Museumsformidler til Museum Sønderjylland
I Museum Sønderjylland søger vi en stærk museumsformidler, med stor interesse for den sønderjyske kulturhistorie, som kan varetage opgaver med undervisningstilbud og andre formidlingsprojekter, der er målrettet børn, unge og børnefamilier.
Som museumsformidler, vil du stå for planlægning og afvikle af undervisningsforløb og rundvisninger for skoleklasser/grupper på Museum Sønderjyllands kulturhistoriske museer, dog med hovedvægt på Sønderborg Slot. Du vil blive en del af den faglige enhed, Formidling & Læring, hvor du er med til at udvikle og skabe retning for den formidling, som vi ønsker at kunne tilbyde vores museumsgæster.
Du vil også indgå i tæt samarbejde med museets andre enheder, om udvikling af forskellige formidlingsformater, der giver værdi for børn, unge og børnefamilier, når de besøger vores museer på egen hånd. Som museumsformidler, er vi optaget af en legende og anerkendende formidlingsform, der indbefatter brugerinddragelse og giver en positiv museumsoplevelse. Vi samarbejder løbende med kommuner og institutioner om formidling af den sønderjyske kultur- eller naturhistorie, og vi prioriterer samarbejde i relevante netværk.
Vores forventninger til dig
Til daglig, vil du blive en del af teamet på Sønderborg Slot og du vil samarbejde om udvikling af forskellige formidlingsformater, blandt andet i forbindelse med skoleferierne.
Som museumsformidler, skal du både kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre, samt kunne tilrettelægge din egen tid.
Du er kommunikativ stærk i tale og på skrift, og du samarbejder gerne med skoler og kommuner om udvikling af gode projekter. Og, så kan du måske noget særligt, som kobler sig godt til formidling over for vores målgrupper. Det kan for eksempel indeholde elementer fra digital læring, bæredygtig undervisning, problembaseret læring eller andet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge med ansættelsessted i Sønderborg.
Arbejdsopgaverne vil primært være i Sønderborg. Der vil løbende være opgaver og interne møder på andre af Museum Sønderjyllands afdelinger, hvorfor der vil være behov for tilstedeværelse på flere matrikler. Løn efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en acceptabel straffeattest samt en børneattest uden bemærkninger.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: søndag 16 marts
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 24. marts og torsdag d. 27. marts 2025.
Opstart 1. maj 2025 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Signe Schmidt Rye, enhedsleder for Formidling & læring tlf.: 5455 5009.
Museum Sønderjylland er et af landets største museer. Museet er skabt i 2006 som en fusion af en række statsanerkendte museer og dækker kommunerne Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Museets arkæologiske ansvarsområder omfatter desuden Kolding Kommune. Museum Sønderjylland har ca. 150 medarbejdere og driver en række kendte museer og udstillingssteder i det sønderjyske område. Museets er midt i en forandringsproces, der skal skabe ét samlet Museum Sønderjylland og modernisere og udbygge museets udstillinger og udstillingssteder til attraktive og vigtige besøgsmål for borgere og turister samt være kendt som en kulturinstitution af høj kvalitet i alt, hvad vi gør.
Læs om museet på msj.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir