1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Høje-Taastrup

KU - SUND - IKVH Tåstrup

Motiveret og serviceminded veterinærsygeplejerske/ dyrepasser søges til Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup

Deltid

Permanent

Snubbekorsvej 3, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2804905
|
Indrykket for 3 dage siden
Institut for Klinisk Veterinærmedicin (IKV) søger en veterinærsygeplejerske/dyrepasser til Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup i 30 timer ugentligt.

Om os
Gennem undervisning, forskning og vidensformidling yder Institut for Klinisk Veterinærmedicin (IKV) et unikt og helt essentielt bidrag til dyrlægeuddannelsen. Størstedelen af IKV’s forskning er dybt integreret i og organiseret i tæt samspil med IKV’s to døgnåbne universitetsdyrehospitaler, Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup og Universitetshospitalet for Familiedyr på Frederiksberg. IKV har 270 ansatte).

IKV’s forskning bidrager til nye diagnostiske-, forebyggelses- og behandlingsmuligheder og -teknologier i veterinær klinisk praksis.

Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup modtager årligt ca. 1900 patienter og tilser ca. 2000 patienter i vores udkørende praksis.

Stillingsindhold
Du vil med udgangspunkt i hospitalets aktiviteter inden for hospitalsdrift, undervisning, forskning og formidling skulle varetage en bred vifte af funktioner af afgørende betydning for, at hospitalet er velfungerende og understøtter et godt arbejdsmiljø.

  • Du skal være en del af hospitalets modtagelses-og receptionsteam blandt andet gennem patientindskrivning, planlægning og telefonpasning, fakturering og kasseafstemning, samt daglig kontakt og service over for klienter, kolleger og studerende.
  • Du skal stå for praktisk hospitalsadministrativ bistand for hospitalet og hospitalschefen herunder også medarbejderes generelle henvendelser i relation til hospitalet og koordinering af indkøb af bl.a. hospitals-og IT-udstyr.
  • Du skal varetage diverse andre særlige opgaver f.eks. understøtte det lokale arbejdsmiljøudvalg for IKV-Taastrup.
  • Du vil være det understøttende og administrative bindeled mellem hospitalets medarbejdere og instituttets sekretariat
  • Du skal være tovholder for og varetage organisatoriske og praktiske opgaver i forbindelse med både intern og ekstern arrangements-og kursusvirksomhed, herunder for de fagveterinærsygeplejerske-uddannelser IKV er med til at udbyde i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og Veterinærsygeplejerskeforeningen.
  • Du skal kunne indgå i forefaldende klinikarbejde.
Kvalifikationer
Du er uddannet veterinærsygeplejerske/dyrepasser, gerne med erfaring fra specialiseret klinisk praksis. Du skal kunne trives i en travl, uforudsigelig og spændende hverdag. Der vil blive lagt særligt vægt på, at du er udadvendt, engageret og serviceorienteret med et stort fagligt engagement. Derudover forventes det, at du:

  • Er god til at tænke ud af boksen.
  • Har gode kommunikative evner, skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk, herunder at være imødekommende, serviceminded og udadvendt.
  • Er selvigangsættende og selvstændigt arbejdende.
  • Har errfaring med koordinering og administration i en dyrlægepraksissammenhæng.
  • Er løsnings- og resultatorienteret.
  • Er i stand til at arbejde i en til tider uforudsigelig arbejdsdag.
  • Er systematisk, metodisk og pålidelig i løsning af opgaver.
  • Har gode IT-kundskaber på brugerniveau (Office pakke og gerne erfaring med elektroniske patientjournal systemer, samt lyst til oplæring i visse fagspecifikke systemer).
Arbejdssted
Det primære tjenestested er Universitetshospitalet for Store Husdyr, Agrovej 8, Taastrup,

Du vil skulle deltage i møder og gennemførsel af arrangements- og kursusvirksomhed på IKV-Frederiksberg, Dyrlægevej 16 i mindre omfang.

Vi tilbyder

  • En spændende udadvendt og meget dynamisk arbejdsplads med dyr, studerende og klienter i fokus.
  • Et udfordrende og ansvarsfuldt job.
  • Engagerede og gode kolleger.
  • Et udviklingsorienteret og godt fagligt og socialt miljø.
Stillingen som veterinærsygeplejerske/dyrepasser ønskes besat pr. 1. marts 2024 eller snarest herefter.

Stillingen har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen besættes efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) samt efter Organisationsaftalen for Lager-og handelsarbejdere i hovedstaden. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Honorering af vagter uden for ordinær arbejdstid vil ske efter de almindelige arbejdstidsaftaler for området.

I forbindelse med afholdelse af kurser og arrangementer må det forventes at en mindre del af arbejdstiden kan forlægges til aften og weekend (ca- 10-15%)

Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Hospitalschef Casper Lindegaard på mail [email protected] eller telefon 29 91 64 71.

Ansøgning m.v.
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning via Jobportalen (klik på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget). Ansøgningen skal være vedlagt CV og dokumentation for relevant uddannelse.

Ansøgningsfristen er den 16. januar 2025, kl. 23:59
Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde samtaler i ugerne efter ansøgningsfristen.

Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Veterinærsygeplejerske
Høje-Taastrup
Veterinærsygeplejerske
Hovedstaden
Dyrepasser
Høje-Taastrup
Dyrepasser
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Sundhedscenter Espens Vænge søger demenskonsulent pr. 1. marts 2025

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Hovedgaden 429, 2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Er det dig, dine kolleger går til med deres faglige udfordringer eller når de har mistet overblikket? Som faglig koordinator i hjemmeplejens Distrikt 4 får du mulighed for at bruge din viden og erfari... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune
    Høje-Taastrup Kommune

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Er du en erfaren SOSU-assistent som brænder for læring og for at få andre til at vokse? Som ansvarlig vejleder i hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune får du mulighed for at fordybe dig i vejlederopgav... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job