1. Alle Job
  2. Industri
  3. Vordingborg

Vordingborg Kaserne

Motormekaniker til 5. Nationale Støtte Element i Vordingborg

Fuldtid

Permanent

Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2867996
|
Indrykket for 5 dage siden


Vi søger en udlært automekaniker Last eller personvogn, som vil arbejde i et operativt miljø og være en del af et uddannelses NSE. Du skal have interesse og evner for eftersyn og reparation af små og store militære køretøjer, samt kørsel med materiel, truck og andre specialkøretøjer.



Om 5. Nationale Støtte Element
5. Nationale Støtte Element (5NSE) består af ca. 160 soldater og er opdelt i tre HBUDEL, op til to HRUDEL (ældste/yngste), samt en kommandosektion bestående af et kommandokontor, samt en forsynings- og en vedligeholdelsesgruppe.



5NSE hovedfokus er at uddanne værnepligtige under Hærens Basisuddannelse og konstabelelever under Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Vi afholder derfor kontinuerligt mange uddannelsesaktiviteter, øvelser, SKYPER og omskolinger året rundt.

5NSE hører under 4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN), som er underlagt Trænregimentet.

4 NSBTN består af en stab og fem underafdelinger. 1 – 3 NSE er Stående Reaktionsstyrke (SRS) enheder. 4 NSE kerneopgaver er at levere uddannelsesstøtte og være BTN kompetencecenter i forskellige specialer. Bataljonen arbejder primært med operativ logistik, der sikrer genforsyning af de internationale missioner med kerneopgaver, der ligger inden for transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej. Herudover depottjeneste, lokalindkøb, økonomi og controlling. 4 NSBTN har altid bidrag med når Hæren er i INTOPS, hvilket betyder, at bataljonen har et meget højt aktivitetsniveau og gode udviklingsmuligheder for den enkelte. Deltagelse i INTOPS, som en del af et NSE, vil derfor være muligt på sigt.

Den enkelte medarbejder ved bataljonen opbygger under sin tjeneste en række helt specielle kompetencer, derfor er medarbejderne ved bataljonen den vigtigste ressource. Omgangstonen ved bataljonen er fri, men altid med fokus på gensidig respekt, og opgaverne bliver løst efter princippet om frihed under ansvar.



Om stillingen

Du bliver en del af Vedligeholdelsesgruppen, som er ansvarlig for 5NSE køretøjer og specialkøretøjer, samt planlægning og udførelse af reparationer og vedligehold.

Du vil indgå i et stærkt selvstændigt team, hvor du vil skulle kunne køre, betjene og vedligeholde enhedens køretøjer i samarbejde med dine kollegaer. Det er derfor forventeligt, at du har gode tekniske færdigheder og kan tænke ud af boksen for at løse opgaver. Som en naturlig del af tjenesten skal du forvente at skulle vedligeholde dine grundlæggende militære færdigheder og fysiske form.

Vi tilbyder et alsidigt job, hvor du ud over mekanikeropgaver også får mulighed for at udvikle og anvende andre kompetencer i både nationale og internationale sammenhænge.



Om dig

Du er udlært mekaniker Person- eller Lastvogn og har gennemført værnepligten. Dine spidskompetencer er en grundlæggende høj faglighed, gode samarbejdsevner og en fleksibel indstilling til tjenesten. Desuden kan du arbejde selvstændigt og målrettet med givne opgaver.

B kørekort er et minimumskrav. Det er dog ønskeligt, at du har C-E, D, truck certifikat B, Kran D o.l.

Vi værdsætter, at du er en engageret medarbejder, som udviser initiativ, er en god positiv kollega, der deltager i hverdagen.



Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KMPBM SSG Thomas Svare på tlf. 72 83 75 28 eller Seniorsergent Lars Scharbau Bøtcher, som er fører for VEDLGRP, på tlf. 72 83 75 32/50 84 87 40.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Christian Friis Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


Ansøgningsfrist er 06. april 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb. Stillingen er til besættelse snarest.


For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag i linket i højre side.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM TRÆNREGIMENTET

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

























Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Automekaniker
Sjælland
Automekaniker
Vordingborg
Industri
Sjælland
Industri
Vordingborg

Andre job der minder om dette

    Job Team Vestsjælland v/ Bo Bødker

    Produktionsmedarbejder til spændende virksomhed

    Fuldtid

    4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kværnvej 7, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Ronesbanke 15, 4720 Præstø, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job