1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Aalborg

Aalborg Kaserner

Motormekaniker til 4 Transportkompagni

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2877504
|
Indrykket for 3 dage siden
Har du et svendebrev inden for de sorte fag Lastvognsmekaniker, personvognsmekaniker, og vil du være en del af et professionelt og engageret team?

Så søg stillingen som mekaniker ved 4 Transportkompagni.


Om os

4. Transportkompagni er et operativt kompagni under 1. Logistikbataljon. Kompagniet er placeret på Aalborg kaserne dog med to eksterne delinger i Holstebro og Kalbyris. Kompagniet består af 9 delinger: Kommandodeling, Let Transportdeling, Middeltung transportdeling, Tung transportdeling (Kalbyris), Svær transportdeling (Holstebro), Bjærgningsdeling og 1 til 3 Forsynings – og transportdeling

4. Transportkompagni er et professionelt og operativt kompagni, der leverer operativ logistik på kamppladsen. Kompagniet er kendetegnet ved dygtige og engagerede soldater der altid løser deres opgaver, samt som værende et kompagni, hvor det er attraktivt at gøre tjeneste. Kompagniet specialer og opgaver spænder bredt i den daglige tjeneste og under operativ indsættelse. Fælles for kompagniet er, at kompagniets kerneopgave er at flytte kampkraften.

Vedligeholdelsesgruppen består af en sektionsfører og en gruppeføre, som også er fagligt uddannet, en elektronikmekaniker, en våben- og intendanturmekaniker, fem mekaniker hvor den ene er vil være den du søger.

4 TPKMP har fasttjenestested på Aalborg kaserner


Om stillingen

Dine primære opgaver som lastvognsmekaniker vil være:

  • Diagnosticere, reparere og støtte i udformning af vedligeholdelsesmeddelelser.
  • Støtte KMP enheder i forbindelse med vedligeholdelse og uddannelse, herunder råd og vejledning
  • Diagnosticere, reparere og gennemføre eftersyn på TPKMP køretøjer efter FØ anvisning, evt. som del af fremskudt reparationskapacitet på kamppladsen.
  • Foretager/gennemfører nødreparation af materiel og køretøjer i situationer, hvor normale procedurer ikke kan bringes til anvendelse.
  • Foretager brugereftersyn på udleverede køretøjer, herunder optælling/mønstring af køretøj og materiel.
  • Foretager nødvendige reparationer på køretøjet forud for periodisksyn, samt fremstile køretøjet til syn.
  • Indgår som kører og/eller reservekører og løser pålagte opgaver i rammen af gruppen efter gruppeføreren el. delingsførerens direktiv.
  • Under øvelser fungere som kører eller vognkommandør på vedligeholdelsessektionens køretøjer.
  • Bemander og betjener endvidere evt. køretøjsmonteret våben.
  • Foruden den faglige del af stillingen er der også taktisk uddannelse herunder køreruddannelse og CBRNMD el. SYHJ virke.


De primære køretøjer i 4TPKMP er MAN HX/SX, MAN SX MILLER BJVG, EAGLE IV samt små køretøjer som GD. Derudover råder kompagniet over SCANIA trækker med dertilhørende blokvogn samt ledsagerbiler og MAN BUS.

Henset til KMP operative opgave vil du skulle løse ovenstående opgaver under både garnisons og feltforhold.


Om dig

Du er udnævnt konstabel.

Du har færdiggjort din uddannelse som lastvognsmekaniker.

Du kan arbejde selvstændigt og med en naturlig forudseenhed for på den måde at støtte op om kompagniets samlede opgaveløsning. Vi forventer, at du er i stand til at udnytte din arbejdstid fornuftigt, kan tage ansvar for tildelte opgaver og sikre at opgaverne bliver løst korrekt og til tiden. Vi ønsker at du er en holdspiller, og har lyst til at indgå i det gode samarbejde der er ved VEDLGRP.

Det er et krav at du har kørekort kategori B, og ønskeligt at du har C og E

Det er ønskeligt at du har kran- og truckcertifikat, samt at du har ADR-bevis



Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Aalborg.


Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionsfører Thomas Fogh Boie Larsen på telefon 2423 3749 eller kompagnichef René Østergaard Madsen på telefon 2073 6576.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 6. april 2025. Samtaler forventes gennemført løbende. Stillingen er vakant og ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Mekaniker
Nordjylland
Mekaniker
Aalborg
Lastvognsmekaniker
Nordjylland
Lastvognsmekaniker
Aalborg

Andre job der minder om dette

    JobTeam Aalborg

    Mekaniker

    Fuldtid

    9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Tankedraget 7, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job