Følstruphusene Hus 1-2, hvor vi søger en ny kollega, danner rammen om 20 beboeres liv. Beboerne har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De bor i egne lejligheder, men der er også fælles stue, køkken og have, så der er både mulighed for at vælge fællesskabet til og fra.
En del af beboerne befinder sig inden for autismespektret; det betyder, at vi tilrettelægger miljøet og dagligdagen med dette for øje. Velfærdsteknologiske løsninger er centrale i dette arbejde. Vi har fx en IBG skærm, som bidrager til forudsigelighed og selvstændighed for beboerne. Også værktøjer som BoardMaker, og MemoAssist er i brug og bidrager til visuel struktureret pædagogik og kommunikation. Beboerne spænder bredt aldersmæssigt og i deres funktionsniveau. Du skal derfor som pædagog kunne bringe din faglighed i spil en hverdag, hvor nogle af beboerne har fuld fart på, andre har brug for pleje, nærvær og omsorg mens andre udfordrer vores omstillingsparathed når de træffer egne selvstændige valg.
https://dreambroker.com/channel/7l8wh1qf/iframe/re1j7xp0Vores faglighed- Vi arbejder med fælles udgangspunkt i den kognitive pyramide med særligt fokus på de nederste domæner; arousal/vågenhed, sanseintegration og sansestimuli
- Du får dit eget faglige katalog, som fungerer som vores fælles referenceramme og som Bocentrets Kvalitets- og udviklingsgruppe har været med til at forme.
- Vi arbejder med LA2 trivselsplaner
Vores dagligdag- Vi arbejder struktureret, hver borger har sin egen struktur i løbet af dagen som er bestemmende for, hvornår vi gør hvad.
- Vi arbejder med delmål, som f.eks. højtlæsning, en tur i skoven, massage, virtual reality eller at øve håndvask.
- Vi arbejder også dagligt med dokumentation, så hvis du ikke allerede er en god observatør, kommer du til
- at træne din evne til at observere og efterfølgende fastholde på skrift, hvad du hører og ser, samt skrive ned, hvad du tænker om det, du har oplevet – din refleksion.
- Vi er dagligt i vores dokumentationsystem Sensum One, som hjælper os med planlægning, overblik, vidensdeling m.m.
- Se funktionsbeskrivelsen her
Hvilken kollega ønsker vi os?- Vi ønsker os en som er fagligt nysgerrig og som ikke kan lade være med at dele ud af sin faglighed til os andre - til inspiration og vidensdeling.
- Vi ønsker en kollega, som ser samarbejdet som en væsentlig del af det at gå på arbejde, for det gør vi nemlig – og vi har løbende ekstern supervision, sådan at vi har et rum, hvor vi kan tale om det, der nogen gange kan være vanskeligt. Vi tager hensyn til hinanden i planlægningen og varetagelsen af dagens opgaver og støtter og hjælper hinanden.
Hvad ønsker borgeren sig?Mennesker er forskellige og det er borgerne også. Fælles er, at
- De ønsker nærvær og at blive set og hørt.
- De ønsker, at vi gør os umage med at holde faste strukturer og rutiner, på den måde får de frigivet ressourcer til f.eks. at være sammen med andre eller kunne blive udfordret på deres kognitive eller fysiske formåen.
- De ønsker sig også, at vi gør os umage med at samarbejde med deres pårørende, som betyder meget for dem.
- De ønsker, at vi deler vores viden om dem med sagsbehandlere og hjælper med at formulere nogle meningsfulde indsatsmål, som passer lige præcis til dem og det de har af håb og drømme for fremtiden.
Hvor og hvornår?Du får en arbejdsplan hvor vi arbejder hver anden eller tredje weekend, vi deles om helligdagene i samarbejde. Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 07.00 og 22.00. Stor fleksibilitet i samarbejde med vores arbejdsplanlægger og indflydelse på egen arbejdsplan også i fremtiden samt indflydelse på vægtning af dag/aften.
Derudover har du mulighed for at indgå i vores lokalaftale, hvor det er muligt at arbejde op til 16 timer ad gangen maks 4 gange om måneden fx i weekenderne.
Er det dig?Er du struktureret i din opgaveløsning og kan du bruge din faglighed i spil i hverdagen i samarbejde med beboere og kollegaer, så søg flere oplysninger på vores hjemmeside eller ring til mig - afdelingsleder Jannik på telefon 72 32 60 08 og hør mere om kulturen i huset og om opgaverne, der venter eller aftalt et besøg for at se vores gode rammer.
Vi forventer at holde samtaler løbende, så send din ansøgning, så snart du har sat det sidste punktum.
Frist7. april 2025.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.