Har du erfaring med at arbejde med børn og unge? Er du morgenfrisk, og vil du hjælpe en ung dreng med at komme i skole om morgenen?
Om opgaven
Vi søger en sød og morgenfrisk hjælper til at hjælpe en ung dreng på 13 år med at komme i skole. Drengen har Aspergers og har brug for faste rutiner og struktur i sin hverdag. Han er glad for gaming og for Manga, og han kan også godt lide at lave udendørsaktiviteter og spille brætspil.
Dine vigtigste opgaver bliver at opbygge en god og tryg relation til drengen, støtte ham i hans morgenrutiner og køre ham i skole. Vagterne er derfor morgenvagter, hvor du møder ind og hjælper drengen med at blive klar til at køre i skole. Her støtter du ham ved at skabe struktur og holde fast i de gode rutiner, fx ved at guide ham til, hvad han skal huske at gøre og skabe overblik over dagen. Herefter kører du drengen i skole, og det er derfor nødvendigt, at du har kørekort og bil.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med børn og unge, og det er en fordel, at du har kendskab til autisme. Du kan skabe ro gennem tydelige rammer, og du er god til at læse, hvornår du skal trække dig, og hvornår du skal støtte op.
Derudover har du kørekort og bil, så du kan køre drengen i skole, og du kan tale og forstå engelsk, da drengen ofte kommunikerer på engelsk.
Arbejdstid
Stillingen er på 36 timer om måneden. Arbejdstiden ligger:
Lige uger:
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag kl. 06.30 – 08.30
Ulige uger:
Mandag, tirsdag kl. 06.30 – 08.30
I de første par uger, ligger dine timer om eftermiddagen, hvor der er fokus på at opbygge en relation til drengen.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir