Bliv en del af Movia som Facility Management-Koordinator - skab rammer, der gør en forskel for chaufførerne!
Vil du være med til at skabe de bedste faciliteter for Movias chauffører? Har du en naturlig sans for koordinering og lyst til at gøre en forskel gennem Facility Management? Så er det dig, vi søger!
Som Facility Management-Koordinator får du ansvaret for vores chaufførfaciliteter på Sjælland. Disse faciliteter bruges af ca. 3.400 chauffører, der har brug for velfungerende og indbydende rammer til deres pauser. Du vil løse mange forskelligartede opgaver og få mulighed for at præge udviklingen af faciliteterne.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- At samarbejde med rengøringsleverandører for at sikre, at faciliteterne altid fremstår indbydende og lever op til de aftalte standarder.
- At koordinere tæt med Hard FM-leverandører for at sikre, at faciliteterne er velfungerende og godt vedligeholdt.
- At håndtere henvendelser fra chauffører med forståelse og respekt og sørge for hurtig opfølgning på deres behov.
- At arbejde sammen med vores interne handymand for at løse småreparationer og vedligeholdelsesopgaver hurtigt og effektivt.
Stillingen giver også mulighed for at vokse med opgaver, der udvikler sig over tid. Du vil blandt andet bidrage til at etablere nye faciliteter eller nedlægge dem, der ikke længere er relevante. Dette kan indebære at koordinere ændringer som ombygning af busterminaler eller genanvendelse af lejede arealer i tæt samarbejde med entreprenører og myndigheder. Dette kan også omfatte deltagelse i indkøb af vedligeholdelsesopgaver som led i det planlagte vedligehold, hvor du kan udvikle dine kompetencer og på sigt tage større ansvar.
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant uddannelse inden for bygnings- eller ejendomsområdet, fx en mellemlang videregående uddannelse, eller en håndværksmæssig baggrund med erfaring i Facility Management, men det er ikke et krav - lyst og mod til at lære og udvikle dig kan også gøre en stor forskel. Trives i en varieret hverdag med lyst til at udvikle dig gennem samarbejde og ansvar.
Det vil være en fordel, hvis du har:
- Vi leder efter en person, der ikke kun har de rette kvalifikationer, men også lysten og modet til at vokse med opgaverne.
- Lyst og mod til at arbejde med mindre byggeprojekter.
- Erfaring eller en oprigtig interesse for Facility Management og lysten til at arbejde med drift og vedligeholdelse.
- Evne og villighed til at følge op på kontrakter og sikre, at aftaler overholdes.
- Kendskab til eller nysgerrighed omkring indkøbsprocesser i offentlige organisationer.
- Kørekort (kategori B), da opgaver kræver mobilitet.
Vi sætter pris på, hvis du:
- Er imødekommende og god til at samarbejde med både kollegaer og eksterne parter.
- Har gennemslagskraft og kan skabe fremdrift i opgaver.
- Arbejder selvstændigt og påtager dig ansvar med sikker hånd.
- Har en god fornemmelse for kvalitet og økonomi, når du forhandler og træffer beslutninger.
- Tænker analytisk og struktureret, så du kan finde løsninger og skabe overblik.
Vi tilbyder dig:
- En ansvarsfuld stilling med mulighed for at sætte dit præg på opgaverne og udvikle dig i rollen.
- Et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, hvor humor og et godt grin er en naturlig del af hverdagen.
- Gode og engagerede kollegaer, der vægter samarbejde og trivsel højt.
- En varieret hverdag med mange forskellige opgaver, hvor to dage sjældent er ens.
Du bliver en del af et stærkt administrativt team på 6-7 personer og vil referere til teamleder Pia Isabell Baun.
Løn og ansættelsesvilkår
VI tilbyder en individuel løn, der matcher dine kvalifikationer, og som fastsættes i henhold til overenskomsten mellem din faglige organisation og KL. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat den 1. februar 2025 eller efter aftale.
Din arbejdsplads vil være på Dybendalsvænget 3, 2630 Taastrup, og din arbejdstid er typisk mellem kl. 8.00 og 15.54 (Turnus)
Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte teamleder Pia Isabell Baun på telefon 5150 4620 eller e-mail
[email protected]
Læs mere på Moviatrafik.dk
Ansøg nu!
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, dit CV og eventuelle bilag senest onsdag den 23. januar 2025.
Om Movia
Movia er Danmarks største mobilitetsselskab med næsten 450 buslinjer, lokalbaner og innovative løsninger som Flextrafik og Plustur. Vi gør kollektiv transport enkel, pålidelig og bæredygtig for over 180 millioner af passagerer hver dag. Ligestilling og mangfoldighed i alle dens aspekter gør os stærkere og hjælper os med at skabe kollektiv transport for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, religion, og lign. til at søge.