Som SoMe Manager spiller du en vigtig rolle i at styrke kendskabet til Mødrehjælpen og sætte sårbare familiers vilkår på dagsordenen. Du skal derfor have en dyb forståelse for, hvordan SoMe-indhold kan øge opbakningen og skabe engagement – især i forbindelse med det politiske fortalerarbejde.
Dine arbejdsopgaver
I jobbet vil du være ansvarlig for planlægning, koordinering og vedligeholdelse af Mødrehjælpens SoMe-kanaler, og du vil i den forbindelse have en central rolle i at styrke vores online tilstedeværelse.
Du vil selvstændigt udvikle indhold og formater, der engagerer Mødrehjælpens målgruppe og styrker vores overordnede kanalstrategi.
Derudover vil du understøtte og samarbejde tæt med Mødrehjælpens Fundraisingafdeling i forbindelse med kampagner og annoncering gennem Metas annonceadministrator.
Kvalifikationer og kompetencer
I jobbet er det vigtigt, at du er proaktiv og kan strukturere dine opgaver effektivt. Du skal kunne arbejde systematisk med en bred vifte af opgaver og balancere mellem planlagte og spontane opgaver, hvor hurtige beslutninger nogle gange er nødvendige.
Du trives med at håndtere mange forskellige opgaver på samme tid, og du er nysgerrig, kreativ og opsøgende i arbejdet med at finde nye løsninger og komme med nye ideer. Du har en stor forståelse for marketing og branding og vil derfor være i stand til at se muligheder og tænke i formater, der fungerer optimalt på forskellige SoMe-kanaler.
Du har et stærkt blik for visuel kommunikation og flair for at lave grafikker, der fanger og engagerer. Derfor har du også en nysgerrig tilgang til at eksperimentere, teste og analysere forskellige formater og resultater for at forstå, hvad der virker på målgruppen. Da vi arbejder meget på tværs i organisationen, er det vigtigt, at du har en udadvendt tilgang til kolleger og samarbejdspartnere, der kan fordre et godt samarbejde på tværs af forskellige fagligheder.
Desuden forventes det, at du er:
Din kommende afdeling
Du bliver en del af Mødrehjælpens afdeling for Politik, Analyse og Kommunikation. Vi er et velfungerende tværfagligt hold bestående af 11 medarbejdere. Vi lægger stor vægt på at sparre og støtte hinanden når behovet opstår, og er optaget af at spille hinanden gode og sikre god trivsel.
Du træder ind i Mødrehjælpen på et tidspunkt, hvor vi er i fuld gang med at implementere en større digitaliseringsstrategi. I den forbindelse har vi også et stærkt fokus på at få vores nye kanalstrategi implementeret i det daglige arbejde.
I stillingen som SoMe Manager vil du arbejde tæt sammen med den presseansvarlige, to kommunikationskonsulenter, en digital konsulent og en politisk konsulent. Herudover kommer du også til at arbejde tæt sammen med resten af organisationen.
Du refererer til afdelingschefen, som du også vil samarbejde tæt med omkring de strategiske rammer for SoMe-indholdet.
Løn og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse senest 1. januar 2025 – men også meget gerne 1. december 2024.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Det er en forudsætning for ansættelse i Mødrehjælpen, at du har blank børneattest og giver samtykke til, at Mødrehjælpen må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende i ansættelsesforholdet.
Ansættelsessted
Din kommende arbejdsplads er Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V.
Yderligere oplysninger
Ekstern konsulent Christian Sophus Ehlers assisterer ifm. rekrutteringen, [email protected] eller tlf. 26717884.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Afdelingschef for Politik, Analyse og Kommunikation, Tasja Norre Parize, på [email protected] eller tlf. 24210610.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest fredag den 1. november 2024 kl. 12.00.
Søg stillingen via linket her på siden. Vi modtager ikke ansøgning via mail.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 13. november og 2. samtaler den 19. og 20. november.
Vi opfordrer alle til at søge. Mangfoldighed i forhold til for eksempel køn, alder, seksualitet og kulturel baggrund er en vigtig værdi for Mødrehjælpen, da vi mener, det er vigtigt, at Mødrehjælpen afspejler diversiteten i det samfund, vi er en del af.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir