Vi søger en Motion Designer med kompetencer inden for illustration og 2D-animation. Én, der vil være med til at styrke sundheden og den grønne omstilling gennem videokommunikation. Én der vil skabe kreative fortællinger for kunder som Københavns Universitet, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Og én, der drømmer om en 4-dages arbejdsuge.
Om jobbet
Som medarbejder i Madeclear bliver du en del af et lille tværfagligt team af motion designere og akademikere. Du får en høj grad af kreativ frihed og vil ofte selv få mulighed for at sætte stil og tone. Du arbejder med storytelling og omsætter dine idéer i animatics, som du senere realiserer i smukke animationsvideoer. Du designer karakterer og kreative universer samt implementerer andres designs i nye projekter. Du kommer til at samarbejde med nogle af de største vidensaktører i Danmark. Produktionerne varer typisk 1-4 uger.
Jobbet er som udgangspunkt en fastansættelse med start hurtigst muligt. Vi arbejder 30 timer fordelt over en 4-dages arbejdsuge, hvor vi typisk holder fri om mandagen. Den korte uge giver mere tid til livet uden for arbejdet og minimerer stress.
Om dig
Du kan fortælle visuelle historier – først som skitser og senere som færdige animationer. Du er god til at give og modtage feedback, og du synes, det er sjovt at samarbejde. Du har en stærk portefølje og gerne et par års erfaring som professionel Motion Designer.
Vi forventer, at du kan:
Designe og illustrere, herunder levere grafisk design, illustrationer, moodboards, styleframes, arbejde med visuelle identiteter, typografisk opsætning m.m.
Animere i After Effects med flair for flow og easing og arbejde på tværs af Adobe-pakken, særligt AE, PR, AI, PS, ID, samt bruge de nyeste AI-værktøjer.
Det er et plus, hvis du har erfaring med:
Character rigging i After Effects.
3D-animation.
Om os
Madeclear er et specialiseret videobureau. Vi blev stiftet i 2017 og har i dag base i et hyggeligt baghus på Nørrebro, København. Vi kombinerer akademiske og kreative kompetencer for at formidle komplekse budskaber. Vores mission er at bidrage til FN’s bæredygtige udviklingsagenda med innovativ forskningskommunikation. Vi leverer videoer af høj kvalitet inden for historiefortælling, design, animation og live action. Vores vision er at skabe en virksomhed, hvor alle medarbejdere er ligeværdige og driver projekter i fællesskab. Læs mere om os på madeclear.dk.
Kontakt
Send din ansøgning og showreel til [email protected].
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anders Devantier på [email protected].
Deadline
Deadline for ansøgning er d. 2. februar 2025. Ansøgninger læses løbende, og de første samtaler forventes afholdt fredag d. 7. februar.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir