1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. København

Vor Frue Sogn

Musikproducent

Deltid

Permanent

Nørregade 9, 1165 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2762945
|
Indrykket for 10 dage siden

Deltidsstilling (25 timer/uge) som Musikproducent til Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke

 

Om stillingen:

Vor Frue Kirke søger en dygtig og engageret musikproducent, der skal spille en central rolle i formidlingen, planlægningen og gennemførelsen af kirkens musikliv.

Du vil være med til at udvikle og facilitere et bredt spektrum af musikalske begivenheder, herunder musikgudstjenester, orgelkoncerter, kormatinéer og andre musikalske arrangementer i kirkens regi. Som tovholder for eksterne koncerter bliver du bindeled mellem kirken og de udøvende.

I Vor Frue Kirke afholdes årligt cirka 40 orgelkoncerter og op til fem større produktioner med Vor Frue Kantori. Kantoriet medvirker – i forskellige konstellationer – til stort set alle gudstjenester, herunder de daglige radio- og tv-transmitterede morgenandagter samt tv-gudstjenester.

Vor Frue Kirke er også hjemsted for Københavns Drengekor, der ledes af Domkantor Carsten Seyer-Hansen, som spiller en vigtig rolle i kirkens musikalske liv. Koret har egen producent.

Arbejdet foregår normalt i dagtimerne og er fleksibelt. Weekend- og aftenarbejde kan forekomme.

 

Arbejdsopgaver:

- Planlægning og koordinering af orgel- og kormatinéer, musikgudstjenester og andre musikalske aktiviteter.

- Fondsøgning for musikprojekter

- Ansvar for produktion af musikalske medvirken til særlige gudstjenester.

- Formidling af musiklivet i kirken på sociale medier.

- Logistik og teknisk koordinering i forbindelse med koncerter og prøver.

- Samarbejde med kirkens præster, kirketjenere og administration for at sikre en effektiv og harmonisk afvikling af musikbegivenheder.

 

Dine daglige samarbejdspartnere:

Som musikproducent vil du arbejde tæt sammen med Domorganist Hanne Kuhlmann, 2. Organist og Kantor Mark Baumann samt sekretariatet, der ledes af Line Suhr Marschner. Du vil indgå i et stærkt, tværfagligt team, hvor samarbejde og musikalsk passion er i centrum.

 

Vi søger dig, som:

- Har en uddannelse og/eller erfaring indenfor musikproduktion eller musikledelse.

- Har erfaring med at arbejde med musikere, kor og organister i en kirkelig/kulturel kontekst.

- Er vant til at planlægge og koordinere musikalske arrangementer fra start til slut.

- Er vant til at arbejde med Office-pakken (Word, Excel, Outlook, etc.). Har en sikker sans for grafisk opsætning af plakater og programmer.

- Har mulighed for ugentlig deltagelse i kirkens kalendermøde om tirsdagen kl. 8.30 til 9.30 og eventuel yderligere møder.

 

Om Vor Frue Kirke:

Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke er en levende og dynamisk kirke midt i byen. Her afholdes et væld arrangementer; konfirmandundervisning, kirkeskole, foredragseftermiddage, koncerter - og naturligvis gudstjenester, - lige fra morgenandagter og den traditionelle højmesse til de mere eksperimenterende andagter og gudstjenester i Natkirken.

Der er omkring 40 ansatte i kirken, som alle på hver sin måde er en del af den daglige rytme i kirken.

 

Arbejdssted: 

Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, Nørregade 8, 1165 København K.

 

Det formelle

Stillingen er på 25 timer om ugen, og der vil til tider være weekendarbejde samt uger med flere timer.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10 fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.  

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Forinden ansættelse skal der ske en ækvivalering af ansøgerens kompetenceniveau, hvis den valgte ansøger ikke tidligere har haft ansættelse som kirke- og kulturmedarbejder/sognemedhjælper, jf. cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner.

Formålet med ækvivaleringen er at fastslå, om der er behov for supplering af den valgte ansøgers kompetenceniveau. 

Medarbejdere, der ikke opfylder kompetencekravet for stillingen og skal supplere sit kompetenceniveau, aflønnes i løngruppe 1.  

Årslønnen aftales inden for intervallet 262.132-347.325 kr. årligt (grundbeløb pr. 31.3.2012),

321.916,00 – 426.538,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 338.012,00 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder kompetencekravet for den pågældende stilling, aflønnes i løngruppe 2.  

Årslønnen aftales inden for intervallet 275.239 – 393.198 kr. (grundbeløb pr. 31.3.2012), 338.012,00 – 482.873.00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 354.107,00 kr. (nutidskroner).  

Lønnen kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk, og forhandles efter kvalifikationer og opgaver i øvrigt.

 

Ansøgning: 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mark Baumann på tlf.nr. 61 61 62 28 eller baumann@domkirken. 

Ansøgningsfrist er d. 1. december 2024.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Dato for jobsamtaler: onsdag den 11. december 2024.

Ansættelsesdato: 1. januar 2025 eller efter aftale.

Nærmeste leder: Mark Baumann

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Musikproducent
København
Musikproducent
Hovedstaden
Kunst, kultur og sport
København
Kunst, kultur og sport
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Gamucatex

    Game Producer -Assistant in an early stage fast growing strategy game based on the history of Viking

    Fuldtid

    Njalsgade 76, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Deltid

    Vardegade 14, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ekvipagemestervej 10, 1438 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Ekvipagemestervej 10, 1438 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job