1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Frederiksberg

Københavns Kommune - Forchhammersvej Plejeafdelingen

Nattevagt fx sygeplejerske el. SSA til Forchhammersvej Plejeafdelingen

Deltid

Permanent

Forchhammersvej 18, 1920 Frederiksberg C, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2808371
|
Indrykket for 1 dage siden

Ønsker du at være nattevagt i et mindre tilbud med plads til otte af byens mest udsatte borgere? Er du sundhedsfagligt uddannet (sygeplejerske el. SSA)? Gerne med en socialfaglig profil samtidig? Og motiveres du af natarbejde med alsidige opgaver? Så er du måske vores nye kollega.

Om plejeafdelingen
Tilbuddet yder en specialiseret social- og sundhedsfaglig indsats til borgere, der er hjemløse og/el. udsatte med svære helbredsmæssige belastninger og komplekse sociale problemstillinger oftest kombineret med et overforbrug af rusmidler. En stor del af vores brugere er tillige dobbeltbelastede.

Vores tilgang er skadesreducerende, og vi arbejder med recovery- og rehabiliterende indsatser i tæt samarbejde med borgerne. Vi bruger Low Arousal i mødet med vores brugere.

Vores ydelser spænder vidt. Kompliceret alkoholafrusning, sanering af sidemisbrug, sårpleje, opernæring, somatisk udredning og palliativ pleje etc. Afdelingen har tilknyttet eksterne læger.

Plejeafdelingen er normeret til otte pladser og den gns. indskrivningslængde er på ca. 14 dage. Vi er ca. 16 medarbejdere, der alle har sundhedsfaglig baggrund, og vi arbejder tværgående med en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere.

Tilbuddet flytter til Sundholm januar 2025. Her vil det blive en del af en større tilbudsvifte for socialt udsatte, der er placeret her. Det er sandsynligt at nattevagtsrollen får en helt central rolle i sammentænkningen med øvrige tilbud på Sundholm.

Som nattevagt er du sammen med én kollega og I har sammen ansvaret for de otte borgere. Din arbejdstid er efter principperne om 7/7, og vil ligge i tidsrummet man-søn kl. 23.15-7.45.

Dine primære opgaver vil blandt andet bestå af

  • abstinenscore og behandling i forlængelse heraf
  • generelle sundhedsydelser (såsom BT-måling og lign.)
  • medicinhåndtering og dosering
  • praktiske opgaver primært i forbindelse med morgenmadsklargøring og lettere køkkenopgaver (såsom afkalkning af kaffemaskine og lign.)

Vi tilbyder

  • en engageret kollegagruppe med høj faglighed og gode muligheder for sparring
  • overlap mellem vagthold
  • mulighed for supervision
  • alsidige opgaver, hvor du får rig mulighed for at holde dine kompetencer vedlige samt udvikle disse løbende
  • et mindre tilbud med en borgernær opgave, hvor du har mulighed for at gøre en forskel
  • at blive en del af den spændende proces med den kommende flytning

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om en stilling på gns. 29,2 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. marts 2025 (eller efter aftale).

Vi indhenter straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse. Der er røgfri arbejdstid.

Vil du vide mere?
Du er også velkommen til at kontakte tilbudsleder Luise Marie Bak på 21 34 37 46 eller personalet på 24 61 07 06 for yderligere information om stillingen.

Søg via linket senest onsdag den 22. januar 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Frederiksberg
Sygeplejerske
Hovedstaden
Nattevagt
Frederiksberg
Nattevagt
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job