Er du motiveret af at lede medarbejdere, myndighedsudøvelsen samt hjælpen til børn, unge, familier og voksne med særlige behov, samtidig med at du har øje for økonomien? Er du en dygtig, visionær og driftssikker leder, der kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af myndighedsområdet i Center for Børn & Voksne, og kan du bidrage til udviklingen af vores rolle i det tværfaglige, tidlige og forebyggende arbejde? Hvis ja, så er det dig vi har brug for som leder af Myndighedsafdelingen i Center for Børn og Voksne.
Om Jobbet Som afdelingsleder for myndighedsafdelingen i Center for Børn og Voksne vil du blive ledelsesmæssigt ansvarlig for myndighedsudøvelsen overfor borgere i udsatte positioner, såvel på børne- som voksenområdet.
Du bliver daglig leder af 21 fagligt engagerede medarbejdere, hvoraf 7 medarbejdere arbejder med myndighed indenfor det specialiserede voksenområde efter Serviceloven, og 14 medarbejdere arbejder med myndighed på det specialiserede børneområde efter Barnets Lov. På børneområdet støttes du af en socialfaglig koordinator.
Dine opgaver vil blandt andet indeholde:
- Daglig faglig og personalemæssig ledelse af 21 medarbejdere, herunder koordinering og prioritering af opgaver og ressourcer i tæt samarbejde med medarbejderne og faglig koordinator.
- Sikre medarbejdernes trivsel og udvikling, så deres kompetencer kommer i spil.
- Samle afdelingen omkring kerneopgaven: At træffe gode afgørelser, samt hjælpe borgere, der har det svært – vel at mærke i relation til ”den tredobbelte bundlinie”: Borgerne skal opleve sig mødt, set og hørt venligt professionelt og imødekommende (processuel kvalitet). Der skal være styr på myndighedsudøvelsen, hvor der skabes helhedsorienterede løsninger (juridisk kvalitet) og ressourceforbruget skal hænge sammen (økonomisk kvalitet)
- Understøtte udvikling af socialfaglige metoder og IT-redskaber hertil. Vi anvender VUM2 og Sensum One på voksenområdet, og ICS og DUBU på børneområdet.
- Sikre at borgerne i samarbejdet med myndigheden oplever sig anerkendt og inddraget, samt at der træffes helhedsorienterede og sammenhængende afgørelser. Vi har et stort fokus på, at indsatserne tager afsæt i borgerens ønsker, håb og drømme, så borgerens egne potentialer udvikles/understøttes.
- Sikre koblingen mellem faglighed og økonomi, så budgetterne holdes, og der er transparens. Budgetstyring sker i tæt samarbejde med Centerchef og stabsenhed.
- Udvikle og vedligeholde det tværfaglige, tidlige og forebyggende arbejde og samarbejdet med dagtilbud, skoler, beskæftigelsesområdet, kommunens øvrige centre mv.
- Stabilisere og udvikle afdelingen efter en periode med turbulens.
Om dig - Du har en relevant faglig baggrund, eksempelvis som socialrådgiver, indenfor det specialiserede børne- og/eller voksenområde samt ledelsesmæssig efteruddannelse - gerne på diplomniveau.
- Du har erfaring med det specialiserede område, særligt på børne- og unge området.
- Du kan være et fagligt fyrtårn i nærledelsen af dine medarbejdere og samarbejdet med kolleger.
- Din ro smitter af på dine omgivelser, og du er i stand til at håndtere konflikter konstruktivt.
- Du er involverende af natur og besidder humoristisk sans.
- Du har en empatisk, anerkendende og tillidsbaseret ledelsesstil og formår at lytte og kommunikere målrettet i forskellige situationer.
- Du er nysgerrig på dine medarbejdere og motiveres af at udvikle dem fagligt, både som team og som individer. Du støtter medarbejderne, når opgaverne udfordrer dem.
- Du kan skabe et trygt og godt arbejdsmiljø sammen med medarbejderne som grobund for udviklingen af en fælles kultur og retning.
- Du er en tydelig og rammesættende leder.
- Du anerkender betydningen af, og prioriterer et godt samarbejde med de nærmeste samarbejdspartnere på rådhuset såvel som i dagtilbud, skoler og andre institutioner
Vi tilbyder - En spændende lederstilling i en kommune med korte beslutningsveje og højt til loftet.
- En organisation med en samarbejdskultur, der bygger på ansvar, dialog og udvikling.
- En ledergruppe præget af holdånd, glimt i øjet og viljen til at spille hinanden gode.
- En engageret og dygtig medarbejdergruppe
- Mulighed for at præge og forme afdelingen som ny leder, sammen med Centerchefen som ligeledes er nytiltrådt.
Hvem er vi Du bliver en del af en velfungerende ledergruppe i Center for Børn og Voksne. Center for Børn og Voksne har med Centerchefen i spidsen ansvaret for myndighedsområdet, PPR, Sundhedspleje, Tandpleje og botilbud på voksenområdet.
Arbejdspladsen er Hørsholm Rådhus, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, hvor der er gode gratis parkeringsmuligheder. Rådhuset ligger tæt på Helsingørmotorvejen og gode forbindelser med offentlig transport.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring.
Giv os et ring eller mail hvis du vil høre mere. Du kan kontakte direktør Jan Dehn på
[email protected], telefon 21130372 eller konstitueret myndighedsleder Else Kjærgaard på
[email protected], telefon 23312043.
Du kan læse mere om at være ansat i Hørsholm Kommune på
www.horsholm.dk/om-kommunen/job-i-kommunen/kommunen.
Ansøgningsfrist er den 16.4.2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17 og 18.
Brug link *søg jobbet* for at søge stillingen eller søg vis
www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.