1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Lyngby-Taarbæk

Geelsgårdskolen

Nattevagt søges til Geelsgårdhjemmene

Deltid

Permanent

Kongevejen 252, 2830 Virum, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2841736
|
Indrykket for 6 dage siden
På Geelsgårdhjemmene leder vi efter dig, der har lyst til at arbejde som nattevagt på et hjem for nogle helt særlige børn. Stillingen er fastansættelse på deltid med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 16 timer.

Et meningsfuldt og givende job

Geelsgårdhjemmene er bosted og aflastning for 30 fantastiske børn og unge med forskellige komplekse funktionsnedsættelser. 10 af børnene bor fast hos os, imens 20 af børnene kommer i aflastning. Vi søger en kollega, der sammen med os vil give vores børn en god og tryg nat.

Som nattevagt er din opgave primært at hjælpe børnene med, hvad de har behov for om natten. Børnenes behov og udfordringer er meget forskellige. Nogle har intet talt sprog, hvor vi må kommunikere med tegn, talemaskiner og lignende. Nogle har brug for hjælp med spisning, forflytning og al personlig pleje.

I løbet af natten, fører du løbende tilsyn, som dokumenteres. Ud over de pædagogiske opgaver er der flere praktiske opgaver som f.eks. at lægge tøj sammen.

Vi leder efter dig, der:

  • er ansvarsbevidst og mødestabil, da vores børn har brug for trygge rammer.
  • er selvstændig og omhyggelig.
  • er en god samarbejdspartner for kollegaer og ledelse.
  • har en interesse for det pædagogiske arbejde.
  • Er nysgerrig og har lyst til at udvikle dine kompetencer.
Som en del af din ansættelse har du mulighed for at deltage i kurser der er relevante for jobbet som nattevagt. Du vil også blive oplært i at bruge C-pap, give sondemad og medicin. Børnene er afhængige af vores hjælp, og du skal have mod på at komme meget tæt på under forflytning, bleskift og anden personlig pleje.

En mangfoldig arbejdsplads

Geelsgårdhjemmene er en del af Geelsgårdskolen, som er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn og unge med komplekse funktionsnedsættelser. Der er mange facetter af Geelsgårdskolen, derfor opfordrer vi dig til at få et indblik i denne lille film samt på vores hjemmeside www.geelsgaardskolen.dk.

Ansættelsesvilkår

Vi søger en medarbejder til fastansættelse på deltid med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 16,05 timer. Ansættelse pr. 1. april 2025. Din arbejdstid vil fortrinsvis ligge 3-4 nætter i lige uger, og mødetiden ligger i tidsrummet fra kl. 22.30 til kl. 07.00. Du skal kunne arbejde i weekender og på helligdage.

Løn- og ansættelsesvilkår sker jf. overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund for uddannede pædagoger eller pædagogmedhjælpere på døgninstitutioner m.m. samt principperne for Ny Løn og gældende lokalaftaler.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning med CV via linket senest den 21. februar 2025. Ansættelsessamtalerne bliver afholdt løbende. Medbring venligst referenceoplysninger til samtalen. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne.

Vil du vide mere om stillingen? Kontakt teamleder Vibeke Hornshøj på tlf. 21 27 85 44 eller afdelingsleder Pia Toppevad Skov på tlf. 40 18 57 55.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Nattevagt
Lyngby-Taarbæk
Nattevagt
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Lyngby-Taarbæk
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Behandlingshjemmet Nødebogård

    Vi søger dig, der ønsker at arbejde med sårbare unge mennesker

    Fuldtid

    2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket i dag

    Deltid

    2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Kongevejen 252, 2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job