Bidrager du til en god atmosfære med dit humør og din høje standard for rengøring, så søg jobbet som husassistent hos os.
Om jobbet
Børn og Unge Center Vejle Fjord søger en husassistent til vores hovedbygning og døgnafdelinger beliggende i naturskønne omgivelser i Bredballe. Her indgår du i et meningsfuldt arbejdsfællesskab, hvor vi sammen skaber nogle hjemlige rammer for børn, der har oplevet modgang i livet.
Du varetager rengøringen af en hovedbygning, som er i flere plan, så huset fremstår rent og hyggeligt og skaber en god atmosfære for såvel børn, unge, familier og personale. Her er blandt andet et industrikøkken, spisesal, tekøkken, toiletter, kontorer og mødelokaler. Dertil vil du også have din daglige gang på en døgnafdeling, hvor du hjælper med at holde børnenes hjem i fællesarealerne. Et rent og hyggeligt hjem er nemlig vigtigt for børns trivsel.
Du bliver en del af teamet i køkkenet, som udover dig tæller 4 medarbejdere inklusiv en køkkenansvarlig. I køkkenet ordner du vasketøj, varemodtagelse og hjælper efter behov med forefaldende opgaver som mødeforplejning, opvask, og når de har særlig travlt i køkkenet. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i et erhvervskøkken.
Vi forventer, at du:- Har relevant rengøringserfaring
- Skaber en imødekommende og hjemlig atmosfære
- Kan håndtere en livlig og omskiftelig hverdag med børn og kollegaer
- Skal have et godt overblik over rengøringsbehovene
- Er fleksibel i forhold til ad hoc opgaver ved fx arrangementer, sommerferie og sygdom
- Kan få kvalitet og æstetik til at gå op i en højere enhed
- Er mødestabil og pligtopfyldende
- Kan arbejde selvstændigt, planlægge og strukturere din tid
Om os
Børne og Unge Center Vejle Fjord er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Vejle Kommune. Den består aktuelt af 7 døgnafdelinger med plads til i alt 37 børn og unge, samt en skole med plads til 42 elever og et Samværshus, der støtter børn og forældre i et positivt samvær.
Der er en samlet personalegruppe på ca. 120 medarbejdere, hvoraf den praktiske og administrative medarbejdergruppe – som du vil indgå i - er på 15 medarbejdere.
Teamet i køkkenet sørger i hverdagen for morgenmad og frokost til elever, lærere og pædagoger samt planlægger og tilbereder aftensmad til døgnafdelingerne.
Læs mere på
Børne og Unge Center Vejle Fjord - bucvf.vejle.dk Vi tilbyder dig
Hos os får du en stilling med forskellige arbejdsopgaver i nogle historiske bygninger og naturskønne rammer. Du får venlige og arbejdsomme kollegaer med en positiv tilgang og et godt humør. Du bidrager med en vigtig opgave og møder også vores dejlige børn og unge, som til tider kan være livlige.
Du får en respektfuld og nærværende leder, som giver anerkendende feedback og opbakning i det daglige. Planlægning af din arbejdstid foregår i dialog med din leder og den køkkenansvarlige.
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. november 2024.
Ugentlig arbejdstid: 25 timer
Mødetid ca. kl. 6:30 – 11:30.
Kørekort: B
Arbejdssted: Solvej 62B, 7120 Vejle Øst
Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist den 23. september 2024
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 25. september 2024.
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt Jesper Hilligsø, Viceforstander på telefon 21 46 96 58.
Læs mere om os på
Børne og Unge Center Vejle Fjord - bucvf.vejle.dk Straffe- og Børneattest
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest.