dialog med kunden om, hvordan vi kan gøre deres hverdag lettere for deres virksomhed. Det bliver din opgave at foretage opsøgende opkald til potentielle nye erhvervskunder, hvor formålet er at aftale et møde mellem dem og en sælger, der kan sammensætte den helt rigtige løsning til netop deres behov.
Vi sørger for at du får grundig oplæring, så du er godt klædt på til opgaven fra start. Derudover arbejder vi tæt sammen som team, og der er derfor masser af mulighed for hjælp og sparring, fordi vi opnår resultaterne ved fælles indsats.
Du er god til at omgås mennesker, og ønsker at fremme fælles mål
Hos os vil du få et studiejob, hvor du får mulighed for at forbedre særligt dine evner indenfor kommunikation. Vi sælger gennem den respektfulde dialog, og det er vigtigt, at vores budskaber leveres præcist og på en ordentlig måde.
Vi forestiller os at du har noget erfaring inden for området, fx fra telemarketing eller mødebooking, hvorigennem du har tilegnet dig erfaring med værktøjer indenfor kommunikation eller opsøgende salg. Du er god til at tale med og være nysgerrig på andre mennesker. Som person er du tillidsvækkende, og har derigennem en evne til at få folk til at lytte til dig og dit budskab. Du er initiativtager og motiveres af at få ting gjort, i det vi heldigvis har mange potentielle kunder vi gerne vil nå at tale med. Som person er du koncentreret om egne og teamets fremskridt, og søger at se konkrete resultater. Du lader dig ikke slå ud af et ”nej”, men bruger i stedet situationen til at overveje, om du kan gøre noget anderledes en anden gang.
Din uddannelsesretning er ikke afgørende, vigtigere er dit mindset og engagement.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. I Telenor udfordrer vi os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier.
Du bliver en del af teamet i Medium Account, men får en tværgående rolle, idet du også vil supportere sælgerne i Enterprise. Hos os er der stor frihed og tillid, og rig mulighed for faglig udvikling. Dertil er du som studentermedarbejder naturligvis er omfattet af Telenors mobilordning, pension med sundhedssikring samt bliver en del af vores interne netværk, Telenor Student Network, som du kan læse mere om her.
Interesseret?
Teamet befinder sig i Aalborg, hvor du også vil blive tilknyttet. Her har vi gode og flotte kontorfaciliteter med dertilhørende kantine. Din arbejdstid være ca. 15 timer om ugen, fordelt på to ugentlige dage, som naturligvis tilpasses efter din undervisning, så de ikke ligger samtidig med dine forelæsninger. Arbejdstiden vil ligge inden for tidsrummet kl. 8-16. Du får fast timeløn og vil, udover pension, også være omfattet fritvalgsordning.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef og ansættende leder, Bo Østergaard, på telefon +45 6050 7072.
Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket øverst på siden. Vi behøver ikke en lang ansøgning, men du må meget gerne skrive et par få ord om, hvorfor rollen er interessant for dig, gennem ansøgningsskemaet. Her har du også mulighed for at uploade et CV.
Vi afholder samtaler løbende, og ansætter når vi har fundet det rigtige match.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir