Har du interesse for at arbejde med operative kapaciteter i Electromagnetic Warfare og efterretningsområdet?
Så er det måske dig vi søger!
Om osCenter Electromagnetic Warfare, indgår, som et af kapacitetscentrene i Forretningsområde C4ISR, ved Kapacitetsansvarlig LAND, under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Kapacitetscentret består i alt af både militære og civile, hvor du er en del af holdet.
Du spiller en central rolle i en gruppe med engagement, der kombinerer formelle og uformelle tilgange til ledelse, og hvor dit bidrag til centerets udvikling og det tværfaglige samarbejde vægtes højt.
Kapacitetscentret er placeret i Forretningsområdet med selvstændigt kontormiljø og tilhørende laboratorium. Der rådes over egen test- og målebane til studie og udviklingsaktiviteter.
Omgangstonen er generelt uhøjtidelig og humoristisk.
Om stillingenChefen for Kapacitetscenter Electromagnetic Warfare Christian Mogensen beskriver rollen således:
”Som næstkommanderende er du med til at sikre en optimal anvendelse af de afsatte ressourcer, samt sikre at der sker en integration mellem indmeldte behov og de rådige økonomiske og personelmæssige ressourcer”
Kapacitetscentret varetager den daglige sagsbehandling af Electromagnetic Warfare og efterretnings opgaver, elektromagnetisk systemintegration i projekt Hærens Taktiske Kommunikation, samt gennemfører Studie- og Udvikling indenfor hele opgaveporteføljen.
På baggrund af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses hovedplanlægning, bliver dit ansvarsområde en del af styrelsens kerneopgaver, med anskaffelser og kapacitetsopbyggende modifikationer samt drift og udfasning af kapaciteterne inden for operationsområdet. Med det udgangspunkt bliver du således ansvarlig for driften af kapacitetscentrets operative kapaciteter.
Du skal trives i et krævende og stimulerende miljø, hvor omstilling mellem forskelligartede opgaver er en del af hverdagen. Opgaveporteføljen er bred og spænder således lige fra Værnsfælles Forsvarskommando og operative enheder, til diverse samarbejdspartnere og leverandører. Du skal vise din kunnen inden for alsidig kommunikation, inklusiv det at kunne formidle tekniske og doktrinære emner.
Det forventes, at du kan håndtere en række forskellige opgaver og efterkomme stramme deadlines.
Du kommer med konstruktive forslag til løsning af opgaverne og du ved, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde.
Du kan navigere i en struktureret organisation, der prioriterer metodiske og integritetsfulde arbejdsprocesser.
Du har fokus på kapacitetscenterets langtidsplanlægning herunder, kompetenceudvikling, rejseaktiviteter, militær enkeltmandsuddannelse, tekniske uddannelser og kurser. Du kan navigere i sager, der indeholder kompleksitet. Vi forventer, at du arbejder struktureret og bevarer overblikket - selv i en travl hverdag.
Der vil være en del rejseaktivitet forbundet med tjenesten.
Om digDu er en erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant eller måske udnævnt orlogskaptajn/kaptajn M322.
· Som officer har du interesse for/erfaring med efterretningsmiljøet og electromagnetic warfare.
· Du besidder gode ledelses-, forhandlings- og samarbejdsevner.
· Du skal have/kunne tilegne dig færdigheder indenfor Work Zone og DeMars, ligesom du i øvrigt er fortrolig med brugen af IT i dit daglige virke.
· Du har gode kommunikative og analytiske evner, du kan formulere dig kort og præcist både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk.
· Du har operativ indsigt og erfaring med udsendelse i internationale operationer.
AnsættelsesvilkårStillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Der vil i forbindelse med ansættelse være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg.
Kontakt og ansøgning
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Kapacitetscenter Electromagnetic Warfare Christian Mogensen
på tlf.: 4132 8893 eller mail:
[email protected].
Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent Malene Christiansen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5685.
Ansøgningsfristen er 6. januar 2025 og vi forventer at gennemføre samtaler snarest herefter.
Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes.
Stillingen er til besættelse snarrest.