1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Aalborg

Aalborg Kaserner

Næstkommanderende DEL ved 1 HBUKMP TRR Aalborg

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2828355
|
Indrykket for 6 dage siden
Næstkommanderende DEL ved 1 HBUKMP

Har du lysten til at blive, næstkommanderende i en deling? Er du proaktiv og indstillet på at være et forbillede for værnepligtige og sergenter? Så er det dig vi søger ved 1. Hærens Basisuddannelseskompagni.

Om kompagniet

1. Hærens Basisuddannelseskompagni er en del af 2. Logistikbataljon ved Trænregimentet. Kompagniet er en professionel enhed med fokus på uddannelse af personel, samt hvervning af værnepligtigt til HRU, GSU og MP. KMP består af 3 HBU DEL og tæller op mod 150, når vi er fuldtallig, heraf 19 befalingsmænd og 5 officer.

1. Kompagni lægger stor vægt på, at alle befalingsmænd lever op til deres ansvar som professionelle soldater og fører, og samtidig er i besiddelse af en stærk vilje til at samarbejde med kollegaer i en travl hverdag. Befalingsmændene i kompagniet er kendt for en professionel og initiativrig tilgang til arbejdet som soldat, hvor god fysisk form, holdning, disciplin og faglig stolthed er en selvfølge. Vi ligger stor vægt på arbejdsglæde og positivitet, social samvær, samt en motiverende og udviklende tjeneste. Uddannelsen i kompagniet har fokus på at skabe gode holdspillere med stærke enkeltkæmper færdigheder, ligesom vi lærer vores værnepligtige soldater betydningen af god holdning og disciplin.


Om stillingen
I delingsførerens fravær er det den næstkommanderende (NK) i delingen der har kommandoen. Derfor indgår NK i et tæt samarbejde med delingsføreren, således at han kan virke i dennes fraværd. Som NK får du derfor også ansvaret for videreførelse af ledelse og styring, samt udførelse og kontrol af de opgaver, der pålægges DEL. Herunder særligt uddannelsen af de værnepligtige, udvikling af delingens sergenter, samt forvaltning af materiel og køretøjer.

Som NK forventes du at være tovholder på disciplinen i delingen, samt være frontfiguren for god militær holdning. Det forventes endvidere, at du igennem en stor synlighed er det gode militære forbillede for alle i delingen.


NK vil ligeledes få faglærerroller i kompagniet. Her forventes det, at du i rollen er proaktiv og skaber rammerne og forudsætningerne for, at instruktørerne kan lykkes med deres undervisning. Arbejdsdagen er struktureret og uddannelsespensummet er givet på forhånd, men du vil få så brede rammer som muligt i forhold til hvordan opgaverne i dagligdagen afvikles, i samarbejde med resten af kompagniet.



Du skal endvidere forvente op til 15 øvelsesdøgn pr. halvår, samt at der er en skydeperiode og længere afspadseringsperiode efter hvert hold, dog skal du forvente at skulle på kursus i nogle af afspadseringsperioderne, for at give dig kompetencer som skal bruges i enheden. Stillingen har fast tjenested i Aalborg på Aalborg kaserne.



Om dig

Du er oversergent eller er erfaren sergent dvs. 2-3 års tjeneste som sergent, og har en stor energi og lyst til, at skabe, forme og hverve fremtidige kollegaer i Forsvaret.

Du arbejder struktureret og er helheds-/fremtidsorienteret således, at du i samarbejde med delingsføreren og sergenterne skaber et godt arbejds- og udviklingsklima for alle.



Du skal endvidere være i besiddelse af kørekort kat. B og C.

Såfremt du ikke er udnævnt skal der indgås en uddannelseskontrakt.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.


Dit faste tjenestested vil være i Aalborg


Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


Stillingen ønskes besat snarrest muligt. Ansøgningsfristen er 16. februar 2025 og samtaler afholdes umiddelbart herefter.


Sådan søger du

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag i linket. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.





Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for 1. HBUKMP, kaptajn Rune Bach Lindberg Nielsen på telefon 41385818, eller alternativt, seniorsergent Robert Krogh på telefon 40137046

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.



Om Trænregimentet, Hærens Logistikcenter og Forsvarets Militærpoliticenter.

Trænregimentet er beliggende i Aalborg, som er en af landets største garnisonsbyer og lokaliseret på Aalborg Kaserne, hvor en af de vigtigste opgaver er at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Dette sker ved Trænregimentets fem bataljoner; 1. Logistikbataljon, 2. Logistikbataljon, 3. Vedligeholdelsesbataljon, 4. Nationale Støttebataljon (Vordingborg) samt Forsvarets Militærpoliti.

Ved Trænregimentet er der i alt op mod 2.000 medarbejdere når regimentet er flest inkl. værnepligtigt personel, hvilket gør Aalborg Kaserner til en af byens absolut største arbejdspladser.







Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Næstkommanderende
Nordjylland
Næstkommanderende
Aalborg
Andre erhverv
Nordjylland
Andre erhverv
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Aalborg Kaserner

    NK til detachement i 1. Militærpolitikompagni.

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job