1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Høje-Taastrup

Fonden Ung Krisecenter

Natte- og weekendvagter på krisecenter som studiejob

Deltid

Permanent

Taastrup Hovedgade 181, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2805034
|
Indrykket for 3 dage siden

Har du en drøm om at gøre en forskel, finder du glæde i at være til rådighed for udsatte kvinder, og har du stor respekt for kvinder der flygter fra vold, så er jobbet som krisecenterassistent hos os måske noget for dig.

Om arbejdet

Som krisecenterassistent er dine opgaver lidt af hvert, men din primære opgave er at sikre at kvinderne er trygge. Vi er et lille sted og derfor forventer vi også med at du påtager dig praktiske opgaver som rengøring og oprydning ligesom resten af personalet. Der vil være opgaver så som at tage telefon og tage dig af henvendelser ved døren.

Det er vigtigt at være opmærksom på at du altid er alene på vagt, og vi forventer derfor at du er mindst 21 år og/eller at du har erfraing fra det pædagogiske, sociale eller lignende område.

Det er svært at vide hvordan en vagt ser ud, nogle vagter vil være stille hvor du har mulighed for at læse lektier, se Netflix eller hvad du har lyst til, mens andre vagter vil være travle med mange opgaver og henvendelser fra kvinderne. Uanset hvordan vagten ser ud, skal du altid være til rådighed. Det betyder at hvis du har lagt dig til at sove, skal du være parat til at vågne og snakke med en kvinde som har brug for omsorg og en kop te.

Dine opgaver omfatter blandt andet følgende:

  • Rådighedsvagt
  • Rådgivningssamtaler
  • Sikkerhed og omsorg
  • Tryghed og hygge
  • Rengøring
  • Klargøring af værelser
  • Konfliktløsning
  • Notatføring og dokumentation
  • Deltagelse på fællesmøder
  • Evt. lettere madlavning
  • Andre praktiske opgaver
  • Ad hoc-opgaver

Når du møder ind på en vagt forventer vi at du orienterer dig om hvad der er sket siden sidst du var på krisecenteret, du bliver derfor indført i journalsystemet hvor du kan læse om særlige opmærksomhedspunkter og hvor du skal indføre notater. Der vil altid være overlap mellem vagter så man har tid til at give vigtige beskeder videre.

Hvad tilbyder vi?

  • Du får en stilling hvor du kommer til at arbejde for en sag som vi selv synes er en af de vigtigste
  • Du får mulighed for at arbejde med nogle af de sejeste unge kvinder i Danmark
  • Kompetenceudvikling med fokus på vores metode der handler om værdighed
  • Erfaring med arbejdet på det sociale område
  • Du får mulighed for at afprøve din faglighed og får erfaring med journalføring og dokumentation
  • Du får et arbejde med varierede arbejdsopgaver
  • Der er mulighed for ekstra vikartimer

Hvem er du?

Vi forventer at du:

  • er under uddannelse som fx socialrådgiver, socialpædagog, pædagog, sygeplejerske læge, psykolog, lærer, socialformidler el.lign.
  • gerne har erfaring med at arbejde med unge kvinder og/eller udsatte mennesker
  • har relationsopbygningskompetence
  • er ansvarsfuld og løsningsorienteret
  • kan håndtere en akut opstået situation
  • er klar til at følge krisecenterets procedurer og retningslinjer

Som person er du empatisk og har en anerkendende tilgang til kvinderne. Du betragter vold mod kvinder som et ligestillingsproblem, og er klar til at lære at anvende vores metode hvis du ikke allerede kender metoden.

Om krisecenteret

Ung Krisecenter er et krisecenter for unge voldsudsatte kvinder i alderen 18-29 år uden børn. Vi ønsker at tilgodese de unge kvinders særlige behov. Det gør vi blandt andet ved at give dem mere fleksible rammer, bl.a. ved at de kan komme og gå på de tidspunkter der passer dem.

Krisecenteret ligger i Tåstrup og har plads til 7 kvinder. Vi arbejder ud fra metoden Response Based Practice hvor der er fokus på at arbejde med kvindernes værdighed samt fokus på kvindernes modstand.

Praktisk

Stillingen er gennemsnitligt på 12-13 timer om ugen. Du vil både skulle tage aften-/nattevagter og weekendvagter. Du kommer til at have 2 vagter i et to-ugers-rul. I den nuværende vagtplan kommer du til at have vagt onsdag i ulige uger kl. 20.45-7.15 og søndag i lige uger kl. 10.00-20.00. Vagtplanen gælder til og med august. Herefter lægges der ny vagtplan hvor vi tager hensyn til jeres andre planer.

Udover dine vagter forventer vi at du deltager i et møde for krisecenterassistenter 4 gange om året. Du må også forvente at arbejde på helligdage hvor der skal tages ekstravagter.

Lønnen er på 145 kr. i timen uanset vagt. Vi forventer at du kan starte d. 1. februar.

Vi indkalder løbende til samtale. Send dit CV sammen med et par ord om hvorfor du er interesseret i stillingen til [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afløser
Høje-Taastrup
Afløser
Hovedstaden
Pleje og omsorg
Høje-Taastrup
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Taxhuset søger engageret medarbejder til arbejde hver anden weekend

    Deltid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

Søg efter andre job